Flere mænd går i solarie - 31-årig vil først stoppe, hvis han får kræft

Sundhedskampagner virker ikke på mænd. Derfor skal man tænke i nye baner, hvis udviklingen skal vendes, siger ekspert.

Rørene, der spreder et blåt lys i det lille lokale. Maskinen, der lukker sig omkring en. Den varme fornemmelse, når UV-strålerne rammer den nøgne hud.

Danskernes solariebrug

I 2018 havde 14 procent af de 15- til 64-årige været i solarium.

Flere mænd (15 procent) end kvinder (12 procent) bruger solarium.

Der er flest 30- til 39-årige, der tager sol.

28 procent var under 16 år, da de første gang var i solarium.

51 procent af danskerne svarer, at de aldrig har brugt solarium.

I 2008 gik en fjerdedel af danskerne i solarium. Dengang var der 34 procent af kvinderne, der gjorde det, mens det gjaldt 16 procent af mændene.

Kilde: Danskernes solarieforbrug

Det er hverdag for hver sjette danske mand.

15 procent af de danske mænd gik sidste år i solarium, viser en ny rapport, som Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden står bag.

Mens andelen af kvindelige solariegængere er stagneret de seneste fem år, har andelen af mænd, der besøger landets solcentre, kun været stigende, og for andet år i træk er mændene nu de hyppigste gæster.

- Det sker jo ikke for mig

En af de mænd, der jævnligt går i solarium, er 31-årige Simon Iversen. To gange om ugen lægger han sig under de varmende rør for at se sundere ud.

- Det lyder måske lidt åndssvagt, at jeg gør noget, der er usundt, for at se sundere ud. Men når jeg ikke tager sol, bliver jeg simpelthen så bleg, at jeg ligner en, der har vitaminmangel, siger han i 'Go' morgen Danmark'.

Simon Iversen har taget sol de seneste ti år - blandt andet fordi han synes, det er rart at ligge i solariet.
Simon Iversen har taget sol de seneste ti år - blandt andet fordi han synes, det er rart at ligge i solariet. Foto: Nordisk Film TV

Simon Iversen kalder sig selv en "chancetager", da han udmærket kender til risikoen ved at gå i solarium.

- Jeg tænker jo, at det sker for naboen. For alle andre, men ikke for mig. Hvis du skal rende rundt og leve i frygt for, hvad der kan ske, og hvad der ikke kan ske, og måle alle risici, så kan du ende med at gøre dig selv skør, siger han.

60 procent højere kræftrisiko

Modermærkekræft

Danmark har en af de højeste forekomster af modermærkekræft i verden.

Hvert år får 2.300 danskere konstateret modermærkekræft, hvilket gør det til en af de hyppigste kræftformer.

Solarier er skyld i hvert 10. tilfælde.

10 procent af de mænd og 5 procent af de kvinder, der får konstateret modermærkekræft, dør inden for de første fem år.

Kilde: Danskernes solarieforbrug 2018 og Kræftens Bekæmpelse

En af de store risici ved at gå i solarium er, at strålingen er kræftfremkaldende.

Solariebrugere har ifølge Kræftens Bekæmpelse 20 procent større risiko for at få modermærkekræft end folk, der ikke tager kunstig sol. Og er man under 35 år er den 60 procent højere.

Derfor har foreningen siden 2007 kørt kampagner mod solariebrug.

Dengang gik 26 procent af danskerne mellem 15 og 64 år i solarium mindst en gang om året, men i 2014 var det tal nede på ni procent.

Siden da er udviklingen dog vendt, og hvert år siden har der været flere og flere danskere, der har gjort brug af den kunstige sol – og det gælder især mændene.

I 2018 var der næsten dobbelt så mange mænd, der gik i solarie, som det var tilfældet i 2014.

At det er mændene, der trodser de landsdækkende kampagner, kommer ikke bag på psykolog Svend Aage Madsen, der er formand for Forum for mænds sundhed.

- Mænd gider ofte ikke beskæftige sig med det der med sundhed, og det har gang på gang vist sig, at sundhedskampagner ikke virker på dem, fortæller han.

Hvis jeg skulle stoppe, skulle det være, fordi jeg selv eller min kæreste fik kræft

Simon Iversen

Mens virkningen af store kampagner tydeligt kan ses hos kvinder, skal der derimod noget andet til for at rykke på mændenes usunde vaner.

- Noget af det, vi ved virker for mænd, er at blive far. Motivationen for mænd er ikke, at de selv kan blive sundere af at følge en række officielle råd. Det er derimod, at de har et ansvar for andre, og at deres helbred betyder noget for andre, siger Svend Aage Madsen.

Gode råd virker ikke

I Simon Iversens familie er der fortilfælde af modermærkekræft. På trods af det og de sorte statistikker er han ikke bange for selv at blive ramt.

- Man bliver lidt lommeprofessor: Ja, risikoen for, at jeg får modermærkekræft, er 60 procent højere, men hvad er den til at starte med? På den måde kan jeg hele tiden godtgøre det over for mig selv, erkender han.

Simon Iversen har en række pigmentfejl på maven. Han holder nøje øje med både dem og resten af sin hud.
Simon Iversen har en række pigmentfejl på maven. Han holder nøje øje med både dem og resten af sin hud. Foto: Nordisk Film TV

Lige netop den tilgang er dog mændenes store problem, mener psykolog Svend Aage Madsen.

- Modermærkekræft er en virkelig aggressiv kræftform, som kræver hurtig behandling. Selvom det er en af de få kræftformer, som oftest rammer kvinder, er der flest mænd, der dør af den, siger han.

- Derfor skal der gøres noget, der virker på mændene. Vi er nødt til at undersøge, hvordan vi kan få mændene til at handle klogere, lyder det fra Svend Aage Madsen.

I Simon Iversens tilfælde skal der desværre hårde realiteter på bordet, før han er klar til at lægge sin ti år gamle vane på hylden.

- Det er svært at slippe, når man er vant til det. Hvis jeg skulle stoppe, skulle det være, fordi jeg selv eller min kæreste fik kræft. Vi skal helt ind til benet, før jeg bliver skræmt nok, siger han.

Hudsygdomme, som kan forekomme ved brug af solarium
Brugen af solarium kan have flere alvorlige konsekvenser for din hud. Læs om de hyppigste her.

I 'Go' morgen Danmark' møder Simon Iversen tv-vært Emil Thorup, som fik modermærkekræft efter at have gået i solarium. Se hele interviewet på TV 2 PLAY.