Det store nazikup
Station 2 har fulgt politibetjenten Martin Q. Magnussen, som har endevendt nazisamlermiljøet i jagten på tyvekoster fra det omfattende tyveri på Rigsarkivet.
Kristian Kornø (https://nyheder.tv2.dk/profil/kristian-kornoe), Christian Engell (https://nyheder.tv2.dk/profil/christian-engell), Julie Thisgaard (https://nyheder.tv2.dk/profil/julie-kragh-thisgaard), Nikolaj Albrectsen (https://nyheder.tv2.dk/profil/nikolaj-albrectsen), Yan Kovyakh (https://nyheder.tv2.dk/profil/yan-kovyakh), Lasse Kalhauge (https://nyheder.tv2.dk/profil/lasse-kalhauge)
***
[lyd]
***
De dyrebare nazieffekter
De her to mænd står bag et omfattende tyveri af nazidokumenter fra Rigsarkivet.
Mændene har tråde til rockermiljøet og en del af Danmark, hvor jernkors og soldaterbøger fra krigstiden er mange penge værd.
***
De to mænd sad på anklagebænken i Københavns Byret 17. maj 2013, og efter måneders tavshed begyndte de endelig at tale.
De tilstod at have stjålet 1045 arkivalier fra Rigsarkivet. Det betød, at den ellers omfattende sag blev meget kortere end ventet. Alle vidner blev aflyst, og retssagen blev kogt ned til en enkelt dag. De eneste, der nu skulle afgive forklaring i retten, var arkivtyvene.
Men pludselig måtte retten holde pause – for anklagerens telefon ringede.
***
Manden, der ringede, var politibetjent Martin Q. Magnussen. Han havde fulgt liveopdateringer fra retssagen på nettet og læst, at tyvene havde tilstået, og derfor ville Martin have anklageren til at indkalde ham som vidne i sagen.
I det halve år, der var gået, siden tyvene blev anholdt, havde Martin Q. Magnussen på egen hånd undersøgt sagen. Og han var sikker på, at der var stjålet langt mere af Danmarkshistorien end det, som tyvene netop havde tilstået.
***
Opdagelsen i en internetdebat
Det var faktisk Martin Q. Magnussen, der opdagede tyveriet i efteråret 2012.
På grund af sin interesse for Anden Verdenskrig færdedes han hjemmevant på Rigsarkivet og på debatfora på internettet. Her faldt han over noget spektakulært.
***
Internettets samlermarked flød med originale og yderst kostbare dokumenter fra Anden Verdenskrig med detaljerede beskrivelser af danske soldaters gøren og laden i Tyskland under krigen.
Mange af dokumenterne blev lagt ud af de samme to personer. Og Martin tænkte, at materialet kun kunne stamme fra ét sted. Rigsarkivet.
Han kontaktede arkivet, som indkaldte ham til et møde – og da Martin skrev sig ind i besøgsbogen, lagde han mærke til to navne, han allerede kendte.
***
De to skaldede mænd med papirblokken
Det var de to personer fra nettet. De sad på læsesalen. To store, skaldede mænd med tatoveringer.
Mens Martin ventede på at blive kaldt ind til mødet, holdt han øje med mændene. Han så, hvordan den ene rejste sig og gik ud i garderoben. Manden lagde en papirblok ned i tasken og gik tilbage til sin plads på læsesalen. Fem minutter senere gjorde han det igen.
***
Martin havde ret. Tre uger senere blev mændene anholdt, og politiet ransagede deres hjem. I alt blev der fundet 1045 arkivalier, som tyvene systematisk havde stjålet fra Rigsarkivet gennem tre år.
Dokumenter og fotos var skåret ud af arkivets sagsmapper med en skalpel og gemt i en udhulet A4-blok, som blev brugt til at smugle arkivalierne ud af Rigsarkivet i.
***
Hjemmene afslørede meget mere
Tyvenes hjem var fyldt med gamle naziuniformer, deaktiverede våben og håndgranater, jernkors, soldaterbøger – og sågar menneskekranier.
***
***
Tilståelsen og fortsættelsen
De to mænd tilstod tyveriet på den første retsdag og blev dømt allerede samme dag. Den 53-årige og den 47-årige blev idømt henholdsvis to år og et år og ni måneders fængsel.
Men det skulle vise sig, at dommen ikke blev det endelige punktum i historien.
***
Asbjørn Hellum regnede i 2013 med, at alt det stjålne var fundet og ville komme tilbage til arkivet. Men Martin Q. Magnussen følte sig overbevist om, at det ikke var tilfældet, så han besluttede sig for at endevende nazisamlermiljøet i jagten på flere tyvekoster.
***
Det nye tip
Martin fandt frem til en samler, som fortalte, at hundredvis – måske tusindvis – af rigsarkivalier stadig var i omløb.
Samleren vidste også, hvordan de blev solgt. Han så det ske på en salgsmesse for nazieffekter i Rødovre. Samleren fortalte, at en af tyvene også solgte dokumenterne på nettet.
Martin fik et tip om en af køberne. En anden samler, som havde kostbare ting fra nazitiden liggende derhjemme. Martin Q. Magnussen tog på besøg hos samleren med et skjult kamera under dække af at ville handle med ham. Og her fik han et indblik i samlerens glødende interesse for den blodige epoke af verdenshistorien.
***
[lyd]
***
Helt ind i samlerrummet
Manden viste Martin Q. Magnussen sit samlerrum, som var prydet med ting fra ’Det tredje rige’, og hvor bogreolerne bugnede af bøger om soldater og andre i tysk tjeneste under krigen.
Han fortalte, hvordan han i 2012 måtte sende noget af det, han havde købt på samlermarkedet, til politiet, fordi det viste sig at være stjålet.
Men samleren havde også noget, han ikke havde afleveret til politiet: Tre bilag fra retssagen mod en dansker, der var i tysk tjeneste under krigen.
***
Rapporten manglede på arkivet
Efter besøget fandt Martin sagen frem på Rigsarkivet. Fotoet og de to afhøringsrapporter, han så hos samleren, var revet ud af mappen.
Martin lavede en ny aftale med samleren.
***
Men det var Station 2's journalist, der ringede på døren. Journalisten forklarede, at han søgte dokumenterne, der retteligt tilhørte Rigsarkivet.
- Den der, er den stjålet? Det vidste jeg ikke. Seriøst, det vidste jeg ikke.
Samleren indrømmede at have købt det af den ene af tyvene og gav Station 2 dokumenterne.
***
Under interviewet med Rigsarkivets vicedirektør afleverede Station 2's journalist dokumenterne.
- Det er et eksempel på, at ting heldigvis kommer tilbage. Så tak for det, sagde Ole Magnus Mølbak Andersen, da han tog imod dokumenterne.
Føler du, at I og du har gjort alt, hvad der var tænkeligt muligt for, at de her tusindvis af dokumenter kom tilbage?
- Rigsarkivet har i hvert fald gjort, hvad der var i vores magt i forhold til at få tingene tilbage igen, siger vicedirektøren.
***
Men var det så retvisende, da Rigsarkivaren gik ud og sagde, at næsten alt var tilbage i foråret 2013?
- Det har jo klart vist sig at være forkert, så det er da en beklagelig udmelding, den daværende rigsarkivar gik i byen med. Men vi vidste ikke bedre, siger Rigsarkivets vicedirektør, Ole Magnus Mølbak Andersen, til Station 2.
Rigsarkivet har lavet flere optællinger og ministerredegørelser om sagen, siden tyveriet blev afsløret i 2012. Hver gang har Martin Q. Magnussen efterfølgende fundet talrige fejl og mangler.
I 2016 bevilligede Kulturministeriet fem millioner kroner til en digitalisering af de ’tyverifølsomme’ retsdokumenter og en gennemgribende optælling af manglerne. Men også her har Martin Q. Magnussen fundet tegn på tyveri og mangler, som arkivet har overset.
***
Kunne ikke have skrevet bog efter tyveriet
Hvorfor er det overhovedet et problem, at dokumenterne fra Anden Verdenskrig ikke ligger på Rigsarkivet?
Det kan forfatter og journalist Peter Øvig forklare. 10 år før tyveriet udgav han en bog om den berygtede torturbøddel Ib Birkedal - en grosserersøn fra Århus, som blev den højst placerede dansker i Gestapo og en endnu værre torturbøddel end de tyske.
Forsidebilledet til hans bog kom fra Rigsarkivet og er en af de ting, som senere blev stjålet. Et billede af stor betydning.
***
Billedet og adskillige Birkedal-dokumenter blev fundet igen hjemme hos en af tyvene, men der mangler stadigvæk omkring 100 bilag fra selve sagen.
***
Martin Q. Magnussens undersøgelser og mediernes behandling af sagen fik i september kulturministeren til at forlange endnu en redegørelse fra Rigsarkivet.
- Det er en kritisabel håndtering af sagen fra Rigsarkivets side – man skal kunne stole på, at offentlige institutioner giver korrekte informationer, udtaler fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S).
Han gennemgår i øjeblikket den opfølgende redegørelse, der skal belyse, hvorfor Rigsarkivet har håndteret sagen så kritisabelt.
Kun den ene af rigsarkivtyvene lever i dag. Han ønsker ikke at medvirke i programmet.