Nyheder

Dagens nyheder 11. december 2019

Minister vil forbyde sød smag i e-cigaretter

Alle andre smagsstoffer i e-cigaretter end tobakssmag skal forbydes. Den holdning vil sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ifølge Politiken meddele sine politiske kolleger, når Folketingets partier torsdag mødes klokken otte til det nok sidste forhandlingsmøde om en tobakshandleplan, der skal gøre op med stigende ungdomsrygning. Udover Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti er imod, resten af Folketingets partier støtter forslaget.

Dødstallet stiger efter vulkanudbrud

Dødstallet stiger efter vulkanudbruddet på White Island i New Zealand mandag. Det skriver Reuters. Yderligere to personer har mistet livet, hvilket bringer det samlede antal omkomne op på 16.

Harvey Weinstien indgår forlig

Den voldtægstanklagede tidligere filmproducer ankom i retten med en rollator.

Den voldtægtsanklagede filmmogul Harvey Weinstein har indgået et foreløbligt forlig på omkring 168 millioner kroner med en række af de kvinder, der har sagsøgt ham. Det skriver New York Times. Forliget medfører, at de fleste af sagerne bliver lukket.

Islamisk angreb dræber 70

Islamiske jihadister har i et angreb på en militærbase i det afrikanske land Niger dræbt 70 personer. Det skriver nyhedsbureauet AP. Landet præsident skriver også på Twitter, at han afbryder et statsbesøg på grund af tragedien. Det er det værste angreb i landets historie.

 

Borgere evakueret

Politiet advarer borgerne i området om at blive indendøre.

Overfor TV 2 bekræfter politiet, at en gruppe borgere i Greve har været evakueret hertil aften i forbindelse med terrorefterforskningen. Forsvarets bomberyddere har også været på arbejde derude, men politiet kunne ikke komme nærmere ind på, hvad det handlede om.

DSB indstiller togdrift på grund af efterforskning

DSB indstiller s-togene på strækningen Hundige-Solrød i forbindelse med politiets efterforskning i dagens antiterror-sag. Det bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi overfor TV 2. DSB oplyser, at der indsættes togbusser på strækningen

Nobelprismodtager forsvarer sit land mod anklager om folkedrab

Myanmar's leader Aung San Suu Kyitaler i Haag.

Mens Myanmars regeringschef, Aung San Suu Kyi, i Haag i Holland forsvarer sit land mod anklager om folkedrab på rohingyaer, er 95 personer fra det muslimske mindretal for retten i hendes hjemland, fordi de forlod deres bydel. 25 af de anklagede er børn. De risikerer to års fængsel for at have forbrudt sig mod rejseforbuddet. Over 730.000 rohingyaer flygtede til Bangladesh i 2017, efter at Myanmars militær gennemførte store operationer mod dem.

Forskere fastslår distance til kæmpe galakse

Forskere fastslår afstand til kæmpe galakse, som danske forskere var med til at opdage. Galaksen hedder Mambo-9 og ligger 13 milliarder lysår væk. Et lysår svarer til omkring 9,5 milliarder kilometer, og dermed er Mambo-9 en af de fjerneste galakser, der nogensinde er opdaget.

Polanski anklager Weinstein

Polanski blev anklaget for at give en 13-årig pige stoffer og for at voldtage hende flere gange.

Filminstruktøren Roman Polanski, der i 1997 blev siget for at have misbrugt en 13-årig pige, udtaler sig for første gang omkring sagen. Han mener, at medierne fremstiller ham som et monster, og at det er Harvey Weinstein, der står bag smædekampagnen. Polanski nægtede sig dengang skyldig, men endte med at indgå et forlig mod at anklagerne blev droppet.

Stram Kurs udelukket fra at indsamle vælgererklæringer

Valgnævnet udelukker midlertidigt Stram Kurs fra at indsamle vælgererklæringer. Det skriver nævnet på sin hjemmeside.

- Valgnævnet har den 11. december 2019 truffet afgørelse om midlertidigt at udelukke partiet Stram Kurs fra fortsat at indsamle vælgererklæringer til brug for deltagelse i folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg, står der blandt andet.

FIFA vil lægge sag an mod tidligere fodboldboss

Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) vil gå rettens vej i slutningen af året for at få Michel Platini til at returnere 13,7 millioner kroner. Det viser et dokument fra FIFA, som nyhedsbureauet AFP har set. Ifølge dokumentet har FIFA også planer om at lægge sag an mod Sepp Blatter. Begge blev i 2015 udelukket fra al fodbold for brud på regler omkring gaver. Den etiske komité i FIFA lagde dengang særligt vægt på den pengeoverførsel på 13,7 millioner kroner, som Platini i 2011 modtog fra FIFA.

Kvinde dømt for bedrageri

En 30-årig kvinde er idømt fire års fængsel for omfattende bedrageri og databedrageri for 6,2 millioner kroner og forsøg på bedrageri for 53 millioner kroner. Hun har blandt andet svindlet sin mor og hendes veninde, ligesom hun har oprettet en bankkonto i sin vens navn og bedraget både banker og Københavns Byret.

 

Pressemøde om terrorforberedelse

Politiet har onsdag været i gang med en stor politiaktion.

Politiet indkalder til pressemøde med PET i forbindelse med den omfattende aktion, der er foregået i løbet af dagen. Ifølge en pressemeddelelse drejer det sig om forberedelse af terrorangreb med et militant, islamisk motiv. Pressemødet er klokken 17.00.

Stor politiaktion i gang

En større politiaktion er i gang flere steder i landet, det oplyser Københavns Politi, der leder operationen, på Twitter.

 

Retslægeråd: Drabssigtet mand bør idømmes forvaring

Eksperter i Retslægerådet anbefaler, at den mand, der er sigtet for at have dræbt tre ældre mennesker i København, bliver idømt forvaring, hvis han kendes skyldig i straffesagen mod ham. Det fremgår af et retsmøde i Københavns Byret.

Mand idømt fængsel efter skud mod Nicki Bille

En 31-årig mand, der skød fodboldspilleren Nicki Bille i armen i december 2018, har fået to år og fire måneders fængsel. Det sker ved en tilståelsessag i Retten på Frederiksberg.

Strandbeskyttelsen ophæves i 47 kommuner

Miljøminister Lea Wermelin (S) ophæver strandbeskyttelsen ved 111 havne landet over. Det betyder, at der bliver mulighed for at opføre for eksempel en butik eller en restaurant på arealerne. I alt har 47 af landets 98 kommuner søgt om ophævelse af strandbeskyttelsen ved 166 lokaliteter.

Norge spiller sig i semifinalen ved VM i håndbold

De norske håndboldkvinder har spillet sig i semifinalen ved VM efter en sejr på 32-29 over Tyskland. Dermed hedder fredagens semifinaler: Norge - Spanien og Rusland - Holland.

Årets Person 2019 kåret

Den 16-årige svenske klimaaktivist Greta Thunberg er kåret som Årets Person i 2019 af det amerikanske nyhedsmagasin Time. Det skriver Time på Twitter.