Retssagen mod Britta Nielsen - dag 5

Dagens retsmøde er slut. Vi lukker derfor livebloggen ned. Tusind tak, fordi I læste med, og tak for jeres mange spørgsmål.

Tiden er gået for i dag. Retsformand Vivi Sønderskov Møller spørger, hvor lang tid anklagemyndigheden regner med, deres spørgsmål vil tage. Halvanden time lyder svaret.

Det vil ske i morgen, hvorefter forsvarsadvokat Nima Nabipour skal stille sin klient spørgsmål. Om det også kan klares tirsdag er usikkert.

Selvom Britta Nielsen nu altså er begyndt at forklare sig, mangler der alligevel flere retsdage for at blive færdig, fordi flere vidner også skal afgive forklaring.

Kia Reumert mener dog, at det kan klares med en enkelt dag mere og foreslår en lørdag. 

Den endelig planlægning drøftes efter dagens retsmøde.

Anklager Lisbeth Jørgensen er nu nået til sagen fra Roskilde Kommune, der endte med at fælde Britta Nielsen.

Der vises skærmbilleder af mailkorrespondancen mellem medarbejderen i Roskilde Kommune og Britta Nielsen, da hun stadig er ansat i Socialstyrelsen. Det er i november 2017. 

Det var denne henvendelse, der fik sagen mod Britta Nielsen til at rulle, siger Lisbeth Jørgensen.

TV 2 har tidligere omtalt sagen om bogholderen i kommunen, der endte med at afsløre svindlen:

Se også

Bogholder undrede sig - kunne ikke forstå Britta Nielsens regnestykke

Britta Nielsen bliver i efteråret 2018 sygemeldt. Britta Nielsen forklarer, at arbejdsgiveren dog fortsatte med at kontakte hende.

- Jeg havde trukket stikket, jeg havde været sygemeldt i halvanden måned,og så fik jeg en mail om noget handicappulje, og det havde jeg ikke nået at gøre færdigt, siger Britta Nielsen, der fortæller, at hun havde hjemmearbejdsplads og derfor kunne tilgå sin e-mail.

Under sygemeldingen vælger hun at rejse til Sydafrika, forklarer tiltalte.

Der vises en e-mail i perioden op til afsløringen af Britta Nielsens svindel fra en kollega, der beder om hjælp til at forstå et regnskab. Til den svarer Britta Nielsen: "Ring til mig :)"

Britta Nielsen er på dette tidspunkt klar over, at hun er under mistanke.

I samme sag om Cystisk Fibrose Foreningen viser anklager Lisbeth Jørgensen nu en e-mail, der er sendt til en e-mailadresse, der ikke eksisterer.

Britta Nielsen er lidt uforstående overfor anklagerens spørgsmål til e-mailen, og retsformand Vivi Sønderskov Møller forsøger at skære spørgsmålet ud i pap:

- Hvorfor sendte du denne mail?

- Det kan jeg ikke huske. Ikke helt, siger Britta Nielsen.

Anklageren indikerer, at mailen er sendt for at dække for svindlen.

Britta Nielsen medgiver, at hun overførte foreningens overskydende penge til sig selv. Anklager Lisbeth Jørgensen spørger, om det så ikke betyder, at disse penge manglede i næste års pulje, hvor foreningen skulle søge igen.

Det svarer Britta Nielsen nej til.

- Der er altid 12 millioner kroner i den pulje, det er på finansloven og har været det i mange år, siger hun.

Tidligere på dagen har Britta Nielsen fastholdt, at alle de penge, hun overførte til sig selv, var overskydende og ikke blevet taget fra nogen projekter.

Nu går vi til sagen om Cystisk Fibrose Foreningen. Det er en af de nyere sager, forklarer anklager Lisbeth Jørgensen. Det er en sag, hvor der foretages overførsler til Britta Nielsens private konti.

Britta Nielsen bekræfter, at hun fra politiafhøringen kan huske sagen.

Sagen handler om et projekt om kursusafholdelse, hvor foreningen ikke kan afholde familiekurset i indeværende år, og derfor skriver foreningen til Socialstyrelsen med oplysningen om, at pengene er i overskud. Foreningen spørger i e-mailen, om pengene kan overføres til næste års budget.

Britta Nielsen giver dem et afslag på at overføre pengene til næste års budget.

- Skal de have et afslag her?, spørger Lisbeth Jørgensen.

- Ja, svarer Britta Nielsen og forklarer, at hun talte med fagchefen om beslutningen.

Det skyldtes, at der var blevet strammet op på reglerne for overførsler til næste års budget, og fordi der var en ny ansøgningsrunde i maj i det kommende år, forklarer Britta Nielsen.

Der er nu en kort pause. Det oplyses, at dagens retsmøde fortsætter til 15.30 i dag.

Sagen om de 3,8 millioner kroner handler om, at der sker en fejl, fordi hun ikke er opmærksom på, at hun ved at ændre kontonummeret på en enkelt overførsel til Københavns Kommune derved ændrer kontonumret for alle overførsler - fordi kontonumrene er knyttet op på et såkaldt interessent-kort.

- Det var bestemt ikke min hensigt, siger Britta Nielsen.

Da hun opdager de høje beløb på sin private konto, reagerer hun straks, forklarer den tiltalte:

- Jeg ser, at det er en fejl, og kontakter min bank.

Der gennemgås et udtræk af overførsler i et excel-ark. Anklageren spørger ind til tallene, og Britta Nielsen svarer - indimellem bryder retsformand Vivi Sønderskov Møller roligt ind for at opsummere og sikre, at hun og de to domsmænd forstår det hele korrekt.

Det handler om en overførsel på 3,8 millioner kroner. De penge, som Britta Nielsen førte tilbage til Socialstyrelsen.

Det er ekstremt teknisk, og da anklageren vil til at gå videre, brokker forsvarer Nima Pabipour sig - han henviser til, at det tog efterforskerne flere timer at forstå dette, da Britta Nielsen blev afhørt af politiet. Hun får derfor yderligere tid til at forklare sig.

- Giver det mening, hvad jeg siger? spørger Britta Nielsen retsformanden.

- Ja, svarer Vivi Sønderskov Møller.

Nu tager den anden anklager, Lisbeth Jørgensen, ordet. Hun viser skærmbilleder fra Tilskudsadministrationens sagsbehandlingssystem, der viser overførsler til Britta Nielsens konti.

- Når jeg viser dig de her tre konkrete overførsler, kan du så huske noget om denne sag?, spørger Lisbeth Jørgensen.

- Nej, svarer Britta Nielsen i første omgang.

Anklageren viser dernæst en e-mail sendt fra en fælles e-mailadresse, som alle sagsbehandlere i Tilskudsadministrationen havde adgang til, kaldet 'Pulje Postkasse'. I mailen skriver Københavns Kommune, at de har fået én rate for meget udbetalt, og spørger, hvorvidt denne skal betales tilbage.

Anklageren viser igen skærmbilledet fra før, der viser tre overførsler, hvis samlede beløb udgør den ekstra rate, som Københavns Kommune mente, de havde fået. Anklageren spørger, om der er en sammenhæng.

- Ja, det kunne der godt være, lyder det fra Britta Nielsen.

Altså overførte hun den overskydende rate til sig selv - i alt cirka en million kroner. Britta Nielsen forklarer, at kommunen ved en fejl havde fået en rate for meget.

Anklageren forklarer, at der er en sammenhæng mellem sagerne om Jammerbugt Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune.

Da der mangler penge i sidstnævnte kommune, får Britta Nielsen Jammerbugt Kommune til at overføre nogle overskydende penge til Faaborg-Midtfyn Kommune.

- Hvis jeg tager penge fra et projekt, så er det, fordi de penge ikke skal bruges. Jeg tager nogle penge, der er ubrugt.

Dermed formåede hun at dække over, at Faaborg-Midtfyn Kommune opdagede, at der manglede penge, mener Kia Reumert.

I november 2016 overførte Britta Nielsen ifølge anklageren 288.555 kroner til sig selv fra Faaborg-Midtfyn Kommune.

Pengene skulle være én af flere rater af et tilskud. Kia Reumert mener, at Britta Nielsen tog denne rate og overførte til sig selv. En mailkorrespondance viser dog, at Faaborg-Midtfyns Kommune fandt ud af, at pengene manglede.

Derfor endte Britta Nielsen med at skrive til kommunen, at der var sket en fejl, og førte derefter pengene tilbage. 

Anklageren spørger, om den her metode ikke er mere risikabel sammenlignet med de fiktive projekter. Det svarer Britta Nielsen ikke klart på. Det udvikler sig til en kort diskussion mellem anklageren og tiltalte. De bliver ikke enige, men den tiltalte ender med at sige:

- Ja, jeg erkender at have taget de penge. 

Vi er nu videre til en sag om Jammerbugt Kommune, hvor Britta Nielsen ændrede kommunens kontonummer til sit eget.

Anklageren fremviser en e-mail-korrespondance fra december 2015 mellem Britta Nielsen og en medarbejder fra kommunen. Der er to udgaver af korrespondancen - men den ene email indeholder et afsnit mere end den anden. Anklager Kia Reumert mener, at der er lavet ændringer i mailene, og at det er Britta Nielsen, der skulle have foretaget disse.

I første omgang forstår Britta Nielsen dog ikke, hvad anklageren mener, og forsvarsadvokat Nima Nabipour går ned til vidneskranken for at forklare sin klient, hvad der menes.

Da hun forstår det, siger hun:

- Det kan jeg ikke forklare, siger Britta Nielsen.

- Det fremstår som om, at du skaber mulighed for at overføre pengene til dig selv. Det er en ny metode, du bruger, efter at have bevæget dig væk fra de fiktive projekter og over til at tage direkte fra projekterne. siger Kia Reumert.

Britta Nielsen forklarer videre, at hendes familie ikke har kendt til hendes svindel. 

- Jeg har skjult alt dette for min familie, så det er ikke noget, man lige gør - afslutter det, siger hun. 

Samtidig beskriver hun, hvordan hun havde svært ved at lade pengene stå, når hun så dem i Tilskudsadministrationens systemer.

- Jeg har en trang...Jeg kan ikke forklare, hvad det er. Når jeg ser et beløb i systemet, er der et eller andet, der gør, at jeg tager dem. Jeg ved ikke.

Anklageren spørger ind til en pause i overførsler i 2015. Kia Reumert spørger, om pausen skyldtes, at det blev sværere at overføre pengene. 

- Nej, jeg har ikke lyst til, at jeg hver dag skal stå op og se, at der er nogle penge. Jeg har ikke haft lyst til at tage dem. Jeg har haft lyst til at stoppe, siger Britta Nielsen.

Men hvorfor starter hun så igen, vil Kia Reumert vide.

- Fordi det ikke lykkes for mig helt, det, jeg har flygtet fra, det fortsætter, da jeg sætter mig i forhold, hvor jeg skal betale nogle omkostninger. Jeg anskaffer mig heste, biler jeg skal have serviceret, jeg har en familie, jeg har givet oplevelser og ting, som jeg skal forsøge at finde ud af, uden at de opdager, hvordan det sker.

- Jeg skal have afsluttet det, jeg har sat i gang, siger Britta Nielsen.