Dagens overblik: Tyrkiet anklages for at bryde våbenhvile

16x9
Kurderne og EU anklager Tyrkiet for at bryde fredsaftalen i Nordsyrien. Foto: Bakr Alkasem / Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen kalder forslag om større udgifter til EU for "gak", danskere får erstatning i Tibet-sag, og bombe dræber mindst 62 i Afghanistan.

Det er fredag, og her er dagens overblik.

Mette F. kalder stigning i EU's budget "fuldstændig gak"

Mette Frederiksen er fredag til EU-topmøde i Bruxelles.
Mette Frederiksen er fredag til EU-topmøde i Bruxelles. Foto: Thierry Roge / Ritzau Scanpix

EU's medlemslande skal betale mere til EU-budgettet. Det foreslår EU-Kommissionen, der forklarer den ønskede stigning med, at Storbritannien snart forlader unionen og efterlader et hul i kassen på mellem 75 og 90 milliarder kroner årligt.

Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) er dog modstander af den idé, som hun kalder "fuldstændig gak":

- De penge, som vi har mulighed for at prioritere anderledes, skal gå til vores velfærdssamfund og ikke til et endnu større EU-budget.

Tyrkiet beskyldes for at bryde våbenhvile

Tyrkisk støttede syriske krigere ses i den syriske by Tal Abyad, efter våbenhvilen er indgået.
Tyrkisk støttede syriske krigere ses i den syriske by Tal Abyad, efter våbenhvilen er indgået. Foto: Bakr Alkasem / Ritzau Scanpix

Torsdag aften indgik Tyrkiet og USA en våbenhvile i det nordlige Syrien. På trods af den aftale tyder det på, at kampene i det nordøstlige Syrien fortsætter.

Flere nyhedsbureauer har i løbet af natten og fredag morgen meldt om skud, og talsmanden for den kurdiske milits SDF, Mustafa Bali, siger, at tyrkiske luft- og artilleriangreb er fortsat med at ramme både styrker og mod civile mål.

Derudover meddeler Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder om 14 dræbte civile i et tyrkisk luftangreb og et morterangreb nær byen Bab el-Kheir i det nordøstlige Syrien.

EU præsident Donald Tusk kritiserer, hvad, han mener, er Tyrkiets brud på "den såkaldte våbenhvile" i Syrien, mens USA tager meldingerne fra fronten mere roligt.

- Det tager tid at implementere en våbenhvile, siger Stephanie Grisham, talskvinde i Det Hvide Hus, der fastholder, at våbenhvilen er ”en succes”.

Bombe dræber mindst 62 i Afghanistan

En ung mand bliver kørt væk på båre efter et bombeangreb i en moské.
En ung mand bliver kørt væk på båre efter et bombeangreb i en moské. Foto: Parwiz / Ritzau Scanpix

Mindst 29 personer er fredag blevet dræbt i et voldsomt bombeangreb i en moské i det østlige Afghanistan. Det oplyser et rådsmedlem fra provinsen Nangarhar, hvor angrebet skete.

Eksplosionen skete under fredagsbønnen:

- Antallet af dræbte kan stige, når redningshold og ansatte får bragt lig ud fra murbrokkerne, siger rådsmedlem Sohrab Qaderi og tilføjer, at over 100 personer er blevet såret i angrebet.

Angrebet sker dagen efter, at FN udtalte, at vold i Afghanistan er steget til et "uacceptabelt" niveau.

90 borgere har fået erstatning i Tibetsag

Demonstranter blev ulovligt stoppet under kinesiske statsbesøg i 2012.
Demonstranter blev ulovligt stoppet under kinesiske statsbesøg i 2012. Foto: Dennis Lehmann / Scanpix Denmark

90 mennesker har indtil nu fået erstatning, fordi Københavns Politi for syv år siden krænkede deres ret til at demonstrere og ytre sig.

I Tibetsagen er der i alt udbetalt 1,8 millioner kroner i erstatning, efter en kommission slog fast, at politiet havde foretaget flere ulovlige indgreb i borgernes grundlæggende rettigheder.

Betjentene gik over stregen i 2012, da Kinas tidligere præsident Hu Jintao besøgte Danmark. For eksempel sørgede de for, at præsidenten blev hindret i at få øje på en demonstration på Højbro Plads, da hans kortege kørte forbi.

Endnu er Københavns Politi ikke færdig med at vurdere erstatningssagerne. Godt 100 har sendt en ansøgning, og ingen har fået afslag, siger politiet.

Hver person får 20.000 kroner. Tidligere har en håndfuld borgere desuden fået tilkendt penge i forbindelse med retssager.

Puigdemont har overgivet sig til de belgiske myndigheder

Spaniens højesteret har udsendt en arrestordre på Cataloniens tidligere leder.
Spaniens højesteret har udsendt en arrestordre på Cataloniens tidligere leder. Foto: Kenzo Tribouillard / Ritzau Scanpix

Cataloniens tidligere præsident, Carles Puigdemont, har meldt sig selv til de belgiske myndigheder. Ifølge nyhedsbureauet, der citerer Puigdemonts kontor, dukkede han frivilligt op i selskab med sine advokater.

Han afviser dog den arrestordre, Spaniens højesteret torsdag udsendte på ham. Han vil ligeledes modsætte sig ethvert forsøg på at blive udleveret til Spanien.

Puigdemont stod tilbage i 2017 i spidsen for den spanske region Catalonien, som forsøgte at løsrive sig fra resten af Spanien. Der har de seneste dage været stor uro i Spanien som følge af en række fængselsdomme til tidligere separatistledere, der fik op til 13 års fængsel.