Dagens overblik: Tyrkiet har indledt militæroperation i Syrien

16x9
Der meldes blandt andet om flyangreb på de syriske byer Tell Abyad, Qamishli og Ain Rissa. Foto: Delil Souleiman / Ritzau Scanpix

Trump vil ikke samarbejde, regeringen vil have mere overvågning og kronprinsparret vil sende børnene på skoleophold i Schweiz.

Velkommen til et nyhedsoverblik på dagen, hvor fire pensionerede cirkuselefanter og en kamel ved navn Ali fik et nyt hjem.

Tyrkiet indleder militær operation

Syriske kurdere demonstrerede onsdag mod Tyrkiets varslede militære operation.
Syriske kurdere demonstrerede onsdag mod Tyrkiets varslede militære operation. Foto: Delil Souleiman / Ritzau Scanpix

Efter dages optrapning af konflikten i Syrien har Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, nu meddelt, at han har indledt en militær operation i det nordlige Syrien.

Kort tid efter lød der fra flere medier meldinger om store eksplosioner ved byen Ras al Ain på den syriske side af grænsen og om tyrkiske jagerfly i luften over grænselandet.

Tyrkiet vil skabe en cirka 30 kilometer bred "sikkerhedszone" langs hele grænsen. Dels for presse den syrisk-kurdiske YPG-milits væk fra grænsen og dels for at få land, som Tyrkiet kan sende en del af de tre millioner syriske flygtninge, der opholder sig i landet, tilbage til.

Den militære operation indledes på samme dag, som Det Udenrigspolitiske Nævn har været indkaldt til hastemøde om krigen.

Regeringen vil have mere overvågning

Står det til statsminister Mette Frederiksen (S), skal der sættes op mod 300 flere overvågningskameraer op rundt i landet.
Står det til statsminister Mette Frederiksen (S), skal der sættes op mod 300 flere overvågningskameraer op rundt i landet. Foto: Tim Kildeborg Jensen / Ritzau Scanpix

Danskerne skal forberede sig på mange flere overvågningskameraer. Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S), som kalder det en direkte konsekvens af sommerens eksplosioner i København.

Helt konkret vil regeringen foreslå, at politiet opsætter "markant mere tv-overvågning" i form af 300 flere kameraer, og det skal ske på politiets eget initiativ og i hele landet. Samtidig vil regeringen udvide mulighederne for at overvåge eksempelvis offentlige bygninger.

Støttepartierne har allerede taget "stærk afstand" til forslaget, men hvis Mette Frederiksen retter blikket en anelse mod højre, er der opbakning at hente fra Venstre.

Skyderier i Tyskland

Politiet massivt til stede i området ved synagogen i Halle efter skyderiet
Politiet massivt til stede i området ved synagogen i Halle efter skyderiet Foto: Stringer / Ritzau Scanpix

Mindst to personer er i dag blevet dræbt under et skyderi ved en synagoge i den tyske by Halle.

Et øjenvidne fortæller til tysk tv, at gerningsmanden var bevæbnet med et gevær, iklædt en hjelm og kastede en genstand, der lignede en granat.

Det lykkedes først gerningsmanden at flygte, hvilket fik tysk politi til at bede alle byens indbyggere søge sikkerhed indendøre. Klokken 13.45 sendte politiet endnu en opdatering ud om, at en person nu var anholdt i sagen.

Kort tid efter kom det frem, at der havde været endnu et skyderi i byen Landberg blot 15 kilometer fra skyderiet i Halle.

Prinser og prinsesser skal til Schweiz

Prins Christian er 13 år, mens prinsesse Isabella er 12 år, og tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine er 8 år.
Prins Christian er 13 år, mens prinsesse Isabella er 12 år, og tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine er 8 år. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Kronprins Frederik og kronprinsesse Marys fire børn, prins Christian, prinsesse Isabella og tvillingerne prinsesse Josephine og prins Vincent, skal på et kortere skoleophold i Schweiz i begyndelsen af næste år.

Det bekræfter kronprinsesse Mary over for TV 2.

Prinserne og prinsesserne går dermed i faderens fodspor. Kronprins Frederik var sammen med lillebror prins Joachim på kostskole i Frankrig i begyndelsen af 80'erne. Et ophold, som kronprinsen i bogen 'Under bjælken' beskriver som "barskt".

Trump vil ikke samarbejde

Telefonsamtalen med den ukrainske leder var både
Telefonsamtalen med den ukrainske leder var både "symptatisk" og "det perfekte telefonopkald," skriver præsident Trump på Twitter. Foto: Jim Watson / Ritzau Scanpix

Demokraterne prøver ihærdigt at indlede en rigsretsunderøgelse af den amerikanske præsident Donald Trump, som beskyldes for at have lagt pres på Ukraines leder for at grave snavs frem om demokraten Joe Biden og hans søn. Men nu har de mødt endnu et bump på vejen i den omstridte Ukraine-skandale.

Sent tirsdag aften dansk tid afviste Det Hvide Hus, at Trump og hans administration vil samarbejde om undersøgelsen. Præsidenten nægter simpelthen at ytre sig i forbindelse med sagen. Til gengæld ytrer han sig flittigt om sagen.

Twitter forlanger præsidenten en undskyldning og skriver, at samtalen var både "sympatisk" og "det perfekte telefonopkald".

***

Det var alt, vi havde til dig i dag.