Dagens overblik: Vestager slap uskadt gennem krydsforhør i EU

16x9
Vestager blev i dag grillet i Bruxelles, men hun var godt forberedt og slap tilsyneladende uskadt gennem den høring, som skal afgøre, om hun kan blive kommissær igen. Foto: Aris Oikonomou / Ritzau Scanpix

Vermund mødtes med Ellemann, Thunberg er storfavorit til fredspris, og B&O har fyret den administrerende direktør.

Velkommen til dagens overblik, hvor vi begynder i det eksotiske Bruxelles:

Vestager stod skoleret for EU-parlamentet

Vestager kan ĂĄnde lettet op efter adskillige timer i den varme stol.
Vestager kan ĂĄnde lettet op efter adskillige timer i den varme stol. Foto: Aris Oikonomou / Ritzau Scanpix

Margrethe Vestager var rød i kinderne, da hun sent på eftermiddagen kunne rejse sig fra den varme stol og pakke sine post-it-note-spækkede notesbøger i en gul rygsæk.

I tre stive timer svarede hun på spørgsmål fra Europa-Parlamentsmedlemmerne, som skal afgøre, hvorvidt hun kan blive kommissær for konkurrence.

Umiddelbart var der ikke så mange køer på isen, men det er først senere på måneden, vi officielt får at vide, om Vestager bliver en af EU's mest indflydelsesrige politikere.

Vermund mødtes med Venstres Ellemann

Nye Borgerliges Pernille Vermund skulle drikke kaffe med Jakob Ellemann-Jensen (V) tirsdag eftermiddag.
Nye Borgerliges Pernille Vermund skulle drikke kaffe med Jakob Ellemann-Jensen (V) tirsdag eftermiddag. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Det ville være synd at sige, at Nye Borgerliges formand har meget til overs for den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). For et par måneder siden beskyldte Pernille Vermund ham ligefrem for at have lagt det borgerlige Danmark i ruiner.

Derfor var det lidt spændende, at hun i dag skulle mødes med Venstres nye formand, Jakob Ellemann-Jensen, til en snak om, hvordan blå blok rejser sig fra det tvivlsomme valgresultat 5. juni.

Under valgkampen lagde Løkke afstand til Pernille Vermund og hendes parti, da han sagde, han ikke ville bygge sin regering på deres støtter. Men ved dagens møde med Ellemann fik Vermund indtrykket af, at der var vilje til at klinke skårene.

- Jeg oplever faktisk fra Ellemanns side et ønske om at forstå, hvad der er Nye Borgerliges prioriteringer, lød det fra Pernille Vermund.

Greta Thunberg storfavorit til Nobels Fredspris

Greta Thunberg er rasende pĂĄ verdens ledere.
Greta Thunberg er rasende pĂĄ verdens ledere. Foto: TV 2 Danmark

På fredag offentliggøres det, hvem Den Norske Nobelkomité vil give årets Fredspris.

Og spørger man bookmakerne, er der en rimelig god sandsynlighed for, at vinderen i 2019 bliver 16-årige Greta Thunberg.

Den svenske klimaaktivist har delt vandene i den globale klimadebat, hvor hun har skældt ud på voksne og politikere for ikke at tage klimakrisen seriøst.

Krisen mellem tyrkerne og kurderne spidser til

Kurdiske demonstranter protesterede i dag mod truslerne om en tyrkisk invasion uden for FN's lokale hovedkvarter i det nordøstlige Syrien
Kurdiske demonstranter protesterede i dag mod truslerne om en tyrkisk invasion uden for FN's lokale hovedkvarter i det nordøstlige Syrien Foto: Delil Souleiman / Ritzau Scanpix

Kurderne følte, at de fik 'en kniv i ryggen', da den amerikanske præsident Donald Trump mandag kontaktede den tyrkiske præsident, Erdogan, og meddelte ham, at USA trækker sine tropper ud af grænseområdet mellem Tyrkiet og Syrien.

USA har nemlig opretholdt freden i området ved at lave en bufferzone. Men nu varsler Tyrkiet en invasion, mens kurderne i Syrien vil gøre modstand, lyder det.

Det er en kompliceret konflikt, der har åbnet gamle sår mellem ærkefjenderne; kurderne og tyrkerne. Det kan du blive klogere på her.

B&O fyrer direktør

Henrik Clausen har stĂĄet i spidsen for B&O siden 2016.
Henrik Clausen har stĂĄet i spidsen for B&O siden 2016. Foto: Foto:lasse Bech Martinussen / Scanpix Denmark

Elektronikgiganten Bang & Olufsen har i dag fyret administrerende direktør Henrik Clausen.

Det sker efter et økonomisk hårdt 2019, hvor selskabet flere gange har måttet nedjustere forventningerne. Samtidig er aktiekursen faldet støt.

Henrik Clausen bliver erstattet af svenske Kristian Teär, der kommer fra Logitech, oplyser B&O i en meddelelse.