Antallet af pædagoger blev fordoblet i eksperiment - så meget bedre fik børnene det

Sammen med to eksperter har TV 2 undersøgt, hvad flere pædagoger betyder for børnene - herunder deres stressniveau. 

Over hele landet har tusindvis af forældre det seneste år demonstreret for at få minimumsnormeringer i danske daginstitutioner.

Men hvad sker der egentlig, hvis man øger antallet af pædagoger?

I dokumentaren ‘Eksperimentet med vores børn’ har TV 2 fået lov til at lave netop det forsøg i Børnehuset Unoden i Viborg. Et forsøg, der peger på, at øget normering nedsætter stressniveauet hos børn og løfter den pædagogiske kvalitet.

Det undersøgte vi

Børnene i Unoden er blevet filmet og fulgt af to eksperter over fire uger.

Først to uger under institutionens normale normering. Det vil sige tre voksne til 35 børn. De tre voksne udgør to pædagoger og en pædagogisk assistent.

Herefter er der blevet tilført yderlige tre voksne i to uger. Det vil sige, at der nu var fire pædagoger og to pædagogiske assistenter.

Det svarer til en normering på en voksen til seks børn – sådan som forældre har ønsket og demonstreret for.

Både før og efter den øgede normering er der lavet målinger og vurderinger af børnenes trivsel. Til sidst er alt data blevet sammenlignet.

12 ud af 15 børn faldt i stressniveau

En af de ting, der er blevet målt i eksperimentet, er børnenes stressniveau.

Det er en af landets førende eksperter i stress, som står bag forsøget. Bo Netterstrøm, seniorforsker, Dr. med, og tidligere leder af arbejdsmedicinsk klinik på Hillerød sygehus.

Om stressmålingen

Målingerne er foretaget på de samme børn over fem minutter i alt 12 gange. Seks gange under normal normering, seks gange under øget normering.

De er foretaget under de samme situationer, hvor børnene er stillesiddende og spiser formiddagsmad, middagsmad og eftermiddagsmad.

Målingerne er foretaget med et apparatur særligt designet til at måle hjerterytmevariabilitet.

Bo Netterstrøm har analyseret resultaterne, udregnet gennemsnit og vurderet statistisk signifikans.

Disse er sammenlignet med et større videnskabeligt studie fra Sverige, hvor forskere har målt stresshormonet kortisol i urin hos børn.

Målingerne er foretaget med apparatur, der er designet til formålet - at måle variationer mellem pulsslagene hos børnene. Det som man kalder hjerterytmevariabilitet.

Bo Netterstrøm har efterfølgende analyseret og vurderet resultaterne.

- Børn er under udvikling, og deres hjerner er under udvikling. Er man som barn stresset i længere tid, er det bevist, at risikoen for følgesygdomme i teenageårene eller senere hen er større. Det er særligt psykiske tilstande som depression, som kan være følge af langvarig stress i barndommen, siger Bo Netterstrøm.

Resultatet for stressmålingen viste, at i alt 12 ud af 15 børn faldt i stressniveau på 14 dage. Det gennemsnitlige fald var på 15-20 procent.

Er det meget?

- Ja, det er faktisk en hel del, siger Bo Netterstrøm.

Gik fra under middel til over middel

Udover stress har børnenes rammer for at udvikle sig også været i fokus i eksperimentet.

Grethe Kragh-Müller, specialist i børnepsykologi og lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, har foretaget en systematisk observation af den pædagogiske kvalitet for børnene.

Kvalitetsmålingen

Grethe Kragh-Müller har foretaget en kvalitetsmåling - både under normal normering og øget normering.

Det har hun gjort ud fra et videnskabeligt spørgeskema, der er baseret på international anerkendt forskning i børns udvikling.

Hun har blandt andet vurderet:

  • De fysiske omgivelser
  • Samspillet mellem børn og pædagoger
  • Leg og aktiviteter
  • Børnenes følelsesliv
  • Børnenes egen indflydelse på hverdagen
  • Børnenes muligheder for kritisk tænkning og erfaringsdannelse
  • Børnenes muligheder for selvudvikling
  • Udvikling af sprog og kommunikation
  • Børnenes muligheder for at få opmærksomhed

Ud fra et videnskabeligt spørgeskema har hun lavet en kvalitetsmåling af institutionen. Ligesom stressmålingen er kvalitetsmålingen også lavet både før og efter den øgede normering.

Resultatet blev, at den samlede kvalitet i institutionen steg fra 2,7 til 3,4 på en skala fra 1 til 5.

Det vil sige fra under middel til over middel på 14 dage.

Grethe Kragh-Müller peger på, at de voksne er blevet mere opmærksomme på børnene og får kommunikeret mere med dem. Noget, der ifølge Grethe Kragh-Müller er afgørende for børns udvikling.

- Det rykker børns selvudvikling og har betydning for, hvordan de har mulighed for at udvikle sig som mennesker, fordi de kommer til at opleve, at de har betydning i fællesskabet. De bliver bedre til at lege med hinanden og forstå hinanden – altså deres sociale færdigheder bliver bedre, siger Grethe Kragh-Müller.

Det siger tallene om normeringer

Debatten om, hvor mange pædagoger der er per barn i dagtilbuddene, har bølget frem og tilbage de seneste mange år. Løbende har der være forskellige synspunkter fremme omkring, hvad der udgør god kvalitet i daginstitutioner.

- Selvfølgelig er der mange faktorer, der til sammen udgør pædagogisk kvalitet, men i dette eksperiment får vi isoleret den ene faktor, som hedder normering, og ser, hvad det betyder for kvaliteten, siger Grethe Kragh-Müller.

Vil man vide noget om udviklingen, viser det sig hurtigt, at der ikke findes ét samlet og præcist overblik.

Danmarks Statistik har officielle opgørelser over normeringer i hvert enkelt kommune. Men her er ledere, der i følge tidligere undersøgelser bruger mindre tid på børnene, talt med. Det samme er pædagogernes møder, ferie og sygefravær.

For at finde ud af, hvor mange voksne der reelt er til stede per barn, skal man derfor kigge efter tal, der er renset for faktorer som sygefravær, møder, kontoropgaver og lignende.

Flere analysebureauer har givet deres bud på, hvordan disse tal har udviklet sig igennem tiden.

Et af dem er Bureau 2000, der netop har udgivet rapporten 'Børn pr. voksen i daginstitutioner - udviklingen 1972-2018'.

Rapporten opgør blandt andet tallene i personaletimer per barn. Nogle af hovedresultaterne ser således ud:

  • Antallet af børn per voksen er i dag omkring 10-11 i børnehaver og godt 5 i vuggestuer, hvis man ser på antallet af tilstedeværende voksne og tilstedeværende børn.
  • Fraregner man den tid, hvor de voksne løser andre opgaver, samtidig med at de har et øje på børnene, bliver tallene snarere 13 børn per voksen i børnehaver og 6-7 børn per voksen i vuggestuer.
  • Der er dog betydelig usikkerhed om, hvor stor en del af personalets tid, der kan regnes som børnetid, står der i rapporten.

Hvad koster det?

Netop fordi der er så stor uklarhed og usikkerhed omkring tallene, er det også svært at beregne, hvad det vil koste at indføre de såkaldte minimumsnormeringer.

Eksempelvis har Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbunds (BUPL) tre krav til minimumsnormeringer. De vil have tre vuggestuebørn til en voksen, seks børnehavebørn til en voksen, og at 80 procent af de ansatte skal have en pædagogisk uddannelse.

Skal politikerne efterleve dette, vil det koste 3,1 milliarder kroner, viser en analyse fra tænketanken Kraka.

Det er beregnet ud fra, at der skal ansættes 5150 pædagoger her og nu - og at de omkring 40 procent ansatte uden en pædagogisk uddannelse skal have en uddannelse eller erstattes af pædagoguddannede.

Se både første og anden del af dokumentaren ‘Eksperimentet med vores børn’ allerede nu på TV 2 PLAY. Anden del sendes også torsdag klokken 20.00 på TV 2.

Herunder kan du læse mere om, hvordan TV 2 har arbejdet med dokumentaren 'Eksperimentet med vores børn':