Operation X

Han svindlede for 3,2 millioner, men måtte slet ikke drive virksomhed

Han var direktør på trods af en fem år lang konkurskarantæne. Reglerne fungerer ikke godt nok, mener flere partier og organisationer.

Mandag afslørede Operation X, hvordan Dion Brockdorff har svindlet tre andelsforeninger og et ejendomsselskab for mere end 3,2 millioner kroner. Det erkender han i udsendelsen ’Operation X – frit spil til svindel’. På en skjult optagelse med en af foreningernes formænd, bliver han spurgt:

- Var det dig (..), der trak i trådene?

- Hvilke tråde?

- Ja, tyveri kalder jeg det.

- Det var mig.

Svindlen kunne foregå, fordi Dion Brockdorff som den reelle direktør i administrationsselskabet DKadministration havde fuld adgang til kundernes bankkonti.

Jeg anede ikke, at han ikke måtte drive virksomhed.

Malene Berthelsen, daværende ansat i DKadministration, om Dion Brockdorff.

Skal holde øje med sig selv

I marts 2018 fik Dion Brockdorff en såkaldt konkurskarantæne i fem år. Det betyder, at han i den periode ikke må være direktør. Pointen med konkurskarantæne er nemlig at stoppe de direktører, der har handlet groft uforsvarligt tidligere, så de ikke kan fortsætte under karantænen.

Problemet er bare, at pengene forsvandt fra DKadministrations konti efter Dion Brockdorff fik konkurskarantæne. Der var nemlig ingen, der kendte til karantænen. For man behøver ikke at fortælle til nogen, hvis man får konkurskarantæne - og der er ikke nogen, der holder øje med, om man rent faktisk overholder den.

OPX_ Konkurskarantæne

Konkurskarantæne er en sanktion, som retten kan pålægge ledelsen i et selskab, hvis der har været tale om "groft uansvarlig ledelse". Det kan for eksempel være svindel med moms, afgifter og skatter eller huller i bogføringen.

Får man konkurskarantæne må man ikke deltage i ledelsen af nye selskaber.

- Man skal selv sørge for at overholde sin karantæne, siger Pernille Bigaard, der er blandt landets mest erfarne konkursadvokater.

- Det kan være vanskeligt at svare på om det så sker. Men man kan da godt frygte, at det ikke sker, men at man bare fortsætter med at være i ledelsen, ganske som man plejer.

Hemmeligt register får kritik

I Danmark er det ikke muligt at slå op i et register, hvem der har karantæne. Det betyder, at offentligheden ikke kan vide, hvem de 2572 personer, der havde karantæne i 2018, er, med mindre man har konkret kendskab til sagen.

- Jeg anede ikke, at han ikke måtte drive virksomhed, fortæller Malene Berthelsen, der er nu tidligere ansat i DKadministration.

Det hemmelige register møder kritik fra flere fronter.

- En pizzabager får besøg af levnedsmiddelkontrollen, og så får de en sur smiley i glasdøren, hvis der ikke er styr på hygiejnen. Så har de, der vil gå ind og købe en pizza, mulighed for at gå et andet sted hen og spise, hvis de vil. Den mulighed har du ikke, hvis du ikke har nogen viden om det, eller ikke kan skaffe dig en viden om det, siger Pernille Bigaard.

- Det er lidt underligt, at hensynet til den, der har snydt nogle kreditorer og gjort det ved groft uforsvarlig forretningsførelse, skal være større, siger hun og understreger, at langt fra alle konkurser ender med konkurskarantæne.

Brug for nye regler

Reglerne for konkurskarantæne her i Danmark skal ændres i løbet af 2019. Og flere partier vil arbejde for, at Danmark lægger sig på linje med andre lande, der har offentlighed om registret. Samtidig lægges der op til, at der oprettes en kontrolinstans.

- Systemet er åbenbart ikke godt nok. Så jeg vil bede ministeren redegøre for, hvordan det kan gå så galt som i det tilfælde, I har fundet frem, og så må vi se på reglerne, siger erhvervsordfører for Dansk Folkepart Hans Kristian Skibby og kalder det for "sund fornuft" at følge de andre landes mere åbne model.

- Det nytter jo ikke, at vi strammer loven, hvis ikke kontrollen virker.

Flere andre politiske partier har tidligere været ude med lignende udmeldinger.

- Nu har vi prøvet længe nok med de lukkede lister. Tanken var, at vi ikke skulle putte folk i offentlig gabestok, men vi kan vi jo se, hvordan i hvert fald nogen er fløjtende ligeglade med truslen om konkurskarantæne, og så synes jeg, det er rimeligt, at vi gør registret offentligt, har daværende retsordfører for Socialdemokraterne Trine Bramsen eksempelvis sagt til Avisen Danmark.

Også hos bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, så man gerne, at der fandtes et åbent register i Danmark.

- Åbenheden skal sikre, at det bliver muligt at identificere virksomhedsledere, der har udvist grov uforsvarlighed i deres virksomhedsdrift. Med den information bliver det muligt for samfundet at forhindre vedkommende i at gentage sine handlinger andre steder,” siger Kjeld Gosvig-Jensen, juridisk direktør i Finans Danmark til TV 2.

I lande udenfor Danmark er man da også kommet frem til nogle anderledes stramme regler for konkurskarantæne. For eksempel i England, hvor alle kan slå op i et frit tilgængeligt register, hvem der har karantæne, og hvor lang tid, den varer.

På kortet herunder kan du se, hvilke lande der har et åbent register.

Du kan se hele sagen om Dion Brockdorff på TV 2 PLAY her.