Millionsvindel i Socialstyrelsen

Retssagen mod Britta Nielsen - dag 9

Fredag den 29. november er den sidste berammede dag i sagen. På grund af flere aflyste retsmøder holder tidsplanen dog ikke, og der bliver derfor brug for at finde nye retsdage, før der kan falde dom.

Hvad skete der? Retssagen mod Britta Nielsen fortsatte med det niende retsmøde. To vidner afgav forklaring - en medarbejder fra økonomiafdelingen i Socialstyrelsen samt styrelsens vicedirektør Rikke Thoning.

Britta Nielsen forklarede også, hvordan hun oplevede anholdelsen i Sydafrika.

Livebloggen opdateres ikke længere.

Retten er hævet - tak for i dag

Dagens retmøde er nu slut. Mange tak for at læse med i TV 2s liveblog og tak for jeres mange spørgsmål. TV 2 fortsætter dækningen af sagen 10. februar klokken 9.00.

Retsmødet rundes af - dom forventes 18. februar

Forsvarsadvokat Nima Nabipour er færdig med sin fremlæggelse, og anklager Lisbeth Jørgensen har et par enkelte bemærkninger.

Det handler om den erklæring, Britta Nielsen underskrev i Sydafrika. Det handler om den ejendom, Britta Nielsen købte i Sydafrika imens hun var internationalt efterlyst. Det uddybes ikke yderligere, hvad anklageren vil sige med dette.

Retsformanden fortæller, at man er blevet enige om procedure den 10. februar 2020. Hun forventer, at der falder dom 18. februar 2020 klokken 16:00.

Forsvarer sætter fokus på manglende repræsentation af klient i Sydafrika

Nima Nabipour sætter nu fokus på, hvordan hans kontakt til SØIK var i forbindelse med anholdelsen af Britta Nielsen i Sydafrika.

Han viser et billede og en besked, som han fik tilsendt via sms, der viser kontaktoplysninger på en af Britta Nielsens sydafrikanske advokater, Gerhard Landman.

Dernæst viser han en mail fra SØIK, der er sendt til ham selv. Mailen bekræfter, at politiet ikke vil afhøre klienten uden Nima Nabipours tilstedeværelse eller kun efter nærmere aftale.

"Jeg vil undersøge mulighederne for direkte kontakt og vender tilbage, såfremt jeg afdækker nogle mulige løsninger," slutter mailen fra SØIK.

Anklager Lisbeth Jørgensen bemærker, at Nima Nabipour efterfølgende ikke tog kontakt.

Spørgsmål

Nicholas Berg:

Man kan vel se bort fra udleveringsaftaler, når den sigtede ikke er udleveret men frivilligt rejst hjem. Med hensyn til sprogkundskaber må de da være gode, siden man kan opholde sig i engelsk talende land så længe.

Svar:

Hej Nicholas

Det mener retten ikke, da man faktisk har sat tid af til, at hele dette forløb bliver dokumenteret: Om Britta Nielsen er blevet ordentligt vejledt i forbindelse med hendes hjemsendelse til Danmark. Britta Nielsen har faktisk skrevet under på en erklæring om, at hun fraskriver sig alle rettigheder. I den erklæring hun skrev under på, står der:

Jeg erklærer hermed at jeg accepterer aftalen om min udrejse til Danmark, og at jeg til enhver tid vil samarbejde med den tildelte politibetjent, som vil ledsage mig til Danmark. Hvad angår artikel 14 er indholdet i nævnte artikel, som er specialitetsreglen, blevet forklaret for mig og jeg forstår fuldt ud. Jeg giver hermed frit og frivilligt afkald på mine rettigheder. 

Men Britta Nielsen har i dag forklaret, at hun ikke forstod, hvad hun skrev under på, og at hun ikke blev informeret om det af sin sydafrikanske advokat. Og at hun for øvrigt heller ikke taler særlig godt engelsk og ikke havde nogen tolk. Den danske betjent, der var med som oberservatør, har så forklaret, at hun talte og skrev engelsk uden nogen forklaring. Det så vi i en rapport fra SØIK i dag.

Med venlig hilsen

Janni Pedersen

Pausen er slut - forsvarsadvokat viser mail fra sydafrikansk anklager

Pausen er slut, og Nima Nabipour har ordet. Han lægger ud med at vise en mail fra den sydafrikanske anklager, der skal kaste lys over, hvordan den endelige aftale om frivillig hjemrejse blev udarbejdet.

Mailen er den originale engelske version. Tidligere på dagen så vi den danske oversættelse, men forsvareren er ikke sikker på, at retten blev vist alle dele af mailen i oversættelsen.

Konkret handler det om, at anklageren i Sydafrika til den danske anklager skriver, at man ikke vil indlade sig på en procedure om udlevering, som Danmark ikke føler sig tryg ved.

Forsvareren uddyber ikke nærmere, hvorfor han vælger at fremhæve dette.

Spørgsmål

Henning Søgaard:

Hvorfor er det i sagen om Britta Nielsen så vigtigt at finde ud af, om det var nemt at svindle i Socialstyrelsen? Der er jo masser af steder i vort samfund, hvor det er nemt at overtræde loven, fordi der ikke er kontrolfunktioner over alt. Man kan for eksempel køre meget for hurtigt mange gange uden at blive taget. Men det giver mig bekendt ikke strafrabat den dag, man så bliver taget. Er der nogen, der har forklaret, hvorfor lavt kontrolniveau skulle kunne give Britta rabat?

Svar:

Hej Henning.

Kort svar - det er vigtigt for forsvarsadvokaten, for han mener, det skal være en formidlende omstændighed, at det var så let at svindle på grund af "de nedarvede svage kontrolsystemer". Anklagemyndigheden mener så på den anden side, at det er skærpende, at det har stået på så lang tid.

Med venlig hilsen

Janni Pedersen

 

Endnu en pause

Anklageren gennemgår nu en afhøringsrapport af 24. marts i år, hvor Britta Nielsen præsenteres for en ny sigtelse. For første gang er paragraf 88 her medtaget.

Nima Nabipour beder nu om 10 minutters pause for at gennemgå nogle dokumenter.

Ingen paragraf 88 i sigtelse ved ankomst til Danmark

Efter anmodning fra Nima Nabipour gennemgår anklager Lisbeth Jørgensen nu den sigtelse, som Britta Nielsen blev præsenteret for, da hun ankom til grundlovsforhør i Danmark 10. november 2018.

- Der var i denne sigtelse ingen henvisning til paragraf 88, hvis det er det, forsvareren ønsker at dokumentere her, siger Lisbeth Jørgensen.

Hvad siger paragraf 88?

Bedrageri giver op til otte års fængsel, men ved at benytte sig af paragraf 88 i straffeloven kan dette øges til 12 år, da paragraffen lyder:

- Under særdeles skærpende omstændigheder kan straffen overstige den højeste for nogen af lovovertrædelserne foreskrevne straf med indtil det halve.

Kilde: Retsinformation.dk

 

Britta Nielsen underskriver erklæring, der udelukker specialitetsprincip

Nima Nabipour påpeger, at der ikke kom et svar fra Britta Nielsens sydafrikanske advokat, Piet Du Plessis, om, hvor han bekræfter, at Britta Nielsen og Jimmy Hayat ikke er omfattet af specialitetsprincippet.

Men politiet får tilsendt den erklæring, der senere underskrives af Britta Nielsen. I den fremgår står der blandt andet, at:

"Jeg erklærer hermed, at jeg accepterer aftalen om min udrejse til Danmark, og at jeg til enhver tid vil samarbejde med den tildelte politibetjent, som vil ledsage mig til Danmark."

Samt at:

"Hvad angår artikel 14 er indholdet i nævnte artikel, som er specialitetsreglen blevet forklaret for mig, og jeg forstår fuldt ud. Jeg giver hermed frit og frivilligt afkald på mine rettigheder. "

Gennemgang af vigtig korrespondance om specialitetsprincip

Anklager Lisbeth Jørgensen læser lige nu højt fra en skrivelse fra Britta Nielsens advokat i Sydafrika, Piet du Plessis. Der er tale om et udkast til aftalen. Her fremgår alle detaljer i aftalen, som Piet Du Plessis ønsker at medtage - herunder at Britta Nielsen og hendes søn Jimmy Hayat ønsker at vende tilbage til Danmark uden om en formel udleveringsproces. 

Det fremgår desuden, at Britta Nielsen ikke på nogen måde er blevet tvunget til at indgå aftalen om sin udsendelse til Danmark. Hverken fra de sydafrikanske myndigheder, internationale eller de danske myndigheder.

Til dette svarer den danske Rigsadvokat, at det er vigtigt, at få bekræftet, at at specialitetsprincippet ikke gælder. Det er vigtigt for, da efterforskningen stadig er i gang, og at det er nødvendihgt for dansk politi at kunne retsforfølge Britta Nielsen og Jimmy Hayat yderligere, står der.

Hvad er specialitetsprincippet?

Specialitetsprincippet er nedfældet i den europæiske udleveringskonvention fra 1957, og af artikel 14 fremgår det:

- En person, der er blevet udleveret, må ikke sigtes, dømmes eller tilbageholdes med henblik på at straffe for en lovovertrædelse, der er begået før udleveringen, bortset fra den, som vedkommende blev udleveret på baggrund af.

En person kan altså ikke sigtes eller tiltales for andet, end der står i udleveringsaftalen mellem to lande.

 

"Vigtigt, at Sydafrika afstår overholdelse af specialitetsprincip"

I en mail fra SØIK til Rigsadvokaten sendt 6. november 2018, står:

"Det er vigtigt for Danmark, at Sydafrika afstår fra overholdelse af specialitetsprincippet."

Begrundelsen er, at efterforskningen stadig pågik i Danmark, og derfor kunne man ikke udelukke, at der ville komme yderligere sigtelser.

Specialitetsprincippet sikrer i almindelige udleveringssager, at den udleverede ikke kan tiltales for andet end det, der fremgår af den oprindelige anmodning om udlevering.

Anklager viser korrespondance, der førte til aftale om frivillig hjemrejse

6. november 2018, efter Britta Nielsens anholdelse, skriver SØIK til anklageren i Sydafrika, at man er i gang med at arrangere et fly hjem til Danmark 8. november umiddelbart efter retsmødet.

På dette tidspunkt er det altså aftalt mellem danske og sydafrikanske myndigheder, at Britta Nielsen og Jimmy Hayat skal rejse frivilligt tilbage til Danmark efter et retsmøde i Johannesburg. 

Korrespondancen indeholder alle detaljer om hjemrejsen. Hvilke domstole Britta Nielsen og Jimmy Hayat skal til retsmøde i for at blive løsladt med henblik på frivillig hjemrejse med følge af danske betjente fra SØIK - i Sydafrika havde de danske betjente dog ikke politibemyndigelse.

Sydafrikansk anklager: Jimmy Hayat var klar over rettigheder

2. november modtager SØIK et svar fra anklageren i Sydafrika.

Her fremgår det, at der er tale om en fremskyndet proces, og at Jimmy Hayat vil vende tilbage frivilligt, men med den udtrykkelige, skriftlige aftale med hans advokat, at han frafalder sin rettigheder i henhold til udleveringsret - det sidste, man ønsker, er at overflytte ham ulovligt, fremgår det.

Til dette svarer SØIK, at man er villig til at forberede og behandle sagen hurtigt.

Anklager viser korrespondance mellem sydafrikansk og dansk politi

Anklager Lisbeth Jørgensen viser nu en mail på skærmen fra den sydafrikanske anklager Joahn J. Du Toit. Her bekræfter han, at hans kontor behandler anmodningen om udlevering af Britta Nielsen og Jimmy Hayat, hendes søn.

Han forklarer samtidig, at Jimmy Hayats advokat har anmodet om en aftale om frivilligt at rejse til Danmark. Det samme formoder anklageren gør sig gældende for Britta Nielsen, fremgår det af mailen.

Mailen, der vises, er en dansk oversættelse af den oprindelige, der var på engelsk.

I et svar til den sydafrikanske anklager, der vises på skærmen, spørger SØIK nærmere ind til, hvordan selve udleveringen skal foregå.

Paragraf 88 nævnes ikke i anmodning om udlevering

9. oktober 2018 er der igen grundlovsforhør, hvor sigtelsen af Britta Nielsen ændres til bedrageri for 111 millioner kroner. 

Der udstedes samtidig en opdateret arrestordre på den nye sigtelse. Igen er det nævnt, at den maksimale straf er otte år. Samme dag anmoder SØIK de sydafrikanske myndigheder om anholdelse af Britta Nielsen med henblik på udlevering til Danmark.

På dette tidspunkt er den meget omtalte paragraf 88, der kan give op til 50 procent højere straf, ikke en del af sigtelsen og dermed udleveringsanmodningen. 

International efterlysning: Sigtede kan maksimalt få otte års fængsel

30. september 2018 bliver der afholdt et grundlovsforhør i Retten i Odense med henblik på varetægtsfængsling af Britta Nielsen in absentia. Den gang var Britta Nielsen ansat i Socialstyrelsen.

I første omgang lød sigtelsen mod Britta Nielsen på svindel for knap 43 millioner kroner. Samme dag - på baggrund af grundlovsforhøret - blevet Britta Nielsen efterlyste internationalt. På skærmen viser anklagemyndigheden selve efterlysningsdokumentet. 

Nima Nabipour fremhæver, at det i dette dokument fremgår, at den sigtede maksimalt kan få otte års fængsel. 

Pausen er slut - dokumentation fortsætter

Pausen er nu slut, og retsmødet fortsætter. Anklagemyndigheden vil fortsætte sin fremlæggelse af hele processen omkring udleveringen af Britta Nielsen.

Spørgsmål

Mark Henriksen:

Hej Janni Hvorfor vælger dommeren at give tilladelse til, at man diskuterer fejl og mangler i forhold til kontrol af midler i Socialstyrelsen. Det “godtgør” jo ikke, at Britta har overført midler til egen konto. Den slags spørgsmål hører jo mere til en intern undersøgelse? Og ikke om Britta har foretaget ulovlige overførsler eller ej.

Svar:

Hej Mark

Britta Nielsen har forklaret, at hun ikke tog penge fra konkrete projekter - men alene fra en konto med ubrugte midler. Men vicedirektøren sagde, at de penge også var til de svage. De penge gik tilbage til Satspuljen, og så måtte politikere bestemme, hvad pengene så skulle gå til. At hendes forsvarer så spørger ind til kontrolsystemer, er hans valg. Og han mener jo, at det skal være en formildende omstændighed, at det var nemt for hende at svindle.

Med venlig hilsen

Janni Pedersen

Spørgsmål

Søren Aare Jensen:

Kan det have nogen betydning for sagen, at Britta er anholdt i Sydafrika, og det måske ikke er gået efter danske forhold?

Svar:

Hej Søren

Det mener hendes forsvarsadvokat i hvert fald. Men en rapport, der er blevet fremlagt fra Rigsadvokaten og SØIK, konkluderer, at Britta Nielsen VAR informeret om alt, at hun taler udemærket engelsk, og at hendes forsvarer ikke har noget krav på at være en del af udleveringssagen. Kun straffesagen.

Med venlig hilsen

Janni Pedersen

10 minutters pause

Der er nu en eftermiddagspause. Vi fortsætter 14.05 med anklagemyndighedens fremlæggelse af yderligere dokumentation.