GO'

Kvinde fik racistiske opkald, men ingen lov kan hjælpe hende

Et telefonopkald hører ikke ind under den såkaldte racismeparagraf, og derfor er det svært at dømme nogen, der ringer og udtaler sig racistisk.

- Det er Betina Olesen fra 'Vil du være hvid?'. Jeg kan se, at du har skrevet dig op inde på internettet til en afblegning af din hud.

De ord blev indtalt på Lia Asmellashs telefonsvarer fra et ukendt nummer sent lørdag aften.

I en to og et halvt minut lang telefonsvarerbesked blev en ukendt kvindestemme ved med at hentyde til Lia Asmellashs mørke hudfarve som et kæmpestort problem, der skulle bekæmpes.

Lia Asmelleash har en mistanke om, hvem der står bag opkaldene, men hun er ikke sikker. Video: Karen Munk Ebbesen

- Det var forfærdeligt. Jeg følte mig magtesløs og utryg, for hvis man kan finde på sådan noget, hvad kan man så ellers finde på?, siger 25-årige Lia Asmellash i ’Go’ aften LIVE’.

Derfor ringede hun til politiet med det samme.

Men selvom hun har involveret politiet i det, der kan anses for at være chikane eller en hadforbrydelse, er der ikke meget håb for, at opkaldet ender ud i en straf.

For der findes ikke nogen lovgivning, der kan beskytte minoriteter mod hadefulde telefonopkald.

Ikke første gang

Opkaldet lørdag aften var ikke første gang, Lia Asmellash har måttet lægge øre til racistiske udbrud på grund af hendes etiopiske baggrund.

Faktisk var opkaldet lørdag aften det andet af den slags opkald på to dage.

- Det startede fredag, mens jeg var på arbejde. Jeg tog telefonen, og så blev der sunget 'En sort lille neger', fortæller Lia Asmellash, som mener, at det var samme stemme som dagen efter.

Lia Asmellash nåede ikke at reagere på sangen, før røret blev smækket på.

Tidligere har hun også oplevet, at folk har råbt ”White Power” efter hende eller har nægtet at give hende hånden.

- Man bliver jo vred, men hvad gør man i sådan en situation? Det er jo ikke noget, men er forberedt på, siger hun.

Politiet vil forfølge sagen

Efter to dage med ubehagelige opkald, tyede Lia Asmellash alligevel til handling og ringede til Københavns Politi

- Jeg fik fat i en sekretær, som ikke ville stille mig videre. Hun sagde til mig, at det ikke var voldsomt nok til, at politiet gad at bruge ressourcer på det, fortæller hun.

- Jeg følte mig helt magtesløs.

Hos Københavns Politi kan man ikke forstå den oplevelse.

De oplyser i en mail til 'Go’ aften LIVE', at de opfordrer folk, der modtager beskeder eller opkald, de opfatter som chikane, til at anmelde det.

Tilhold

I Danmark har vi en særskilt lov om tilhold. Her hedder det blandt andet, at ”hvis der er begrundet mistanke om, at en person har krænket en andens fred ved at forfølge eller genere den anden ved personlig, mundtlig eller skriftlig kommunikation”, kan personen få et tilhold.

Det er dog en vurderingssag, hvornår krænkelsen er voldsom nok.

- Det giver politiet mulighed for at behandle sagen og undersøge, om der er tale om overtrædelser af straffeloven, eller om der er tale om chikane i et omfang, der gør, at offeret kan begære et tilhold mod den, der chikanerer. Med andre ord skal der ikke nødvendigvis dødstrusler til, før politiet kan gribe ind, og vi beklager, hvis Lia har fået det indtryk, skriver de.

Samtidig lover de, at de vil forfølge sagen, hvis de mener, at der er sket lovovertrædelser.

Falder mellem to stole

Den lovning efterlader dog ikke meget håb hos Lia Asmellash, for to telefonopkald, der ikke indeholder nogen direkte trussel, er ikke umiddelbart omfattet af lovgivingen.

Sådan lyder vurderingen fra jurist Nanna Margrethe Krusaa, der er teamleder i etnicitetsteamet hos Institut for Menneskerettigheder.

Racismeparagraffen

Straffelovens §266 b kaldes også racismeparagraffen og lyder således:

”Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.”

Først og fremmest kunne man opfatte opkaldene som racisme.

- Men for at høre ind under den paragraf, er det er krav, at udtalelsen er offentlig, og det er en telefonsamtale jo ikke, siger Nanna Margrethe Krusaa og nævner, at man derimod nærmere vil opfatte sådan en sag som chikane.

Straffeloven har dog ikke en decideret chikanebestemmelse, og derfor vil den ikke kunne hjælpe Lia Asmellash i denne sag.

Der findes dog en lov, som omhandler chikane: Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, som især handler om stalking.

Problemet er bare, at to opkald ifølge Dansk Stalking Center næppe vil blive opfattet som stalking. Sådan lyder vurderingen fra souschef og psykolog Helle Hundahl.

- Selvom det er alvorligt, er det ikke helt stalking endnu, når det kun er sket to gange, siger hun.

Og når det er tilfældet, er der ikke flere muligheder for at få kvinden bag opkaldene til Lia Asmellash dømt.

- En oplevelse som den, hun har haft, kan være voldsomt ubehagelig, men den er ikke nødvendigvis ulovlig, siger Nanna Margrethe Krusaa.

Se hele indslaget om Lia Asmellash i ’Go’ aften LIVE’ på TV 2 PLAY.