Hvad udleder mest CO2: Kylling eller plantefars?

Helt generelt bør man fravælge mad, som har haft en al for lang transport til Danmark, især hvis de er fløjet hertil.

Det optimale er at vælge sæsonens råvarer, som er produceret i Danmark. På den måde undgår man CO2-belastningen fra transport med skib eller fly.

Er der forskel på konventionelt og økologisk?

Der er i mange tilfælde ikke den store forskel på økologiske og konventionelle fødevarer, når man ser på deres klimaaftryk. Det viser undersøgelser fra blandt andet Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet. 

Men der kan være alligevel være forskel. 

Er fødevarerne dyrket i et dansk drivhus, trækker det i den forkerte retning – også selvom de er økologiske. For eksempel er klimaaftrykket på danske tomater og agurker om vinteren meget højt, da der bruges store mængder energi på både lys og opvarmning af drivhuse.

Hvis du gerne vil spise klimavenligt og er i tvivl, om du skal vælge pasta, ris eller kartofler til aftensmaden, bør du vælge kartoflerne.

Kartofler er en af de fødevarer, der udleder mindst CO2, fordi de kræver så lidt produktion. Kartofler udleder 0,1 kilo CO2 per kilo. Pasta udleder 0,8 kilo CO2. Ris udleder to kilo CO2.*

Der er ikke den store forskel på plantefars, fjerkræ og torsk. De udleder alle lige omkring tre kilo CO2 per kilo kød.*

Oksekød er den kødtype, der udleder allermest CO2. I gennemsnit udleder den 26 kilo CO2 per kilo kød. Grisekød udleder cirka seks kilo CO2 per kilo, hvilket gør grisen en del mere klimavenligt end koen.*

Margarine udleder markant mindre CO2 end smør. I gennemsnit udleder smørproduktion otte kilo CO2 per kilo. Margarine udleder cirka 1,5 CO2, hvilket gør margarinen en del mere klimavenlig end smøret.*

Margarine bliver i dag oftest fremstillet af planteolier, mens smør er et animalsk produkt. Deraf forskellen.

En elbil er næsten dobbelt så klimavenlig som en ny dieselbil. Det viser en analyse, som Klimarådets uafhængige eksperter har lavet under danske forhold.

Rådet har udregnet CO2-udledning i en bils levetid – inklusiv produktion af bilen, batteriet og strømmen til at drive elbilen – og sammenlignet det med fossilbilers samlede udledning.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening udleder elbilen i gennemsnit 90 gram CO2 per kilometer, mens nye dieselbiler udleder 170 gram CO2 per kilometer.

Elbiler er særligt blevet kritiseret på grund af produktionen af batterier. Og når du sætter dig ind i en fabriksny elbil, har du da også udledt dobbelt så meget CO2, som hvis du sætter dig ind i en ny dieselbil.

Men fra du starter bilerne, bliver deres klimabelastning meget tydelig. Dieselbilens CO2-udledningen stiger voldsomt for hvert kørte kilometer, mens elbilen kun udleder CO2 fra produktionen af den strøm, bilen kører på. Når bilerne har kørt 50.000 km, har dieselbilen overhalet elbilen i forhold til CO2-udledning. Og efter 200.000 km har dieselbilen udledt næsten dobbelt så meget CO2 som elbilen.

Ifølge Concito udleder et tog 40 gram CO2 per person per kilometer. En bus udleder 80 gram - altså det dobbelte. Det er derfor markant mere klimavenligt at vælge toget.

Selvom nogle mærker markedsfører deres varer på at være klimavenlige, så er produkterne stadig en del af en produktion, som indebærer store mængder CO2. En ny trøje kræver blandt andet energi til at pumpe vand op, som skal bruges til bomuldsplanter, energi til at producere fibrene til tøjet og energi til at transportere tøjet til butikkerne.

Selvom et firma markedsfører sig på klimavenligt tøj, vil det derfor i langt de fleste tilfælde være meget bedre at købe tøj brugt.

Det mest klimavenlige er dog at bruge det tøj, som allerede hænger i skabet.

Denne er lidt svær.

I 2018 udkom en rapport fra DTU, der undersøgte, hvor meget materialerne påvirker klimaet og ozonlaget, fra de bliver produceret, til de bliver brændt.

Her kom det frem, at en stofpose først er bedre for miljøet end en plastikpose, når den har været brugt hver dag i over 19 år.

Når en stofpose bliver produceret, bliver der brugt vand, ofte kemikalier og udledt meget CO2, når bomuld bliver dyrket, plukket, forarbejdet og transporteret. Det gælder både økologisk og konventionel dyrket bomuld. Plastikposer koster langt mindre CO2 at producere.

Men bare fordi en stofpose er mere ressourcekrævende at fremstille end en plastikpose, betyder det ikke, at plastikposer ikke belaster miljøet.

Et problem ved plastikposer er, at en del af dem ikke ender deres liv på genbrugspladsen. De bliver i stedet smidt i naturen og kan derigennem ende i havet. Her bliver de til mikroplast, som skader både dyreliv og natur.

Rapporten fra DTU medregner ikke de miljømæssige skader, som plastikposer kan påføre klimaet.

Det gælder for både plastik- og stofposer, at jo flere gange de bliver genbrugt, jo bedre. Derfor - benyt det, du allerede har, og køb mindst muligt nyt.

Som udgangspunkt er genbrug og vask det bedste valg. Men til meget genstridige madvarer som for eksempel tomatsovs eller rødvin kan det være hensigtsmæssigt at bruge engangsservietter eller køkkenrulle. Begrundelsen er, at det vil kræve meget varmt vand og skrappe rengøringsmidler at fjerne pletterne fra stofservietterne igen.
Så begge produkter tjener et formål. Til tomatsovs, rødvin og lignende kan papirservietter være bedst. Men til mindre plettende madvarer er stof det mest klimavenlige valg.