Millionsvindel i Socialstyrelsen

Retssagen mod Britta Nielsen - dag 5

Britta Nielsen fotograferet i Sydafrika, inden hun blev udleveret til Danmark.

Hvad skete der? Retssagen mod den svindeltiltalte Britta Nielsen fortsatte mandag. Her afgav hun sin forklaring i sagen. 

Denne liveblog opdateres ikke længere.

Tak for i dag

Dagens retsmøde er slut. Vi lukker derfor livebloggen ned. Tusind tak, fordi I læste med, og tak for jeres mange spørgsmål.

Dagens retsmøde er slut

Tiden er gået for i dag. Retsformand Vivi Sønderskov Møller spørger, hvor lang tid anklagemyndigheden regner med, deres spørgsmål vil tage. Halvanden time lyder svaret.

Det vil ske i morgen, hvorefter forsvarsadvokat Nima Nabipour skal stille sin klient spørgsmål. Om det også kan klares tirsdag er usikkert.

Selvom Britta Nielsen nu altså er begyndt at forklare sig, mangler der alligevel flere retsdage for at blive færdig, fordi flere vidner også skal afgive forklaring.

Kia Reumert mener dog, at det kan klares med en enkelt dag mere og foreslår en lørdag. 

Den endelig planlægning drøftes efter dagens retsmøde.

Sagen fra Roskilde Kommune

Anklager Lisbeth Jørgensen er nu nået til sagen fra Roskilde Kommune, der endte med at fælde Britta Nielsen.

Der vises skærmbilleder af mailkorrespondancen mellem medarbejderen i Roskilde Kommune og Britta Nielsen, da hun stadig er ansat i Socialstyrelsen. Det er i november 2017. 

Det var denne henvendelse, der fik sagen mod Britta Nielsen til at rulle, siger Lisbeth Jørgensen.

TV 2 har tidligere omtalt sagen om bogholderen i kommunen, der endte med at afsløre svindlen:

 

Rejste til Sydafrika under sygemelding

Britta Nielsen bliver i efteråret 2018 sygemeldt. Britta Nielsen forklarer, at arbejdsgiveren dog fortsatte med at kontakte hende.

- Jeg havde trukket stikket, jeg havde været sygemeldt i halvanden måned,og så fik jeg en mail om noget handicappulje, og det havde jeg ikke nået at gøre færdigt, siger Britta Nielsen, der fortæller, at hun havde hjemmearbejdsplads og derfor kunne tilgå sin e-mail.

Under sygemeldingen vælger hun at rejse til Sydafrika, forklarer tiltalte.

Der vises en e-mail i perioden op til afsløringen af Britta Nielsens svindel fra en kollega, der beder om hjælp til at forstå et regnskab. Til den svarer Britta Nielsen: "Ring til mig :)"

Britta Nielsen er på dette tidspunkt klar over, at hun er under mistanke.

Sendte mail til falsk e-mailadresse

I samme sag om Cystisk Fibrose Foreningen viser anklager Lisbeth Jørgensen nu en e-mail, der er sendt til en e-mailadresse, der ikke eksisterer.

Britta Nielsen er lidt uforstående overfor anklagerens spørgsmål til e-mailen, og retsformand Vivi Sønderskov Møller forsøger at skære spørgsmålet ud i pap:

- Hvorfor sendte du denne mail?

- Det kan jeg ikke huske. Ikke helt, siger Britta Nielsen.

Anklageren indikerer, at mailen er sendt for at dække for svindlen.

Britta Nielsen: Tog ikke penge fra forening

Britta Nielsen medgiver, at hun overførte foreningens overskydende penge til sig selv. Anklager Lisbeth Jørgensen spørger, om det så ikke betyder, at disse penge manglede i næste års pulje, hvor foreningen skulle søge igen.

Det svarer Britta Nielsen nej til.

- Der er altid 12 millioner kroner i den pulje, det er på finansloven og har været det i mange år, siger hun.

Tidligere på dagen har Britta Nielsen fastholdt, at alle de penge, hun overførte til sig selv, var overskydende og ikke blevet taget fra nogen projekter.

Sagen om Cystisk Fibrose Foreningen

Nu går vi til sagen om Cystisk Fibrose Foreningen. Det er en af de nyere sager, forklarer anklager Lisbeth Jørgensen. Det er en sag, hvor der foretages overførsler til Britta Nielsens private konti.

Britta Nielsen bekræfter, at hun fra politiafhøringen kan huske sagen.

Sagen handler om et projekt om kursusafholdelse, hvor foreningen ikke kan afholde familiekurset i indeværende år, og derfor skriver foreningen til Socialstyrelsen med oplysningen om, at pengene er i overskud. Foreningen spørger i e-mailen, om pengene kan overføres til næste års budget.

Britta Nielsen giver dem et afslag på at overføre pengene til næste års budget.

- Skal de have et afslag her?, spørger Lisbeth Jørgensen.

- Ja, svarer Britta Nielsen og forklarer, at hun talte med fagchefen om beslutningen.

Det skyldtes, at der var blevet strammet op på reglerne for overførsler til næste års budget, og fordi der var en ny ansøgningsrunde i maj i det kommende år, forklarer Britta Nielsen.

Kan straffen mindskes, hvis det er nemt at snyde, spørger

Spørgsmål

Kjeld Grosen:

Kan retten udmåle en mildere straf, alt efter hvor "nemt det var at bedrage", som forsvaret påstår?

Svar:

Hej Kjeld.

Det er i hvert fald det, Britta Nielsen selv indikerer, og det er noget, hendes forsvarer vil slå på under sin procedure. Men det er op til domsmandsretten selv at afgøre, hvad der skal tale for og imod den endelige straf. 

Med venlig hilsen

Janni Pedersen

Kan Britta Nielsens chefer stilles til ansvar, spørger

Spørgsmål

Linda:

Hej Janni Jeg undrer mig over, at hendes chefer ikke kan have et ansvar ? Virker det ikke til, at nogen holder hånden over dem? Det er vel altid chefernes ansvar. Det er jo det, de bliver betalt for ? Ville din chef på TV 2 ikke have en ansvar, hvis du havde siddet og svindlet eller misbrugt dit firmas penge? Og når hun nu har sagt, at det er for at sørge godt for familien og hendes børn, så har de vel handlet i “god tro”, så kan de vel ikke dømmes for hæleri? Tak for en god dækning iøvrigt når der nu ikke er plads til os alle i retssalen

Svar:

Hej Linda

Der er lavet en rapport fra Kammeradvokaten, som netop skulle se, om der var nogle, der kunne drages til ansvar. Den blev offentlggjort 1. marts. Ministeren fortalte på baggrund af rapporten, at der var svage kontrolsystemer, men ingen kunne drages til ansvar. Britta Nielsen forsøger også i sine svar at give et indtryk af, at det var meget nemt at snyde. Med hensyn til hendes døtre og hendes søn, så er de stadig sigtede i sagen, og det er op til anklagemyndigheden at træffe afgørelse om, hvorvidt de skal tiltales for groft hæleri, uanset hvad Britta Nielsen påtager sig af ansvar.

Med venlig hilsen

Janni Pedersen

Kort pause

Der er nu en kort pause. Det oplyses, at dagens retsmøde fortsætter til 15.30 i dag.

Kontaktede bank efter fejl i svindel

Sagen om de 3,8 millioner kroner handler om, at der sker en fejl, fordi hun ikke er opmærksom på, at hun ved at ændre kontonummeret på en enkelt overførsel til Københavns Kommune derved ændrer kontonumret for alle overførsler - fordi kontonumrene er knyttet op på et såkaldt interessent-kort.

- Det var bestemt ikke min hensigt, siger Britta Nielsen.

Da hun opdager de høje beløb på sin private konto, reagerer hun straks, forklarer den tiltalte:

- Jeg ser, at det er en fejl, og kontakter min bank.

Tekniske detaljer bag mystisk tilbageførsel

Der gennemgås et udtræk af overførsler i et excel-ark. Anklageren spørger ind til tallene, og Britta Nielsen svarer - indimellem bryder retsformand Vivi Sønderskov Møller roligt ind for at opsummere og sikre, at hun og de to domsmænd forstår det hele korrekt.

Det handler om en overførsel på 3,8 millioner kroner. De penge, som Britta Nielsen førte tilbage til Socialstyrelsen.

Det er ekstremt teknisk, og da anklageren vil til at gå videre, brokker forsvarer Nima Pabipour sig - han henviser til, at det tog efterforskerne flere timer at forstå dette, da Britta Nielsen blev afhørt af politiet. Hun får derfor yderligere tid til at forklare sig.

- Giver det mening, hvad jeg siger? spørger Britta Nielsen retsformanden.

- Ja, svarer Vivi Sønderskov Møller.

Kan hun få mindre straf, fordi hun samarbejder, spørger

Spørgsmål

Mogens:

Hej Janni. Hun virker jo meget samarbejdsvillig og ærlig med sine forklaringer, får det indflydelse på hendes straf?

Svar:

Hej Mogens.

Man laver jo ikke såkaldt "plea-barging" i Danmark. Men det er klart, at forsvareren, når der skal procederes for straf, vil argumentere for en mildere straf end anklageren, fordi hun netop har erklæret sig delvis skyldig, og fordi hun forklarer om sin svindel, når anklageren spørger ind.

Med venlig hilsen

Janni Pedersen

Hvordan kunne Britta undgå at blive opdaget, spørger

Spørgsmål

Anne Jacobsen:

Jeg undrer mig over, hvordan hun med to banker og fire forskellige konti har kunnet undgå opmærksomhed fra bankens ansatte/rådgivere. Sådan en pengestrøm ind og ud hos en almindelig kommunalt ansat medarbejder?

Svar:

Hej Anne.

Det viser sig, at Danske Bank faktisk henvendte sig til SØIK, Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet i 2012, med en mistanke på grund af atypiske kontobevægelser. Men SØIK videresendte indberetningen til SKAT uden at efterforske den, hvilket statsadvokaten senere har sagt var en fejl.

Med venlig hilsen

Janni Pedersen

Endnu et eksempel på svindel

Nu tager den anden anklager, Lisbeth Jørgensen, ordet. Hun viser skærmbilleder fra Tilskudsadministrationens sagsbehandlingssystem, der viser overførsler til Britta Nielsens konti.

- Når jeg viser dig de her tre konkrete overførsler, kan du så huske noget om denne sag?, spørger Lisbeth Jørgensen.

- Nej, svarer Britta Nielsen i første omgang.

Anklageren viser dernæst en e-mail sendt fra en fælles e-mailadresse, som alle sagsbehandlere i Tilskudsadministrationen havde adgang til, kaldet 'Pulje Postkasse'. I mailen skriver Københavns Kommune, at de har fået én rate for meget udbetalt, og spørger, hvorvidt denne skal betales tilbage.

Anklageren viser igen skærmbilledet fra før, der viser tre overførsler, hvis samlede beløb udgør den ekstra rate, som Københavns Kommune mente, de havde fået. Anklageren spørger, om der er en sammenhæng.

- Ja, det kunne der godt være, lyder det fra Britta Nielsen.

Altså overførte hun den overskydende rate til sig selv - i alt cirka en million kroner. Britta Nielsen forklarer, at kommunen ved en fejl havde fået en rate for meget.

Anklager: Brugte anden kommune til at dække over svindel

Anklageren forklarer, at der er en sammenhæng mellem sagerne om Jammerbugt Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune.

Da der mangler penge i sidstnævnte kommune, får Britta Nielsen Jammerbugt Kommune til at overføre nogle overskydende penge til Faaborg-Midtfyn Kommune.

- Hvis jeg tager penge fra et projekt, så er det, fordi de penge ikke skal bruges. Jeg tager nogle penge, der er ubrugt.

Dermed formåede hun at dække over, at Faaborg-Midtfyn Kommune opdagede, at der manglede penge, mener Kia Reumert.

 

Anklager antyder, at metode blev mere risikabel

I november 2016 overførte Britta Nielsen ifølge anklageren 288.555 kroner til sig selv fra Faaborg-Midtfyn Kommune.

Pengene skulle være én af flere rater af et tilskud. Kia Reumert mener, at Britta Nielsen tog denne rate og overførte til sig selv. En mailkorrespondance viser dog, at Faaborg-Midtfyns Kommune fandt ud af, at pengene manglede.

Derfor endte Britta Nielsen med at skrive til kommunen, at der var sket en fejl, og førte derefter pengene tilbage. 

Anklageren spørger, om den her metode ikke er mere risikabel sammenlignet med de fiktive projekter. Det svarer Britta Nielsen ikke klart på. Det udvikler sig til en kort diskussion mellem anklageren og tiltalte. De bliver ikke enige, men den tiltalte ender med at sige:

- Ja, jeg erkender at have taget de penge. 

Ændrede emails: Det kan jeg ikke forklare

Vi er nu videre til en sag om Jammerbugt Kommune, hvor Britta Nielsen ændrede kommunens kontonummer til sit eget.

Anklageren fremviser en e-mail-korrespondance fra december 2015 mellem Britta Nielsen og en medarbejder fra kommunen. Der er to udgaver af korrespondancen - men den ene email indeholder et afsnit mere end den anden. Anklager Kia Reumert mener, at der er lavet ændringer i mailene, og at det er Britta Nielsen, der skulle have foretaget disse.

I første omgang forstår Britta Nielsen dog ikke, hvad anklageren mener, og forsvarsadvokat Nima Nabipour går ned til vidneskranken for at forklare sin klient, hvad der menes.

Da hun forstår det, siger hun:

- Det kan jeg ikke forklare, siger Britta Nielsen.

- Det fremstår som om, at du skaber mulighed for at overføre pengene til dig selv. Det er en ny metode, du bruger, efter at have bevæget dig væk fra de fiktive projekter og over til at tage direkte fra projekterne. siger Kia Reumert.

Britta Nielsen: Havde uforklarlig trang til at tage pengene

Britta Nielsen forklarer videre, at hendes familie ikke har kendt til hendes svindel. 

- Jeg har skjult alt dette for min familie, så det er ikke noget, man lige gør - afslutter det, siger hun. 

Samtidig beskriver hun, hvordan hun havde svært ved at lade pengene stå, når hun så dem i Tilskudsadministrationens systemer.

- Jeg har en trang...Jeg kan ikke forklare, hvad det er. Når jeg ser et beløb i systemet, er der et eller andet, der gør, at jeg tager dem. Jeg ved ikke.

Havde lyst til at stoppe men kunne ikke, siger Britta Nielsen

Anklageren spørger ind til en pause i overførsler i 2015. Kia Reumert spørger, om pausen skyldtes, at det blev sværere at overføre pengene. 

- Nej, jeg har ikke lyst til, at jeg hver dag skal stå op og se, at der er nogle penge. Jeg har ikke haft lyst til at tage dem. Jeg har haft lyst til at stoppe, siger Britta Nielsen.

Men hvorfor starter hun så igen, vil Kia Reumert vide.

- Fordi det ikke lykkes for mig helt, det, jeg har flygtet fra, det fortsætter, da jeg sætter mig i forhold, hvor jeg skal betale nogle omkostninger. Jeg anskaffer mig heste, biler jeg skal have serviceret, jeg har en familie, jeg har givet oplevelser og ting, som jeg skal forsøge at finde ud af, uden at de opdager, hvordan det sker.

- Jeg skal have afsluttet det, jeg har sat i gang, siger Britta Nielsen.