Mens giftig røg fra plastik gør beboere syge: - Jeg beder til Gud om, at vi får mere

Hvor ender det plastaffald, vi smider ud? TV 2 har fundet svar i Malaysia og Indonesien.

Det minder mere om en losseplads end en by.

Overalt mellem de høje, grønne træer er der bittesmå stykker plastik. Det ligger i indbyggernes forhaver og baghaver, og på de åbne arealer tårner plasten sig op som små bakker.

Den er sendt fra lande som Danmark, USA, Australien, New Zealand, Frankrig, Holland, Belgien og Tyskland for at blive genanvendt. I stedet bliver plastikken brændt, forurener luft og floder og gør folk syge.

Alligevel er indbyggerne i byen, Bangun Village i Indonesien, glade.

I et rødt murstenshus med en hjemmebygget veranda bor Mr. Saji. I mange år har han arbejdet i rismarken, men som de fleste andre af byens 4000 beboere er han nu plasttørrer.

Mr. Saji.
Mr. Saji. Foto: Mark Thestrup / TV 2

Hver dag sorterer og fordeler han plastaffaldet, som bliver læsset af foran hans hoveddør. Når det er tørt, sælger han det til den lokale tofu- eller kiksefabrik, som bruger det som brændsel.

- Det er der mange gode penge i, siger Mr. Saji.

Helt nøjagtig hvad der svarer til 10 til 30 kroner om dagen.

- Alle i landsbyen er glade for plastaffaldet. Det her hus kan jeg betale af på i fem år med det job, jeg har nu. Og samtidig har jeg råd til at betale skole til mine to børn, siger han.

Også Ani Rahayu er glad. Sammen med sine to børn lægger hun plast til tørre i den stegende sol.

- Det er godt, skraldet kommer, for hvis der ikke var noget skrald, ville vi ikke have arbejde, siger hun og fortsætter:

- Jeg ejer intet jord, hvor jeg kan dyrke noget, så hvis ikke jeg gør dette, får jeg ingen penge.

Men det er langt fra alle, der deler glæden.

Asien drukner i plast

square to 16x9
Asien drukner i plast Foto: Mark Thestrup / TV 2

Kina gjorde det i januar sidste år ulovligt at importere plastaffald. Landet var verdens største importør og fik, hvad der svarer til cirka 45 procent af verdens plastikaffald.

Siden har mellemmænd måttet se sig om efter nye aftagere og flere sydøstasiatiske lande er nærmest druknet i engangsplast fra vestlige lande.

I 2017 fragtede Danmark mere end 48.000 tons af det plastaffald, vi har sorteret til genanvendelse, ud af landet. Simpelthen fordi vi ikke har teknologien til at håndtere det, og fordi behandlingen af det er dyr.

Størstedelen sendes til Tyskland, som sender det, de ikke kan bruge, videre til nogen, der sender det videre til nogen andre, og det betyder, at det indtil nu har været nærmest umuligt at finde ud af, præcis hvor det ender.

Men nu kan TV 2 afsløre, at en del af det altså bruges som brændsel i Bangun, mens en anden del dumpes, brændes og begraves i Malaysia. Landet, som er blevet verdens nye losseplads for plastaffald.

Det vækker forargelse hos miljøminister Lea Wermelin, som kalder det "dybt, dybt bekymrende".

Dansk plast i Malaysia

square to 16x9
Dumpsite. Foto: Mark Thestrup / TV 2

En times kørsel fra Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur, ligger byen Pulau Indah.

Det er her, i et forladt og faldefærdigt industrikvarter, at plastaffald fra blandt andet Europa, USA og Australien ofte bliver dumpet og efterladt.

I bunkerne ligger chipsposer fra Søndersø, Colgate fra Kongens Lyngby, isbøtter med salgsteksten ”Lækker flødeis med chokoladesovs”, Ajax-vaskemiddel og meget mere.

"Lækker flødeis med chokoladesovs". Foto: Mark Thestrup / TV 2
Kims chipspose.
Kims chipspose. Foto: Mark Thestrup / TV 2

Ifølge Greenpeace importerede Malaysia seks måneder efter Kinas forbud mere end 830.000 tons plastaffald. Det svarer til al plastikforbrug i Danmark på 20 år.

Omkring 91 procent af plasten bliver ifølge miljøorganisationen enten brændt, begravet eller efterladt i naturen. Og det er ikke uden konsekvenser.

- Der er en øget risiko for luftforurening på grund af plastafbrændingerne, og grundvandet og floderne er også blevet forurenet, siger Heng Kiah Chin, der er miljøforkæmper hos Greenpeace Malaysia.

De illegale fabrikker

square to 16x9
Illegal fabrik. Foto: Mark Thestrup / TV 2

Lige rundt om hjørnet ligger en af Malaysias i alt 150 registrerede illegale fabrikker. Her arbejder folk fra blandt andet Bangladesh og Cambodia for ti dollars om dagen med at sortere den udenlandske plast, hugge den i stykker, vaske den i kemikalier og pakke den igen.

Arbejder på illegal fabrik.
Arbejder på illegal fabrik. Foto: Mark Thestrup / TV 2

Mohammed Sharifah sidder i den afdeling, hvor man sorterer det i fraktioner.

- Jeg arbejder her for at kunne få mad på bordet til min familie derhjemme. I landsbyen, som jeg kommer fra, er der ingen ledige jobs, og livet er hårdt, siger hun.

Plastik brændes af i Bangun.
Plastik brændes af i Bangun. Foto: Mark Thestrup / TV 2

Jobbet er da heller ikke helt uden udfordringer. Det plast, de ikke kan bruge, brænder de, og derfor hænger en skarp og giftig luft i kvarteret. En af arbejderne fortæller, at fem af hans venner lige nu ligger syge med vejrtrækningsproblemer.

Tidligere i år forbød den malaysiske regering - ligesom Kina - import af plastaffald, og siden april har de lukket flere end 115 ulovlige plastikhåndteringsfirmaer.

Men mange af fabrikkerne smugler fortsat plast ind, fortæller Dr. Thneo, der står i spidsen for en lille lokal gruppe miljøforkæmpere.

Ifølge Dr. Thneo bliver fabrikkerne betalt op mod 12.000 danske kroner for at tage imod containere fra udlandet, og typisk kan de bruge ti procent af plasten. Resten…

- Den dumper de. De finder bare et sted at dumpe den, eller også brænder de den. Det er en katastrofe for vores lokalsamfund, siger Dr. Thneo.

For at undgå at blive opdaget arbejder mange af fabrikkerne om natten. Men det bliver bemærket alligevel. Især hos naboerne.

Maske eller indlæggelse?

square to 16x9
Jenny Lai. Foto: Mark Thestrup / TV 2

Siden fabrikken i 53-årige Jenny Lais by åbnede, har hun hver aften, nat og morgen kunnet lugte den giftige røg fra plastafbrændingerne. Den sniger sig ind i huset, fortæller hun.

Hun kan hverken sove med åbne vinduer eller løbe sin morgentur uden en maske, og nu er hun blevet alvorligt syg.

- Hver dag hoster jeg. Det er en meget alvorlig hoste, siger hun.

Den 53-årige massør giver det internationale samfund skylden.

- Vi bliver syge, ikke? Og vi skal bruge en masse penge på behandling, og det gør os fattige. Jeg synes ikke, det her er fair over for os, siger hun.

- Hvorfor skal vi være losseplads for jer? Hvorfor håndterer I ikke jeres eget affald?

Få gader væk bor Jean Tei med sin mand og sin femårige datter, Ang Jia Thong. I marts blev Ang dårlig med løbende næse og hoste, senere fik hun feber og så en lungeinfektion. Hun blev indlagt tre gange, men uden en diagnose.

square to 16x9
Femårige Ang Jia Thong. Foto: Mark Thestrup / TV 2

Pludselig gik det op for lægen, at det var den forurenede luft.

De sidste fire måneder har Ang Jia Thong derfor ikke været i skole eller ude at lege, og det bekymrer hendes mor.

- Jeg må holde mit barn indendørs, og det føles lidt, som om jeg holder hende i et fængsel, men hvad kan jeg gøre? siger hun.

Nattearbejde

square to 16x9
Røg fra illegal fabrik: "They are working at night" Foto: Mark Thestrup / TV 2

Formentlig ingenting, mener Dr. Thneo, der påpeger, at der er mange penge i plastaffaldet.

Flere lokale bagmænd vogter deres fabrikker med geværer og macheter, og regeringen ser tilsyneladende gennem fingre med de åbenlyse illegale fabrikker, fortæller han.

Mange af fabrikkerne har myndighederne officielt lukket, men de fortsætter deres drift i nattens mulm og mørke.

Ifølge Dr. Thneo er bøden for at fortsætte på omkring 500 danske kroner, hvis de bliver taget.

Det er intet målt mod de 35.000 danske kroner, de små fabrikker kan tjene hver time.

På tofu-fabrikken i Bangun i Indonesien tjener de også gode penge, siger ejeren. Men ikke så mange som tidligere.

Tofufabrik.
Tofufabrik. Foto: Mark Thestrup / TV 2

Den uafhængige miljøorganisation Ecoton har nemlig den seneste tid afsløret store miljømæssige konsekvenser ved håndteringen af plasten i blandt andet Bangun.

De har afsløret dumpingsites langs flodbredden, luftforurening og forurening af jorden, ligesom de har påvist, at landsbybørnenes helbred svækkes.

Det mener Mr. Saji dog ikke gør sig gældende.

- Hvis det forstyrrer helbredet, så skal man stoppe, men her er alle sunde. Så alle de mennesker, der har sagt, at man bliver syge af det, de skal komme herover og se det selv, siger han.

Det har Ecoton dog allerede gjort.

- Det er rigtig trist, for folk her er ikke klar over, at de kommer til at have store helbredsmæssige problemer i fremtiden på grund af plasten. De tænker kun på økonomien og ser bort fra de negative konsekvenser, siger Ecotons researchleder.

Plastik for overlevelse

Som konsekvens af blandt andet Ecotons afsløringer indførte de indonesiske myndigheder – ligesom flere andre lande – for få måneder siden et forbud mod import af plastaffald.

Det betyder, at det de seneste tre måneder er gået økonomisk voldsomt ned ad bakke for Mr. Saji og de andre plasttørrere i Bangun.

Han tjener i dag under det halve af, hvad han gjorde tidligere. Men han har et håb.

- Jeg kan kun bede, for i starten var jobbet rigtig godt, men som det er nu, kan jeg kun bede til Gud om, at regeringen begynder at importere udenlandsk plast igen. Det er det eneste, jeg drømmer om, siger han.