Eksperimentet med vores børn

'Eksperimentet med vores børn' - sådan gjorde vi

Her kan du læse, hvordan TV 2 har arbejdet med dokumentaren 'Eksperimentet med vores børn'.

Hver dag vinker omkring 150.000 børn mellem tre og fem år farvel til mor og far. De efterfølgende timer har pædagogerne ansvaret for deres børn. Men hvad sker der egentlig efter, mor og far har vinket farvel?

Det spørgsmål undersøgte TV 2 tidligere på året, hvor skjulte optagelser i dokumentaren ‘Daginstitutioner bag facaden’ rystede mange forældre.

Merle på tre år er et af to børn, som TV 2 har fulgt i en dagsinstitution i Jylland.

Nu har TV 2 undersøgt forholdene i to helt almindelige daginstitutioner i Jylland i dokumentaren 'Eksperimentet med vores børn', der er fordelt over to programmer.

Hvor meget voksenkontakt har børnene?

Den ene institutionen er Markvænget i Aars.

Den er er vurderet af kommunens eget tilsyn som “grøn” - altså i den bedste kategori af dagsinstitutioner.

Her har vi undersøgt, hvor meget voksentid to børn får i løbet af en almindelig dag.

Sådan gjorde vi i eksperimentet:

  • Personale, forældre og ledelse har vidst, at vi har optaget, men ikke hvilke to børn vi har fulgt – netop for at undgå at der blev taget særlige hensyn.
  • Det ene barn er udvalgt, fordi hun er på plakaten foran institutionen. Det andet barn er udvalgt, fordi han er tosproget og har ekstra behov for kontakt.
  • Vi har haft faste kameraer i alle rum samt på legepladsen gennem hele dagen. I alt 15 styks.
  • Vi har i alt optaget to dage på den samme stue og har en af dagene minutiøst optalt hver eneste gang, at en voksen har henvendt sig til de to børn. Vi har sammenlignet det med den anden dag, der overordnet giver det samme billede.
  • Vi har opdelt en-til-en voksenkontakten i såkaldt "udviklende voksenkontakt" og "instrumentel kontakt" (også kaldet ikke-udviklende kontakt) efter Grethe Kragh-Müllers definitioner. Hun er specialist i børnepsykologi og lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.
  • Grethe Kragh-Müller har fået samtlige optagelser af de to børns dag til gennemsyn. Det er Grethe Kragh-Müller, der har afgjort, hvilken type kontakt vi ser på optagelserne.
Grethe Kragh-Müller er specialist i børnepsykologi og lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

Hvordan trives og udvikles børnene?

Den anden institution er Unoden i Viborg. Her er forældrene glade for børnenes institutionen, der rummer 90 børn. De er tilfredse med personalet, der beskrives som engagerede og kompetente.

Her har vi fået Grethe Kragh-Müller til at foretage en kvalitetsmåling under normal normering.

Det har hun gjort ud fra et videnskabeligt spørgeskema, der er baseret på international anerkendt forskning i børns udvikling. Hun har blandt andet vurderet:

  • De fysiske omgivelser
  • Samspillet mellem børn og pædagoger
  • Leg og aktiviteter
  • Børnenes følelsesliv
  • Børnenes egen indflydelse på hverdagen
  • Børnenes muligheder for kritisk tænkning og erfaringsdannelse.
  • Børnenes muligheder for selvudvikling
  • Udvikling af sprog og kommunikation
  • Børnenes muligheder for at få opmærksomhed
Lykke på tre år, som vi følger i dokumentaren, sammen med Kenneth, der er pædagogisk assistent i børnehaven.

Hvilken betydning har antallet af pædagoger?

Eksperimentet i Unoden i Viborg er gennemført over fire uger, hvor der de sidste to uger er blevet tilført flere voksne.

Én voksen til seks børn – gennem hele barnets dag – sådan som forældre rundt omkring i landet har ønsket og demonstreret for.

Udover kvalitetsmålingen har TV 2 fået hjælp af Bo Netterstrøm, der er stressekspert og speciallæge i i arbejdsmedicin, til at måle børnenes stressniveau. Først med den normale normering og derefter igen, når der er blevet tilført flere pædagoger.

  • Vi har målt stress ved hjælp af et særligt ur, der kan måle variationer i pulsslagene - det som bliver kaldt hjerterytmevariabilitet.
  • Hjerterytmevariabilitet er en videnskabelig anerkendt metode til at måle stress.
  • Vi har målt børnene i fem minutter i alt 12 gange.
  • Seks gange under normal normering
  • Seks gange under øget normering.
  • Målingerne er foretaget under samme situation - nemlig når børnene spiser. Det vil sige under formiddagsmad, under middagsmad og under eftermiddagsmad.
  • Bo Netterstrøm har analyseret samtlige resultater fra målingerne, udregnet gennemsnit og vurderet statistisk signifikans.
I 'Eksperimentet med vores børn' måler vi børnenes stressniveau tre gange dagligt med særlige pulsure for at se forskellen i børnenes stressniveau under to forskellige normeringer.

Se første del af 'Eksperimentet med vores børn' allerede nu på TV 2 PLAY eller torsdag 31. oktober klokken 20.00. Anden del sendes torsdag 7. november klokken 20.00 på TV 2.