Politik

Politisk superweekend: I dag mĂžder tre partier deres bagland

Hvad sker der? Det er store landsmødeweekend. Hele tre partier møder deres bagland i denne weekend; Socialdemokratiet holder kongres i Aalborg, Dansk Folkeparti holder årsmøde i Herning, og Radikale Venstre er i Nyborg til deres landsmøde. 

Hvornår? Første partiformandstale løb af stablen klokken 11.15 i Herning, hvor Kristian Thulesen Dahl talte til Dansk Folkepartis medlemmer. Statsminister Mette Frederiksen (S) talte klokken 12.25. Og Morten Østergaard talte til de radikale klokken 13.10.

Landsmøderne fortsætter søndag. 

Denne liveblog opdateres ikke længere. 

Thorning: - Vi skal vĂŠre stolte over vores formandsskifte

Tidligere formand Helle Thorning-Schmidt omfavnes af Socialdemokratiets formand, statsminister Mette Frederiksen, efter sin tale under Socialdemokratiets kongres i Aalborg.

Forhenværende statsminister og partiformand Helle Thorning-Schmidt siger i sin tale på Socialdemokratiets kongres i Aalborg, at det fredelige formandsskifte i Socialdemokratiet bidrog til valgsejren. Med henvisning til problemerne i Venstre, hvor Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen for to uger trak sig fra deres poster som formand og næsteformand, siger Thorning:
- Det viser, at vi skal være stolte over det formandsskifte, som vi gennemførte for fire år siden. Væk var de fløjkrige, som har martret os tidligere. Ved valget stemte hver fjerde vælger på os. Vi havde en formandskandidat, som var fuldstændig klar. Og som partiet var fuldstændig klar til at bakke op om. Det var forskellen, siger Helle Thorning-Schmidt.

Her er citatet, du skal skrive dig bag Ăžret

- Mette, du har mit nummer. 

Sådan lød det for et år siden fra Kristian Thulesen Dahl ved DF's årsmøde. Og dén bemærkning kom til at forfølge ham. I år er det Mette Frederiksen, der står for et citat, vi kommer til at høre igen: 

- Jeg regner med dig, Kristian, sagde hun, mens hun talte om tidligere pension for nedslidte. 

Dét bliver et centralt citat, vurderer Thomas Funding, politisk redaktør på Avisen Danmark.

- Hendes analyse er helt åbenlyst, at hun er afhængig af hans stemmer. Hun får ikke de Radikale med på den. Hele hendes troværdighed er bundet op på pension. Det skal hun levere på. Med det citat binder hun sig virkelig til masten på skibet.  

Det stiller Dansk Folkparti i et dilemma, mener Thomas Funding. For DF risikerer at bidrage til en kæmpe sejr til Socialdemokratiet, hvis de går med i en aftale. Sådan en aftale kan potentielt sikre Mette Frederiksen genvalg. Og hvis de ikke går med i en aftale, bliver det også svært at forsvare for deres egne vælgere.

Thulesen Dahl genvalgt som formand

Kristian Thulesen Dahl pÄ talerstolen ved DF's ÄrsmÞde i Herning.

Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl er blevet genvalgt som formand for Dansk Folkeparti uden modkandidat. Det skete ved partiets årsmøde i Herning. 

- Tak for genvalget. Jeg vil arbejde nat og dag for at vinde det tabte tilbage, sagde han.

Ifølge ham selv er han ikke blevet opfordret til at gå af som formand - hverken af folketingsmedlemmer eller baglandet.

 - Hvis der er nogen, der har ment det, så har de været søde nok til ikke at sige det, sagde Kristian Thulesen Dahl og fortsatte:

- Jeg er grundlæggende sikker på, at jeg kan bringe partiet frem igen. Troede jeg ikke på det, så var jeg her ikke.

Satireprogram opstiller ballon af Mette Frederiksens stabschef

Ballonen har mÞdt kritik fra bÄde Venstres Kristian Jensen og Socialdemokratiet. Radio24syvs begrundelse for at opstille ballonen er, at Martin Rossen, der kaldes en af de mest magtfulde personer i politik, ikke vil stille op til interview.

En kæmpe ballon er opstillet på plænen udenfor Aalborg Kongres- og Kulturcenter, hvor Socialdemokratiet holder kongres. Det er Radio24syvs satiremagasin Den Korte Radioavis, der står bag den omstridte ballon af Mette Frederiksens stabschef, Martin Rossen. Ballonen viser ham iført SM-ble med en crackpibe i den ene hånd og en hånddukke af Mette Frederiksen på den anden. 

- Det er skyggestatsministeren, som vi hiver ud af skyggen, siger en mand, der præsenterer sig som "et medlem af Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholms troldehær".

Meningen er at skabe debat om, at folk med magt skal kunne stå på mål for kritik og spørgsmål, lyder det videre.

Fra den ene yderlighed til den anden

Der er en verden til forskel på den situation, to af weekendens politiske hovedpersoner står i. Sådan lyder det fra TV 2's politiske analytiker Hans Redder:  

- Det er valgets store taber og en af valgets vindere, der mødes og på hver sin måde skal indstille sig på en ny politisk virkelighed. Dansk Folkeparti er ikke længere omdrejningpunktet i dansk politik. Nu er man udenfor indflydelse, DF blev mere end halveret og skal prøve at finde en vej frem og en forklaring på, hvorfor det gik så galt.

- Så er der Mette Frederiksen, som ikke gik frem, som lykkedes med det, som var det vigtigste projekt, at vinde statsministerposten. Hun blev klappet ind i salen. Der er en bedre stemning, end der har været i måske årtier i det parti. Hun skal nu til at levere på alle valgløfterne fra valgkampen. 

Frederiksen forsikrer: Det bliver Arnes tur

Socialdemokratiets formand, statsminister Mette Frederiksen, hilser pÄ bryggeriarbejde Arne Juhl efter hendes tale under Socialdemokratiets kongres i Aalborg.

Statsminister Mette Frederiksen holdt for kort tid siden såkaldt doorstep i presserummet ved Socialdemokratiets kongres i Aalborg. Her fastholdt hun, at det bliver Arnes tur. Hun forventer at kunne levere på sit helt store valgløfte - løftet om en ret til tidligere tilbagetrækning for nedslidte - næste år. 

Arne, den 60-årige bryggeriarbejder som blev ansigt på partiets kampagne om pension, deltager selv i kongressen og modtog store klapsalver i salen og tak fra statsministeren. 

- Han er ikke bare et symbol, lød det efterfølgende fra statsministeren.  

Hilsen til Aalborg og Mette Frederiksen

Der er også en hilsen til Aalborg fra Morten Østergaard i Nyborg. Han lykønsker Mette Frederiksen og Socialdemokratiet med at have vundet regeringsmagten og sender statsministeren et løfte.

- Vi kunne ikke drømme om at gøre som de partier, der bragte Lars Løkke (V) til magten for fire år siden. At hver gang elbilen var lige ved at blive kørt ud, så rullede de sømmåtten ud, siger han.

Regeringen kommer kun til at møde kritik fra Østergaards tropper, hvis det ikke går hurtigt nok eller er ambitiøst nok, lover han og tilbyder radikal assistance, hvis socialdemokraterne bliver trætte.

- Vi er 16 radikale, der sidder klar ved årerne, og vi vil trække med fuld kraft, for vi har et ønske om at gøre håb til handling allerede nu i den første tid med den nye regering.

RV vil have danmarkshistoriens grĂžnneste finanslov

Undskyldningernes tid er forbi, siger Østergaard

Radikale Venstre holder landsmÞde med Morten Østergaard i spidsen pÄ Hotel Nyborg Strand i Nyborg.

De Radikale har lagt 15 mål frem med overskriften "Fra håb til handling", som partiet vil have gennemført i denne valgperiode.
 - Undskyldningernes tid er forbi. Vi er i en situation, hvor vi skal levere resultater på det håb, der er skabt, siger De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, på partiets landsmøde.

Østergaard er utålmodig, fordi han mener, at regeringen ikke endnu har sat handling bag de ord, der står i det forståelsespapir, som Radikale Venstre og Socialdemokratiet sammen med SF og Enhedslisten blev enige om i forbindelse med regeringsdannelsen.

Han nævner konkret klimaområdet som et eksempel. 

Videre til Nyborg og Radikale Venstre

Vi iler videre til Nyborg, hvor Morten Østergaard er gået på scenen ved Radikale Venstres landsmøde. Han lægger ud med at takke medlemmerne for arbejdet op til valgene i forsommeren, der fik partiet "tilbage i centrum af dansk politik". 

Den største bedrift er dog en helt anden, lyder det fra lederen. En undersøgelse viste for nylig, at danskernes tillid til politikere er stigende efter i årevis at have ligget helt i bund. Særlig stor var tilliden blandt de Radikales vælgere, pointerer han til store klapsalver fra salen. 

Lover klimalov inden jul

Mette Frederiksen er "stolt over at lede en af de regeringer, der kan kalde sig en af de absolut mest ambitiøse på jordkloden", siger hun og sender tak til støttepartierne SF, Enhedslisten og de Radikale.

En bindende klimalov skal være på plads inden jul, lover statsministeren og erkender, at "vi har travlt". Og det handler om mere end klimaet. Det handler også om troen på politik.

- Det var vores børn og unge, der satte klimaet på dagsordenen. Tak for det. Og jeg tror, vi står midt i det, man vist kan kalde et definerende tidspunkt i overleveringen af politik fra én generation til den næste.

Udmeldingen om en klimalov inden jul kommer, efter at De Radikales leder, Morten Østergaard, har kritiseret regeringen for at være for langsomme med et indfri ambitionen om en reduktion i drivhusgasser på 70 procent inden 2030.

UdlÊndingepolitikken bestÄr, forsikrer Mette Frederiksen igen

Der vil ikke blive pillet ved den brede ulændingepolitik, forsikrede Mette Frederiksen igen og igen under valgkampen. Og det løfte gentager hun nu på partiets kongres i Aalborg. 

- Reglerne for asyl, tilstrømning, familiesammenføring, permanent ophold, statsborgerskab. De regler er de samme nu som før valget. Bandepakken består. Og det gør ghettoaftalen også. Vi lovede i valgkampen, at vi ikke løber fra det brede flertal i udlændingepolitikken. Det løfte holder vi, forsikrer Mette Frederiksen.

Hun tilføjer - til alle dem, der har råbt "løftebrud" de seneste tre måneder, når regering har justeret på området:

- Det står ikke i modsætning til, at vi nu hjælper børn som Mint hjem, eller forbedrer forholdene for børn på Sjælsmark. Danmarks udlændingepolitik skal være stram. Nej til symboler. Ja til løsninger.

Regeringen vil nu søge international opbakning til et helt nyt asylsystem, som partiet fremlagde under valgkampen. 

Mette F: UdlĂŠndingepolitik kostede vĂŠlgere

Socialdemokratiet vandt godt nok magten, men gik faktisk lidt tilbage ved valget 5. juni. S fik 25,9 procent af stemmerne mod 26,3 ved valget i 2015. Det var særligt i de større byer, S blødte vælgere. Mette Frederiksen sætter selv fingeren på det, der kan være en stor del af grunden: Udlændingepolitikken. 

- Jeg vil ikke forsøge at lokke jer (vælgerne, red.) tilbage ved at foreslå, at Socialdemokratiet igen skifter position. Jeg ved, hvor vigtigt det er, at der ikke kommer flere hertil udefra, end vi evner at integrere. Og jeg tror ikke på, at man kan sige ét i Jylland og noget andet i København. Men jeg håber, vi kan bygge bro. For der behøver ikke at være konflikt mellem at have medmenneskelighed, føre en stram udlændingepolitik og hjælpe mennesker, der er på flugt, siger Mette Frederiksen.

Mette F om regeringsforhandlinger: - Der var lidt pĂŠlesidning i det

Mette Frederiksen takker SF, Enhedslisten og Radikale Venstre for samarbejdet under de langvarige regeringsforhandlinger.

- Vi brugte mange timer sammen. Det kan godt være, der var lidt pælesidning i det. Men hellere det end at klatre højt op i trætoppene, siger Socialdemokratiets formand. 

S: Vi lĂžber ikke fra pensionslĂžftet

Der har været meget kritik - senest i dag fra DF's Kristian Thulesen Dahl - af, at Socialdemokratiet ikke kan være præcise om, hvordan en model for tidligere tilbagetrækning til nedslidte kommer til at se ud. 

Men Mette Frederiksen lover, at socialdemokraterne ikke kommer til at løbe fra det, de sagde under valgkampen. Det kommer til at tage tid at lave en ordentlig løsning, siger hun, men til gengæld så bliver det til noget. 

- Vi står ved det, vi sagde. Fordi det er det rigtge at gøre. Kære kongres, nu er det Arnes tur, lyder det fra talerstolen i Aalborg. 

Tak til Arne

Arne Juhl, der blev kendt fra Socialdemokratiets valgplakater, deltager i partiets kongres.

Nu er det Arnes tur, siger Mette Frederiksen om manden, der blev ansigt på Socialdemokratiets pensionskampagne. Arne Juhl er en knap 60-årig bryggeriarbejder, og han er til stede på kongressen i dag, fortæller statsministeren. 

- Jeg ved ikke, om du, Arne, helt vidste, hvad du gik ind til, da du sagde ja til at deltage i vores kampagne med ordene; nu er det Arnes tur.

- Du startede som arbejdsdreng i 1976. På en jernvarefabrik. Dengang var du 16 år gammel. Du kom senere på bryggeriet S/C Fuglsang i Haderslev. Her har du været lige siden. Slæbt ølkasser. Det er hårdt arbejde. I januar 2016 fik du et nyt knæ. Det gamle var slidt op. Der gik næsten et år, før du kunne arbejde på fuld tid igen. Som du selv siger, så beskedent: Når det er fyraften. Så er du træt. Du sagde ja til at blive ansigtet på manges ønske om bedre pensionsvilkår. Fordi du på din egen krop mærker slid og belastning. Og fordi du vil et mere retfærdigt Danmark. Kære kongres. Skal vi ikke - udover at ønske god bedring - sige tak til Arne?

Der er klapsalver fra salen, mens lyset er rettet mod Arne Juhl, der sidder ved siden af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. 

Statsministeren er pÄ scenen

Socialdemokratiets formand, statsminister Mette Frederiksen, hyldes fÞr hendes tale pÄ Socialdemokratiets kongres i Aalborg.

- Kære kongres, her er hun - her er Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, lyder en stemme over højtalerne.

I den mørklagte sal i Aalborg brager klapsalverne igennem, og Mette Frederiksen skrider frem mod scenen. Der er stående klapsalver for partilederen, der ikke alene er blevet statsminister, men også har dannet den første rene socialdemokratiske regering i 40 år.  

Og sÄ skal vi til Aalborg

Og så vender vi blikket mod Aalborg, hvor Socialdemokratiets kongres begyndte klokken 12. Lige nu synger skuespilleren Rasmus Bjerg John Mogensen-klassikere i salen. Statsminister Mette Frederiksen ventes at indtage talerstolen lige om lidt - klokken 12.25. 

Et parti, der lĂŠrer af sine fejl

Kristian Thulesen Dahl pÄ talerstolen ved Dansk Folkepartis ÄrsmÞde i Herning Kongrescenter.

DF-formanden takker endnu engang alle de medlemmer, der er kommet til Herning. Det bliver en weekend, siger han, hvor DF skal vise, at det er et stærkt parti, men også et parti, der kan lave fejl, men som lærer af fejlene og kommer videre.

Thulesen Dahl sender bredside til Greta Tunberg

For første gang har klimapolitik en fremtrædende plads i DF-formandens tale. Partiet har i kølvandet på valget erkendt, at det undervurderede klimadagsordenen. Derfor fremlægger DF for første gang en klimapolitik på årsmøde. 

Men DF har stadig ikke meget til overs for "klimatosserne", som Pia Kjærsgaard på valgaftenen kaldte dem, der kun går op i klima. Kristian Thulesen Dahl vil have en klimapolitik, der baserer sig på fornuft frem for følelser og at pudse sin egen glorie. Og det får ham til at sende en bredside til den svenske klimaaktivist Greta Tunberg: 

- Når svenske Greta tager til klimatopmøde i New York og kræver at sejle over Atlanten for at skåne klimaet, og det så viser sig, at det havde været meget bedre for klimaet, om hun havde taget flyet, for fem personer flyver til New York for at sejle båden tilbage – ja, så bør der lyde et ramaskrig. Men i stedet bliver det forsøgt tiet ihjel, for svenske Greta er blevet et klimaikon, så hende må man ikke kritisere.

- Jeg siger: Stakkels unge pige der på den måde bliver misbrugt af de voksne, der i stedet burde rådgive og hjælpe. Stop det dog!