Dansk familie skræmt over måling i deres lejlighed

Hver dag trækker en gennemsnitlig dansker vejret 20.000 gange, men det er langt fra ren oxygen, som kommer ned i lungerne.

Det indså familien Frederiksen Pausgaard, da de medvirkede i et forsøg i det nye program 'Den Tikkende Plastikbombe'. Programmet er en del af TV 2s fokus på affald og plastikforurening i uge 38.

Her åbnede 45-årige Michael N. Frederiksen, 43-årige Tina Pausgaard og deres to børn deres dagligstue for professor Jes Vollertsen og hans forskerhold.

Resultaterne skræmte familien og overraskede forskerholdet.

Holdet opsatte en luftpumpe med et filter i otte timer, der skulle simulere menneskelig vejrtrækning i familiens lejlighed på Islands Brygge i København.

Resultatet viste, at seks procent af de støvpartikler, som familien indåndede, var plastik. Derudover var 68 procent protein. Det vil sige hud- og hårrester. Og 26 procent var cellulose, altså bomulds- og papirfibre.

- Det er ret skræmmende, at man faktisk indånder plastik. Det havde vi overhovedet ikke regnet med, siger Tina Pausgaard.

Hun er særligt skræmt over indholdet af plastikpartikler på sine børns og deres børns vegne. For som hun påpeger, ved man ikke endnu, om det påvirker kroppen at blive udsat for mikroplast.

Mikroplast kommer primært fra luften

Forsøget var en gentagelse af en undersøgelse, som den danske professor i miljøundersøgelser Jes Vollertsen udkom med i juni 2019. Her blev der taget prøver fra tre lejligheder i Aarhus. I den undersøgelse fandt forskere i gennemsnit fire procent plastikpartikler i prøverne, men hos familien Frederiksen Pausgaard var procentdelen altså endnu højere.

Generelt er Jes Vollertsen overrasket over resultaterne.

- Tidligere har der primært været lavet forsøg på, hvor meget mikroplastik en person indtager igennem vand og mad, men de her undersøgelser understreger, at den største del af det mikroplast, som vi indtager, faktisk kommer fra luften, forklarer han.

Jes Vollertsen peger på, at plastikresterne kommer fra ting, som de fleste danskere har i deres bolig.

Blandt de største syndere er sofaen, gulvtæpperne og tøjet. En sofa er oftest lavet af stof med en mængde polyester i. Altså plastikfibre. Når man berører stof med plastik i, vil der blive frigivet plastikpartikler.

Faren i familien, Michael N. Frederiksen, er også overrasket over resultatet. Han bemærker, at målingen var lavet på en hverdag, hvor der ikke var så meget aktivitet i hjemmet - og derfor ikke så meget slitage på hjemmets ting, som kunne udlede plastikpartikler.

- Havde de målt på en weekenddag, havde tallet måske været endnu højere, siger han.

Andre produkter i hjemmet, som udleder plastik i luften, er gardiner, maling og computerens tastatur.

Jes Vollertsen forklarer, at alle plastmaterialer faktisk udleder mikroplast. Nogle af de syntetiske materialer, der udleder mikroplast, er polyester, polyamid (nylon), elastan og akryl.

Forskel på store og små partikler

Jes Vollertsen fortæller, at de største af plastikpartiklerne fra luften vil lande i den øverste del af lungerne. Her vil man hoste dem op, derefter sluge dem, og så vil de blive udskilt igennem afføring og urin.

Med de mindste af partiklerne er det en anden historie.

De partikler bevæger sig nemlig ned i den nederste del af lungerne, og herfra er der ikke lavet meget brugbar forskning om, hvad der så sker.

Flere forskere tror ikke, at de nogensinde kommer ud af kroppen igen, forklarer Jes Vollertsen.

Den mindste del af mikroplastik hedder nanoplastik, og modsat de større mikroplastpartikler bliver nanoplastik ikke hostet op igen. Der kan derfor være sundhedsmæssige problemer med nanoplastik - det er nemlig så småt, at det kan trænge ind i organer.

Der er dog ikke tilstrækkelig forskning til at underbygge, hvordan det påvirker mennesker.

Sådan begrænser du det

Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet er plastikpartikler svære at undgå.

99 procent af al mikroplast opstår ved nedslidning af større plastikstykker over tid og kan frigives ved selv en lille friktion. Det kan for eksempel ske, når vi klikker på en kuglepen, rører ved en fleecetrøje eller en karklud, skriver på et tastatur, stryger tandbørstens børster over tænderne eller skruer låget af en plastikflaske.

Men selvom mikroplastik ikke kan undgås, så kan det begrænses. Det gør man ved at vælge de materialer, som man omgiver sig med, med omhu.

Bomuld, uld, silke, træ, sten og andre naturmaterialer indeholder ikke plastik. Billig plastik er ofte af lavere kvalitet end dyrere plastik, og den billige vil med høj sandsynlighed udskille flere partikler, fortæller Jes Vollertsen.

Hjemme hos familien Frederiksen Pausgaard har de udskiftet karkludene med hjemmestrikkede alternativer, og Tina Pausgaard er blevet mere opmærksom på, hvor meget plastik de bruger i køkkenet. Hun synes dog, at det kan være svært at finde gode alternativer til for eksempel plastikfilm.

Fire ting du kan gøre, hvis du vil minimere mikroplastik i dit liv:

• Brug tøj i 100 procent naturlige fibre så som bomuld, uld og silke.
• Hvis muligt, så brug få udvalgte køkkenredskaber i glas, sten, træ og metal i stedet for plastik.
• Vælg kvalitetsplastik i stedet for billig plastik, da kvalitetsplastik med høj sandsynlighed udleder færre partikler ved brug.
• Køb mad uden plastikemballage.

Se 'Den tikkende plastikbombe' på TV 2 PLAY.