Station 2

Hun længtes efter eventyr – det drev hende ud i en løgn, som ingen kendte til

Da Lisbeth Sørensen i 2017 fik kontakt til en mand, hun ikke kendte, ignorerede hun alle advarselssignaler.

Brev del 01

Sådan indledte 65-årige Lisbeth Sørensen i slutningen af 2018 sit afskedsbrev.

Har du tanker om selvmord?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, hjælper det at få sat ord på de svære tanker og følelser.

Du kan kontakte Livslinjens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage i tidsrummet 11.00-04.00. Du er anonym og må gerne ringe flere gange.

Det er også muligt at skrive eller chatte med Livslinjens rådgivere.

Du kan også kontakte Psykiatrifonden, der tilbyder personlig rådgivning og samtale til mennesker med psykiske sygdomme og problemer. Telefonnummeret er 39 25 25 25.

Hun følte, hun havde gjort sig selv til grin, og hun følte sig ussel. Verden ville hende ikke noget godt længere, og derfor var det bedre, at hun forlod den.

I halvandet år havde hun båret på en hemmelighed. Lisbeth frygtede, hendes børn ville blive vrede over, at deres mor havde gjort noget dumt. At hun havde troet på løgnen.

Hun ville efterlade brevet til sine børn. De skulle vide, hvad hun havde gjort, så de forhåbentlig bedre forstod, hvorfor hun ikke længere ville leve.

Hun var bange for, at de ikke længere ville elske hende og ikke længere ville have tiltro til hende. Selvom børnene var voksne, var hun stadig den trygge base, som i deres øjne ikke kunne begå fejl. Men hun havde begået en stor fejl.

Drømmen om eventyr

For at forstå, hvorfor Lisbeth denne dag i slutningen af 2018 skrev brevet, skal vi tilbage i tiden.

Lisbeth og Anders i 2010, et år efter de havde mødt hinanden.

I 2009 mødte hun sin kæreste Anders. De forelskede sig i hinanden, Lisbeth faldt for Anders' tillidsfulde og rare facon, og hun kunne godt lide, at han var sportsmenneske. Med hver deres historie og hver deres børn flyttede de sammen i en lille by syd for Ribe.

Lisbeth arbejdede i et mentornetværk i Esbjerg, som hjalp mennesker med anden etnisk baggrund end dansk i job, og Anders arbejdede som jobkonsulent, inden de begge gik på efterløn. De boede i Egebæk-Hviding, et sted, hvor alle kendte alle, og hvor alt altid var, som det plejede at være.

Selvom Lisbeth var glad for at bo i Egebæk-Hviding, fik hun til tider følelsen af ikke at passe ind. I hende var der gemt en eventyrer, som ville sælge det store hus og flytte ind til byen. Hun drømte om at gøre noget vildt, være nysgerrig, rejse ud i verden og blive overvældet og overrasket.

Anders og Lisbeth ved spisebordet i Egebæk-Hviding.

Den amerikanske soldat

I sommeren 2017 var Lisbeths datter gået ned med stress. Lisbeth forsøgte at hjælpe sin datter og sit barnebarn, så meget hun kunne. Oven i det hobede tankerne sig op om, hvad der skulle ske i hendes eget liv – om hun skulle fortsætte med at arbejde ved siden af sin efterløn, eller om hun skulle trække sig helt fra arbejdsmarkedet.

Anders og Lisbeth sammen med deres barnebarn tilbage i 2011.

Når de svære ting i livet blev for tunge at bære, og når Lisbeth følte, hun manglede anerkendelse og komplimenter fra Anders, så skrev hun med den amerikanske soldat Bronkley Gozzys Arias eller ”Mr. B”, som Lisbeth kaldte ham. ”Mr. B” var et eventyr og en spændende tilføjelse til hverdagen, som godt kunne blive triviel. Han lyttede, og Lisbeth følte, han forstod hende, når de skrev sammen på det sociale medie Whatsapp.

Beskeden

Hendes penneven, som hun kaldte ham, var en nydelig mand i midten af fyrrene, ville Lisbeth skyde på ud fra billederne at dømme. Cirka 20 år yngre end hende. Han ansøgte hende på Facebook få uger forinden, og selvom Lisbeth ikke kendte ham, skrev hun med ham et par uger, inden hun anmeldte hans profil og slettede ham.

Brev del 02

"Mr. B" var begyndt at blive flirtende i sine beskeder, selvom Lisbeth flere gange havde gjort det klart, at hun var sammen med Anders.

Efterfølgende modtog hun en besked på Whatsapp. "Mr. B" havde fundet hendes nummer og ville vide, hvorfor hun havde slettet ham.

Der blev Lisbeth for alvor forbavset. Og hun tænkte, at han virkelig måtte ville hende noget.

De smilende øjne

En enkelt gang nævnte hun for Anders, at hun havde fået en beundrer, der skrev til hende. Da han sagde, at det ikke interesserede ham, besluttede Lisbeth sig for, at hun ville holde resten af historien om ”Mr. B” for sig selv.

Hun kunne ikke lade være med at blive smigret, når han sendte hjerter og kærlighedssange i sine beskeder. ”Mr. B” komplimenterede Lisbeth og hendes profilbillede. Han syntes, hun så sød ud og ville lære hende bedre at kende. Hun var ikke forelsket i ham, men hun var betaget.

"Mr. B" var en nydelig mand på sine Facebookbilleder, syntes Lisbeth.

En ung, flot soldat med fantastisk smilende øjne, som var udstationeret i Damaskus i Syrien, og som oprindeligt var fra New York. Og så syntes han oven i købet, at Lisbeth var interessant, det var ligesom et eventyr – fantastisk og spændende.

Omkring en måned efter Lisbeth havde modtaget venneanmodningen, bad ”Mr. B” om hendes hjælp.

Brev del 03

Han havde en kuffert med 1,5 millioner amerikanske dollars, lidt over ti millioner danske kroner, som han havde fået, fordi han havde været med til at fange en IS-kriger.

Men han kunne ikke sætte pengene ind i en bank i Damaskus, fordi byen var bombet sønder og sammen. Derfor ville han have, at Lisbeth skulle hjælpe ham med at investere pengene i et hus og en bil.

Det første beløb

Det afviste hun blankt.

Han kunne slet ikke få så mange penge ind i Danmark, og desuden ville hun ikke være med til noget ulovligt.

Men da han forsikrede hende om, at det ville foregå på lovlig vis, indvilligede hun. Det betød meget for Lisbeth at hjælpe andre, og hun syntes også, det var synd for ham, at han ikke kunne komme af med pengene.

”Mr. B” ville sende kufferten med cargoselskabet Next Cargo.

En forseglet kuffert

Efterfølgende modtog Lisbeth en mail fra selskabet. Kufferten fra Damaskus var nået til tolden i Paris, hvor den var blevet scannet, og der kunne tolden se, at den indeholdt mange penge.

Der skulle derfor betales bøde til tolden på grund af det store pengebeløb, og så skulle der betales til Next Cargo for fragten mellem Damaskus og Paris. I alt 24.135 kroner.

Men de måtte ikke tage pengene fra kufferten. Den var nemlig forseglet og måtte kun åbnes af "Mr. B" og Lisbeth Sørensen, det fremgik tydeligt af forsendelsespapirerne.

Måske kunne Lisbeth lægge pengene ud, foreslog "Mr. B". Så kunne hun bare tage dem fra kufferten, når den ankom.

Brev del 04

Når en svindler slår til

Fisken skal fanges ind, og det skal gå langsomt – ellers falder den af krogen. Derfor er det normalt, at der går nogle måneder, inden en svindler slår til, og på den tid får vedkommende sit offer til at føle sig som det mest interessante menneske i verden. Svindlerne er gode til at manipulere og give komplimenter og opmærksomhed på en måde, som de fleste af os aldrig nogensinde har oplevet. De er lynhurtige til at spotte, hvad der tænder deres ofre, og de planter hurtigt en følelse hos deres offer af at være soulmates.

Kilde: Psykolog Hanne Pedersen

Lisbeth undrede sig. Det havde på intet tidspunkt været på tale, at hun skulle lægge penge ud – kun at hun skulle opbevare kufferten. Samtidig havde hun egentlig penge til at hjælpe ham, og hun var glad for sit blomstrende pennevenskab med "Mr. B". Derfor betalte Lisbeth de 24.135 kroner i starten af august 2017.

Hun ville jo få pengene igen, tænkte hun.

Anders' hjerneblødning

En efterårsdag i 2017 blev Lisbeth ringet op af Anders’ søn. Anders var taget til København for at høre Rolling Stones, men var blevet fundet bevidstløs på en bænk. Han var indlagt på Rigshospitalet med kraniebrud og flere blødninger i hjernen.

Hvad der var sket, fandt de aldrig ud af.

Anders overlevede, men tiden, der fulgte, var svær. Han var ikke længere det samme menneske, som Lisbeth havde forelsket sig i, hans humør svingede, og han havde tilbøjelighed til gerne at ville bestemme.

Lisbeth syntes, at Anders ændrede sig, efter han var blevet ramt af flere hjerneblødninger.

Lisbeth var bange. Bange for, at han aldrig ville blive sig selv igen, og bange for, at han skulle placeres på et plejehjem ude af stand til at kunne noget og stadig alt for ung til at være gammel.

Et ensomt liv i Egebæk-Hviding

Hun havde sine to børn og en god veninde i Fredericia, som hun betroede sig til. Men i huset i Egebæk-Hviding langt fra børnene og fra sin veninde følte hun sig alene og forladt.

Relationen til en svindler

I en relation med en svindler er man nødt til at være relativt god til at fortrænge. Man vil tænke ”det må være mig, der har misforstået det” om de ting, der ikke stemmer. I Lisbeths situation kan det eksempelvis være, at hun har tænkt, at alting er lidt vanskeligere i krigshærgede Syrien, og på den måde kunne svindleren næsten ikke have fundet et bedre land. Det svære for hende er ikke at tro på ham, for så slipper hun også drømmen.

Kilde: Psykolog Hanne Pedersen

Anders trak sig tilbage fra deres fælles sociale liv, som Lisbeth holdt meget af og deltog i, han var mere træt og kunne ikke længere dyrke sport. Lisbeth følte, at han indimellem trak hende ned: Hvis hun havde noget spændende at fortælle, kunne Anders hurtigt få lagt en dæmper på fortællingen, og hans bemærkninger sårede hende.

Det var konsekvenser, som Lisbeth aldrig havde forestillet sig, at Anders’ skader skulle få for deres liv sammen.

”Mr. B” var lyspunktet i ensomheden. Han blev en flugt fra den krise, der havde ramt Lisbeth og Anders’ liv, og han lyttede, når hun havde brug for det.

Beskeden

En besked fra "Mr. B" tikkede ind.

Halvandet år var gået, siden Lisbeth havde lagt det første beløb ud, og beløbet var blevet større. Meget større. Hver gang Lisbeth troede, at nu ville kufferten komme, fik hun at vide, at der var kommet flere gebyrer og toldsatser på.

Nu, halvandet år senere, var kufferten stadig ikke kommet, og hun begyndte at blive desperat.

Hun havde brugt sin alderspension, penge fra et sommerhussalg, solgt sine værdipapirer, taget flere kviklån samt skiftet bank, fordi hendes forrige bank ikke ville låne hende penge.

Lisbeth modtog en besked fra soldaten, som fik hende til at indse, at hun havde troet på en løgn.

Lisbeth havde hele tiden været mistænksom over for det store pengebeløb, som kufferten indeholdt, og over for, at hun skulle lægge penge ud, og hendes forrige bank havde advaret hende mod at betale. De havde sagt til hende, at de troede, det var svindel.

- Nu stopper det

Men nu havde hun lagt et betragteligt beløb ud, så hvis hun stoppede med at betale, ville kufferten aldrig nå frem – og Lisbeth ville aldrig få sine penge igen. Hver gang hun betalte, tænkte hun, at pengene måtte være lige om hjørnet.

Desuden syntes hun, at "Mr. B" virkede reel, og han havde svaret på alle de spørgsmål, hun havde til kufferten og pengene.

Alt det ændrede én besked dog på.

Brev del 05

Lisbeth læste den. "Mr. B" skrev, at han havde optaget et lån hos en tyrkisk militærmand og spurgte, om Lisbeth ville låne ham penge, så han kunne betale den tyrkiske militærmand tilbage.

- Nu stopper det, tænkte hun.

Historien om den tyrkiske militærmand hang ikke sammen med historien om kufferten med penge. Hvorfor skulle en amerikansk soldat låne penge af en tyrkisk militærmand?

Det var for langt ude. Og i dette øjeblik gik det op for hende, at hun aldrig ville få pengene. Kufferten ville aldrig nå frem. For den fandtes ikke, og det gjorde "Mr. B" heller ikke.

Svigtet

Lisbeth mærkede, at panikken spredte sig i hendes krop.

- Hvordan kunne jeg tro på det?, tænkte hun.

Svindel kan ramme alle

I situationer hvor offeret har været depressivt, kommer der pludselig et boost af stoffer i relationen til svindleren – stoffer, man normalt får fra eksempelvis lykkepiller. Det giver mere energi, det giver en følelse af at være forelsket, og alt, der ikke passer ind i ens billede af svindleren, kaster man væk, for det skal ikke stoppe drømmen. Denne slags svindel rammer ikke dumme eller dårligt begavede kvinder og mænd. Det rammer mennesker i alle aldre og sociale lag. Ofte rammer det mennesker, som mangler kærlighed, opmærksomhed og selvtillid i deres dagligdag.

Kilde: Psykolog Hanne Pedersen

- Hvordan kunne jeg være så naiv og tro på, at den kuffert rent faktisk ville nå frem, og at "Mr. B" fandtes?

Hendes penneven, som hun havde betroet sig til gennem halvandet år, var en løgn.

Nogen havde opfundet ham og kontaktet Lisbeth i en periode af hendes liv, hvor "Mr. B" var det, hun havde brug for. Derfor havde hun stolet på ham, hun nu forstod, hun var blevet svigtet så dybt af.

Betalingerne

Den efterfølgende tid var mørk. Lisbeth mærkede sorgen i sin krop, sorgen over at være blevet svigtet og over, at hun ikke havde gennemskuet det tidligere. Hun ville så gerne hjælpe og havde troet på det bedste i "Mr. B", ligesom Lisbeth generelt tror på det bedste i sine medmennesker.

Så en dag i slutningen af 2018 åbnede Lisbeth sin computer og skrev brevet til sine børn. Hun havde en følelse af, at livet var håbløst. Sorgen var for tung at bære, og Lisbeth var fortvivlet.

For mens venskabet og Lisbeths tillid til den fiktive soldat var blevet bygget op, havde Lisbeth betalt.

I alt 1,6 millioner danske kroner.

Svindlernes milliondyre fælde

Efter Lisbeth havde skrevet afskedsbrevet, fortrød hun. Hun ville være der for sine børn. Hun kontaktede sin læge, som sørgede for at hun fik noget medicin, og det betød, at hun langsomt begyndte at få det bedre.

Hun skrev også til det nummer, som hun i halvandet år af sit liv havde troet tilhørte en amerikansk soldat. Hun skrev, at hun ikke havde flere penge, og at overførslerne derfor ville stoppe.

Efterfølgende meldte hun sagen til politiet og skrev en mail til TV 2.

Hendes historie om svindlen skulle frem. Ikke fordi hun forventede at få sine penge tilbage – men fordi hun ville forhindre, at andre faldt i svindlernes milliondyre fælde, ligesom hun selv havde gjort.

Lisbeths datter, Stine, blev chokeret over, at hendes mor var kommet så langt ud, så hun havde skrevet et afskedsbrev.

Sandheden skulle frem

25. december 2019 samlede Lisbeth sin søn og datter rundt om spisebordet i køkkenet i Egebæk-Hviding. De skulle kende til sandheden.

Den store sorg, hun følte, når hun tænkte på, hvad hun kunne have brugt pengene på, var ikke til at kapere. Rejser og udflugter med hendes børn og den alderdom, hun havde sparet op til. For slet ikke at tænke på den store arv, hun havde planlagt til sine børn. Sorgen og hemmeligheden var for tung at bære alene.

Hun fortalte dem om svindlen og om, at hun havde fortalt sin historie til et hold journalister fra TV 2.

Hendes søn blev tænksom. Hendes datter kunne næsten ikke tro på det. De havde altid kendt deres mor som en, der var meget fornuftig og aldrig ville kunne finde på at lade sig svindle.

Hendes søn spurgte hende, om hun slet ikke vidste, at denne slags svindel findes. Det måtte Lisbeth erkende, at hun ikke havde haft nogen anelse om.

- Jeg forstår godt, at hun synes, at det var pinligt og flovt at fortælle det til os. Men jeg blev ikke på noget tidspunkt vred på hende, fordi det er der ingen grund til, siger datteren Stine Heje Sørensen.

- I sidste ende er det bare penge. Den største sorg for os ville være, hvis hun ikke var her mere, siger hun.

I dag er Lisbeth glad for, at hun fortalte dem det. Det lettede hende for den tunge byrde, det var at gå med sin hemmelighed i så lang tid.

- Jeg håber på, at min fremtid vil byde på nye eventyr. Men ikke af samme slags, som jeg har været igennem.

Lisbeth anmeldte svindlen til politiet i januar 2019. Der er stadig ingen sigtet i sagen.