Hvad udleder mest CO2: Kylling eller plantefars?

Nederst i artiklen kan du få svar på nogle af de mest almindelige klimadilemmaer i hverdagen.

Over en fjerdedel af danskerne er begyndt at spise mindre kød for at være mere klimavenlige.

Det viser en ny undersøgelse, som Megafon har lavet for TV 2.

Men hvad er egentlig klimavenlig mad?

I videoen ovenfor viser kokken Umut Sakarya, hvordan du skal spise importeret kød, rejer og asparges - uden for sæsonen - hvis du skal spise mindst klimavenligt.

Støt Danmark planter træer

  • Vær med til at plante træer og gør en forskel for klimaet, når TV 2 og Danmarks Naturfredningsforening står sammen om ’Danmark planter træer’.
  • Du kan støtte indsamlingen her. 
  • For hver indsamlede 20 kr. plantes ét træ i Danmark. Derudover går en del af midlerne til bevarelse af rydningstruet skov i Danmark og udlandet
  • Indsamlingen bliver afrundet med et show, der sendes lørdag 14. september kl. 19.30 på TV 2.

Hvad der er op og ned, hvis du derimod vil træffe klimavenlige valg i hverdagen? Det kan være forvirrende at finde rundt i.

For er det egentlig mere klimavenligt at vælge en hjemmelavet karklud, som skal maskinvaskes, hvis man i stedet kan bruge papirservietter? Og skal man køre i tog, bus eller elbil for at udlede mindst CO2?

Nedenfor har vi samlet nogle af de mest almindelige klimadilemmaer, så du nemmere kan få et overblik.

Mad

Danske eller udenlandske fødevarer?

Pasta, ris eller kartofler?

Plantefars, torsk eller fjerkræ?

Grisekød eller oksekød?

Margarine eller smør?

Transport og indkøb

Elbil eller en effektiv dieselbil?

Tog eller bus?

Nyt bæredygtigt tøj, brugt tøj eller lappe dit gamle?

Plastikpose eller bomuldspose?

Rengøring

Hæklede servietter eller svanemærkede papirservietter?

Svarene er udarbejder i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, med viden fra ICROFS-rapport, en rapport fra Nordisk Ministerråd om at begrænse tekstilspild, en rapport fra DTU, en undersøgelse udført af Concito og Klimarådet. Når en udregning bliver foretaget i forhold til personkilometer, er det et gennemsnit af, hvor mange der normalt sidder i det pågældende transportmiddel. Tallene på køretøjets CO2-kliometer kan variere, da de er opgjort ud fra enkelte varierende faktore hos henholdsvis Danmarks Naurfredningsforening, Concito og SLU/DTU.

* Tallene om madvarer er baseret på udregninger af svenske fødevarer på landbrugsuniversitetet SLU (2014) samt udregninger af danske fødevarer fra DTU (2018), som er bearbejdet af Concito. Værdien er opgjort i CO2-ækvivalenter per kilo fødevarer. Til udregningen er der blevet brugt en middelværdi for fødevaren; således kan oksekød svinge fra 17 til 40 CO2-ækvivalenter per kilo. Det skyldes, at der er forskel på udskæring og produktionsformer for de forskellige fødevarer. Udregningen på madvaren er lavet fra begyndelsen af fødevarens produktion, til den er færdigproduceret på fabrikken.