Hvad er der sket ? Regeringen har i dag fremlagt sit forslag til en finanslov for 2020 med milliarder til både velfærd, grøn omstilling og jagt på skattesvindlere. Men også højere afgifter på cigaretter og plastikposer og skat på fri telefon.
Udspillet har fået kritik fra både højre og venstre side af folketingssalen. Støttepartierne savner flere penge til minimumsnormeringer og grøn omstilling, mens oppositionen især er utilfredse med usigten til højere skatter og afgifter.
Reaktionerne og indholdet kan du læse mere om nedenfor.
Livebloggen opdateres ikke længere.
Dermed kom vi omkring samtlige af Folketingets partier og deres holdninger til det finanslovsudspil regeringen i dag har fremlagt.
Derfor lukker vi nu også denne liveblog ned. Husk at der i morgen er den store åbningdebat i Folketingssalen. Du kan følge den både på TV 2 News og her på TV2.dk.
Indtil da, siger vi tak for nu, og tak fordi I læste med.
Et andet parti, der heller ikke forventer at komme til at få den store indflydelse på en kommende finanslov er Liberal Alliance.
Formand Alex Vanopslagh siger til TV 2, at hvis regeringen kommer igennem med det, der har fremlagt i dag, så bør den ændre de paroler, Socialdemokratiet i årevis har fremført.
- Så skal det i stedet hedde systemet først og borgerne sidst.For det er borgerne, der kommer sidst i det her forslag. Dem, der går på arbejde, og virksomhederne skal betale mere i skat, så systemet har flere penge til sig selv. Og det synes jeg er ærgerligt, siger han.
Alex Vanopslagh peger særligt på regeringens plan om at hævearveafgiften i forbindelse med virksomhedsoverdragelse, som et tiltag, der ifølge ham svække Danmark:
- Det er utrolig vigtigt for de her virksomheder, at de har noget kapital til at investere i deres medarbejdere, i maskiner og gøre Danmark konkurrencedygtigt, og det er ærgerligt, at man nu svækker Danmarks konkurrenceevne, siger han.
Nye Borgerlige skal for første gang nogensinde deltage i finanslovsforhandlinger. Finansordfører Lars Boje Mathiesen regner dog ikke med, at partiet kommer til at det bliver til flere møder, end det ene sættemøde Nicolai Wammen har inviteret ham til.
- Dette finanslovsudspil er rødt som blodet og trække Danmark i en helt forkert retning, og det vil vi simpelthen ikke være med til i Nye Borgerlige. Vi går ikke med i nogle aftaler for at få nogle små symbolske ting igennem. Det er tid til at føre dansk politik igen, siger han.
Regeringens finanslov er spækket med dyre initiativer: et nyt skattecenter, flere sygeplejersker, en ny jernbane over Vestfyn for eksempel.
En del af regningen kommer helt almindelige danskere til at betale. TV 2 har her lavet et overblik over, hvor det helt konkret bliver dyrere at være forbruger de kommende år - hvis regeringens forslag bliver til virkelighed:
Dansk Folkeparti er for første gang i fire år ikke et parti, der i udgangspunktet ser ud til at spille en væsentlig rolle i de kommende finanslovsforhandlinger.
Alligevel er finansordfører Rene Christensen optimistisk:
- Vi har vist alle de år, vi har været her, at vi kan spille en rolle. Der er selvfølgelig forskel på at ævre i opposition og være støtteparti, men der er ingen tvivl om, at særligt på velfærden vil vi være med til at skubbe på og blandt andet forsøge at sikre for, at der kommer til at ske noget på ældreområdet, siger han til TV 2.
Vi har stadig til gode at høre nogle positive reaktioner på regeringens finanslovsudspil, og det er ikke Det Konservative Folkeparti, der leverer dem.
Politisk ordfører Mette Abildgaard anerkender, at der er "nogle fornuftige grønne elementer" i udspillet.
- Men jeg må indrømme, at jeg er skuffet, når det gælder miljøet og naturen, siger hun.
- Socialdemokratiet fremlagde før valget en stor plan for området med nye naturparker, mere urørt skov og mange andre grønne initiativer, men det er som om, det ikke rigtig har fundet vej til finanslovsudspillet, siger hun.
Et af de partier, der har dyre krav til finanslovsforhandlingerne, er SF. Partiet vil have indført minimumsnormeringer og grøn omstilling, og det er der ikke sat penge nok af til, mener finansordfører Lisbeth Bech Poulsen.
Hun mener, det er et spørgsmål om politisk vilje, hvorvidt forhandlingsreserven skal være større end de 2,1 milliarder, som regeringen har sat af:
- Overordnet set er det vigtigt for os, at der er en social rimelig balance i forhold til at sikre, at regningen for den grønne omstilling ikke havner hos dem, der har mindst. Derfor vil vi rulle de skatterabatter tilbage, som den tidligere regering har givet til de mest velstillde, men også kigge på forholdet mellem løn, som vi beskatter ret højt, og så beskatningen af kapitalindtægter, siger hun.
Alternativet har siden sin fødsel slået sig op på en grøn profil. Derfor er de heller ikke tilfredse med de midler, regeringen har sat af til grøn omstilling.
- Jeg kan se, at der er brug for gode ideer til, hvordan vi får løftet den grønne omstilling. Vi er i gang med at forhandle en klimalov med et reduktionsmål på 70 procent. Det kan man bare ikke se i denne finanslov. Finansministeren efterlyste gode idéer, og dem skal vi nok komme med, siger politisk ordfører Rasmus Nordqvist til TV 2.
Han fortæller, at Alternativet blandt andet vil foreslå regeringen at oprette statsobligationer, som kan udstedes til grønne formål som en måde at få flere penge i statskassen:
- Det, vi ser i regeringens udspil, er hobbyfinansiering i forhold til den store skala, vi skal op i med den her omstilling, siger Rasmus Nordqvist.
Ligesom flere af regeringens støttepartier er også det største parti i oppositionen kritiske overfor det udspil til en finanslov, som regeringen i dag har lagt frem.
Til TV 2 siger politisk ordfører Sophie Løhde:
- Regeringen har overtaget et Danmark i absolut topform, og alligevel vælger den at gøre det dyrere at være dansker og dyrere at drive virksomhed, og det er den helt forkerte medicin, siger hun.
På spørgsmålet om, hvorvidt hun overhovedet kan se Venstre indgå i forhandlinger om en kommende finanslovsaftale, siger Sophie Løhde, at der da bestemt også er ting, hendes parti er positivt indstillet overfor. For eksempel afskaffelsen af omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet:
- Men når regeringen så samtidig med den anden hånd sparer 300 millioner på tilskuddet til friskoler, så bliver det altså svært for os, siger den politiske ordfører.
Enhedslistens finansordfører Rune Lund er efter præsentationen af regeringens finanslovsudspil ikke imponeret af det, han har set.
Som kollegerne i SF efterlyser han flere penge til velfærd og grøn omstilling:
- Hvis vi både skal have penge til den grønne omstilling, minimumsnormeringer og for eksempel flere sengepladser i psykiatrien, så må man konstatere, at der ikke er afsat penge nok. Derfor må man også sige, at vi ikke kan være tilfredse med det finanslovsudspil, der ligger.
- Valgkampen handlede om velfærd og en hurtig grøn omstilling, og der lever regeringen ikke særligt meget, siger Rune Lund til TV 2.
Mens regeringen modtager kritik fra både højre og venstre side af Folketinget for sit finanslovsudspil, er der til gengæld ros fra fagforeningen. Hos Dansk Metal kalder cheføkonom det for "et stærkt udspil":
- Det sætter ind nogle af de helt rigtige steder til gavn for vores medlemmer. For eksempel næste skridt i den grønne omstilling, genopretning af SKAT, fokus på forskning, arbejdsmiljø og på erhvervsuddannelserne. Selvfølgelig er der altid områder, hvor vi mener, man bude være en tand mere ambitiøs, for eksempel på forskningsområdet.
Jeg forudser ikke, at der på baggrund af det her venter regeringen de sværeste forhandlinger nogensinde. For der er ikke noget, der er fuldstændig stødende i forhold til de andre partier.
Det, der kan være problemet i forhold til Enhedslisten og de radikale og i mindre grad SF, er, at de alle har stillet krav på for eksempel integrationsområdet, som ikke er i forståelsespapiret. Det kan komplicere forhandlingerne, for Wammen er ikke interesseret i, at det skal handle om alt muligt andet end det.
Men finansloven skal vedtages senest i begyndelsen af december, så der er god tid.
TV 2 har nu fanget finansminister Nicolai Wammen efter fremlæggelsen af finansloven.
Reporter Hans Redder udfordrer ham på, om han virkelig mener, der er penge nok på den fremlagte finanslov til at sikre, at Danmark når sine klimamål om blandt andet en reduktion af CO2-udledningen på 70 procent.
- Jeg er enig i, at der er brug for mere end det, vi kan nå på den første finanslov, siger han.
- Derfor skal man se det her som et skridt på vejen frem mod alle de penge, der skal afsættes for at nå vores mål.
Han tilføjer, at man skal se finansloven i sammenhæng med den klimalov og klimahandlingsplan, regeringen planlægger at lande henholdsvis før og efter jul.
Nicolai Wammen har nu afsluttet pressemødet i Finansministeriet, men TV 2 jagter ham for en uddybende kommentar.
Hos oppositionen er man ikke overraskende kritisk over for den finanslov, regeringen nu har lagt frem. Venstres politiske ordfører Sophie Løhde undrer sig eksempelvis over, at man nu vil hæve flere skatter:
I Finansministeriet bliver Nicolai Wammen nu spurgt ind til, hvor mange penge regeringen har sat af til at finansiere de konsekvenser, et Brexit vil have for Danmark. Til det siger han:
- Vi følger Brexit meget tæt, og der er også nedsat en gruppe internt i regeringen under ledelse af udenrigsministeren. Det er vanskeligt at vide, hvad de økonomiske konsekvenser vil blive af et Brexit, så det er en væsentlig ubekendt.
- Men vi har dels en EU-reserve på 700 millioner og dels andre reserver, som vi kan tage i brug, hvis vi skulle finde det nødvendigt, fastslår finansministeren.
SF vil have afsat flere penge til minimumsnormeringer og den grønne omstilling, siger formand Pia Olsen Dyhr.
- SF vil finde en socialt retfærdig finansiering til at øge ambitionsniveauet endnu mere. Det er klart, vi kan ikke nå hele vejen allerede næste år, men vi skal godt i gang, lyder det i en pressemeddelelse.
