Danskerne genbruger og sorterer som aldrig før, men i virkeligheden burde vi gøre noget helt andet

16x9
Vi samler, sorterer og genbruger mere. Her ses unge mennesker under Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling 31. marts 2019. I 2018 indsamlede de 173 tons affald. Heriblandt 102.000 dåser. Foto: Danmarks Naturfredningsforening

Vi ændrer vores adfærd for klimaets skyld, men det er på områder, hvor det ikke gør den store forskel, siger forskere.

Føler du dig som en klimahelt, når du sorterer hjemmets affald? Så kan du desværre godt hænge kappen tilbage i skabet igen. For dit arbejde gør ikke den store forskel.

Det siger to klimaforskere.

Den opsigtsvækkende besked kommer på baggrund af en ny undersøgelse lavet af Megafon for TV 2. Den viser, at en stor del af danskerne har ændret adfærd på baggrund af klimaforandringer.

51 procent af danskerne fortæller, at de er begyndt at sortere affald. 40 procent smider mindre mad ud, og 34 procent genbruger mere.

Men det er altså ikke handlinger, der får Nordpolen og verdens gletsjere til at fryse til igen.

- Det betyder, helt overordnet, forsvindende lidt, at vi sorterer affald. Selv hvis alle i hele verden gjorde det, ville vi stadigvæk ikke hente en stor gevinst hjem, siger Jens Hesselbjerg Christensen, klimaforsker og en del af FN's Klimapanel.

Undersøgelsen er foretaget 27.-29. august 2019 af Megafon for TV 2. 1.005 respondenter har medvirket.

Han bakkes op af af professor og klimaforsker Eigil Kaas.

- Affaldssortering er ikke noget, der giver ret meget, hvis man sætter det i et rent klimaperspektiv. At spise mere vegetarisk vil batte end hel del mere end at sortere affald. I det personlige regnskab betyder det noget, at man sparer ved at genbruge, siger han.

Hvert år smider gennemsnitsdanskeren 610 kilo affald ud. De store mængder skrald er blandt andet med til at påvirke den øgede mængde af CO2 i atmosfæren. I hele uge 38 sætter TV 2 fokus på affald og plastikforurening i anledning af den internationale affaldsdag 'World Cleanup Day', som finder sted lørdag 21. september.

Bedre end sidste år, men...

Hvis man sammenligner danskernes adfærd med sidste år, viser det også, at vi er blevet bedre til at sortere affald. Sidste år sagde 41 procent, at de sorterede affald, mens 32 procent svarede, at de smed mindre mad ud.

Fakta om affald

  • Hvert år smides der 2,12 milliarder tons affald ud i verden. 
  • 242 millioner tons af affaldet er plastik.
  • I Danmark produceres der 11,7 millioner tons affald årligt (hvilket både tæller affald fra husholdninger, fabrikker, virksomheder med mere). 
  • Danskerne smider 610 kilo husholdningsaffald ud om året per indbygger. 
  • I Danmark bliver cirka halvdelen af vores affald genanvendt, mens den anden halvdel bliver brændt. 

Kilde: World Economics og Miljøstyrelsen 2016.

I den nye undersøgelse er det tal steget til henholdsvis 51 procent og 40 procent. En stigning på ti og otte procentpoint.

Genbrugslivsstilen har også fået godt fat i danskerne. Sidste år svarede 20 procent, at de genbruger mere. Det tal er steget til 34 procent i den seneste undersøgelse.

Begge forskere mener grundlæggende, at genbrug er godt. Men man skal holde sig for øje, at "regningen" ikke altid er betalt, når man genbruger.

- Genbrug er selvfølgelig godt, hvis det nedsætter vores forbrug. Man skal være bevidst om, at mange af tingene, vi køber, er produceret i udlandet og tæller dermed ikke med i Danmarks CO2-regnskab. Hvis du køber en ny computer, der er lavet i Kina, så er det Kina, der får ”regningen", det er ikke Danmark. Men det tæller i vores personlige regnskab, siger klimaforsker Eigil Kaas.

Dog har vi ikke flyttet os på vores indtag af kød sammenlignet med sidste år. Kød er en af de helt store klimasyndere, da produktionen af kød, og særligt oksekød, samlet set udleder store mængder CO2.

- Det koster en del energi at producere madvarer, specielt kød, så hvis man kan lade være med at smide ud, så har man sparet energi, siger Eigil Kaas.

Undersøgelsen viser, at kun én procent spiser mindre kød i forhold til sidste år. Dog viser undersøgelsen ikke, om danskerne har skiftet oksekød ud med gris eller kylling.

Det er også kun én procent, der adskiller danskernes forbrug af strøm i hjemmet. Én procent mindre tænker over, hvor meget strøm der forbruges.

- Problemet er selve produktionen af de ting, vi smider ud, og den mængde, der smides ud, siger klimaforsker Jens Hesselbjerg Christensen.

Det skal gå ud over din rejse

Ifølge Eigil Kaas og Jens Hesselbjerg Christensen er der ét helt klart område, hvor danskerne kunne gøre en forskel.

- Det er at flyve. Flyv mindre, siger Eigil Kaas.

Professor Stefan Gössling fra Lunds Universitet estimerer, at flytrafik står for cirka otte procent af den menneskeskabte globale opvarmning - selvom det ifølge professoren kun er cirka tre procent af verdens befolkning, der flyver.
Professor Stefan Gössling fra Lunds Universitet estimerer, at flytrafik står for cirka otte procent af den menneskeskabte globale opvarmning - selvom det ifølge professoren kun er cirka tre procent af verdens befolkning, der flyver. Foto: Tolga Akmen / Ritzau Scanpix

Som eksempel udleder man CO2 svarende til et års forbrug af strøm på en flyvtur til Spanien per person. Og en tur frem og tilbage fra Thailand svarer til at køre 33.000 kilometer i en gennemsnitsbil - eller mere end otte års strømforbrug. Det viste Concitos beregninger for udledning af drivhusgasser i 2018.

- Transport i bil og fly er noget, der energimæssigt er i en helt anden klasse, end om du for eksempel sorterer affald, siger Eigil Kaas.

Sidste år svarede kun syv procent, at de var indstillet på at droppe flyvemaskinen. Desværre giver den nye undersøgelse ikke svar på danskernes nuværende forbrug af flyrejser.

**

Perspektiv

Arkivfoto.
Arkivfoto. Foto: Martin Bureau / Ritzau Scanpix

Ingen meldte sig til klimavenlig charterrejse

Onsdag 18. september 2019 måtte rejseselskabet Spies aflyse en togrejse til Davos i Schweiz på grund af manglende tilmeldinger.

Kun to havde meldt sig til rejsen, der var annonceret som et klimavenligt alternativ til de klimabelastende flyrejser.

- Vi havde masser af annoncer, vi buldrede frem med turen, og der var masser af interesse. Folk taler rigtig meget om klima og miljø og siger, de gerne vil ændre deres adfærd, men fakta er bare, at vi ikke så kunderne skifte fra fly til togrejser, sagde kommunikationschef i Spies, Lisbeth Nedergaard, dengang til Politiken.

***

Det er ikke den enkelte dansker, som gør forskellen

Begge klimaforskere understreger dog, at affaldssortering grundlæggende er godt, og roser danskernes velvillighed til at ændre deres klimaadfærd.

- Jeg mener, man skal spille på alle heste, og det er godt, hvis vi gør noget hver især. Men helt overordnet kræver det strukturelle ændringer i vores samfund, hvis vi skal løse problemet. Folk skal have incitament til at gøre det rigtige, siger Eigil Kaas.

Jens Hesselbjerg Christensen er enig:

- Alle punkterne er fine at gøre noget ved , men vi skal være opmærksomme på, at vi ikke rykker noget, medmindre vi begynder at regulere ovenfra, siger han.