Når Danmark brænder træer af, bliver der ikke altid plantet nye
Ørsted lover, at træer, der brændes af, bliver genplantet. Men med ”genplantet” mener de ikke, at de planter nye træer. Det klarer naturen.
I det sydlige Estland har TV 2 fundet et område, som engang var en skov. Nu er der masser af hasselbuske.
Skoven er ejet af det estiske firma Graanul, som leverer træ til Ørsted, der brænder det af for at skabe energi til danske hjem.
Den danske energiindustri lover, at alle de træer, der bliver fældet for at blive brændt af som vedvarende energi i Danmark, bliver ”genplantet”.
Men på satellitbilleder fra Estland kan man se, at det er cirka tre et halvt år siden, skoven blev fældet, og der er ingen tegn på, at der aktivt er plantet nye træer.
Det konstaterer Siim Kuresoo, der er skovmedarbejder for den estiske NGO Estonian Nature Fund. Han fortæller, at der heller ikke kommer skov lige foreløbig.
- Når man ikke aktivt planter nye træer her i området, kommer der typisk mange hasselbuske, som skygger for nye træer, der så har sværere ved at vokse sig store, siger han.
Når det tager længere tid for træerne at vokse sig store, er det dårligt for klimaet, fortæller professor på Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen.
- Genplantning er helt afgørende for, at man kan regne noget for at være vedvarende, siger han.
20 til 40 procent ikke genplantet
Afbrænding af træ i kraftværker er den største kilde til vedvarende energi i Danmark. Det bliver hovedsageligt fældet og importeret fra udlandet, blandt andet fra Estland og USA.
Træ udleder mindst ligeså meget CO2 ved afbrænding som kul, men bliver regnet for CO2-neutral energi. Det kan man – ifølge energibranchen – blandt andet, fordi træerne vokser op og absorberer CO2’en igen.
- Vi skal sørge for, at når vi brænder træ af, så skal det træ genplantes, og det gør vi også, fortæller Kristine van het Erve Grunnet, der er branchechef i Dansk Energi.
Firmaet Graanul, som leverer træpiller til Ørsted, har dog umiddelbart en helt anden udlægning. De fortæller, at de ikke planter nye træer i 20 til 40 procent af den skov, de fælder.
Det skyldes til dels, at der har været mangel på stiklinger til at genplante nye træer, men Graanul skriver også, at det er bedre for noget skov at gro naturligt tilbage frem for aktivt at blive genplantet.
Samme billede i North Carolina
Det er tilsyneladende ikke kun i Estland, man ikke planter nye træer, når skoven bliver fældet.
TV 2 har også besøgt staten North Carolina, hvor en anden af Ørsteds leverandører af træpiller, Enviva, ligger. Her fortæller skovhugger Glen Armwood, at meget af det træ, han leverer til Enviva, kommer fra skovområder, som ikke aktivt bliver genplantet.
- De fleste af mine kunder genplanter ikke, siger Glen Armwood.
Også det træ, du leverer til Enviva?
- Ja, bekræfter han.
Genplantning betyder ikke at plante
Hvorfor fortæller Dansk Energi så, at træerne genplantes?
Eksperter i skovforvaltning forklarer til TV 2, at genplantning rent teknisk betyder, at man sætter et nyt træ i jorden.
Ørsted fortæller, at det ikke er i den mening, de og Dansk Energi bruger ordet ”genplantning”.
- Genplantning er lægmandsudtryk for, at der kommer nye træer, så hvorvidt du planter det eller bruger det, naturen selv planter – det er genplantning begge dele, siger manager i Ørsted Peter Kofoed Kristensen.
Både Peter Kofoed Kristensen og Graanul fortæller, at det kan være ligeså klimavenligt at lade den fældede skov vokse op naturligt.
- Der er rigtig mange elementer, der spiller ind. Det, der er vigtigt, er, at vi får skoven tilbage, så træerne vokser og suger CO2 op. Det er det, der sker. Om du udnytter naturens egen måde at forynge sig på, eller om du genplanter - det er underordnet, siger Peter Kofoed Kristensen
Mindre klimavenligt
Det udsagn stemmer ikke overens med danske eksperters opfattelse af klimavenlig skovdrift.
- Hvis man ikke genplanter, så har det en større miljøpåvirkning, siger lektor på Aalborg Universitet Jannick Schmidt.
Han forklarer, at CO2 fra afbrænding af biomassen bliver hængende i atmosfæren, indtil træerne vokser, og det går meget hurtigere, når man aktivt planter nye træer i stedet for at vente på, at naturen klarer arbejdet.
Den udlægning bakkes op af Esben Møller Madsen, tidligere skovridder i den skånske skovindustri, og som arbejder på en bog om klimavenlig skovdrift.
- Naturlig tilgroning tager som regel længere tid end at plante, så der bliver et tab i CO2-binding – og det er mindre klimavenligt, end hvis man har en hurtig etablering af en ny kultur umiddelbart efter, siger han.
Konsekvenser i Estland
Niclas Scott Bentsen, der er lektor på Københavns Universitet, er overrasket over at høre, hvor meget af skoven fra leverandører af biomasse til Danmark, som ikke aktivt bliver genplantet:
- Som udgangspunkt er naturlig tilgroning den metode, hvor genetablering af CO2-lagring i skovene tager længst tid, siger han.
Siim Kuresoo fra Estonian Nature Fund håber, at danskere generelt bliver mere opmærksomme på, hvad det er for noget træ, som ryger i de danske kraftværker, og hvad der sker med skovene efterfølgende.
- I lægger sikkert ikke mærke til det i Danmark, men det har konsekvenser for vores natur. Al den skov, der bliver fældet her, betyder faktisk ret meget, siger han.