Samfund

Lars Larsen bisættes

Hvad skete der? Lars Larsen blev i dag bisat fra Sejs-Svejbæk Kirke.

Købmanden og dynekongen Lars Larsen sov tidligt mandag morgen stille ind i sit hjem ved Silkeborg.

Livebloggen opdateres ikke længere.

Livebloggen lukker ned

Livebloggen om Lars Larsens bisættelse lukker ned. Vi takker, fordi I læste med.

Jysk-medarbejdere har samlet ind til sidste hilsen

På en Facebook-gruppe har Jysk-medarbejdere doneret 25 kroner til et hav af blå roser som en sidste hilsen til Lars Larsen.

Menu til gravøl: Røde pølser, kartoffelsalat og frikadeller

Menuen til gravøl ved Jysks hovedkontor i Brabrand står på røde pølser, kartoffelsalat og frikadeller.

Kronprinsen sender sidste hilsen til Lars Larsen

Kronprinsen har sendt en krans til Lars Larsens bisættelse.

Kronprins Frederik har sendt en krans som en sidste hilsen til erhvervsmanden Lars Larsen.

Silkeborg IF mindes dynekongen med sørgebind

På søndag vil fodboldklubben Silkeborg IF, som Lars Larsen havde en stor interesse i, mindes erhvervsmanden ved at spille med sørgebind i udekampen mod Esbjerg i Superligaen.

En sidste hilsen fra erhvervsministeren

En sidste hilsen fra erhvervsministeren.

Blå roser placeres ved Lars Larsens urne

Blå roser formet som et 'y' til ære for Lars Larsen.

En lang række Jysk-medarbejdere placerer blå roser tæt på det sted, hvor Lars Larsens urne skal være. De blå roser formes som et 'y'.

Rustvogn kører væk fra kirken

Rustvognen kører væk fra kirken

Kirkeklokkerne ringer som afslutning på Lars Larsens bisættelse. Der er stilhed foran rustvogen, som nu kører langsomt væk fra kirken.

Kisten bliver båret ud

Kisten bæres ud.

Mens klokkerne ringer, bliver kisten båret mod rustvognen. Den bliver båret af Lars Larsens to børn og hans fire børnebørn, der er i alderen 12-19 år.

Døren går op

Hoveddøren på Sejs-Svejbæk Kirke går nu op, og kisten med Lars Larsen bæres ud.

Espalier af blå roser

Espalier af blå roser.

Jysk-medarbejdere forbereder espalier af blå roser.

Folk er på vej ud

De Jysk-ansatte er de første ude af kirken.

Den private ceremoni i kirken er ved at være slut, og flere Jysk-ansatte har forladt kirken.

Mindes Lars Larsen med blomster

Blomster til ære for Lars Larsen.

En lang række personer har lagt blomster til ære for Lars Larsen som et sidste minde for købmand og dynekongen.

Program til bisættelse: - Græd ikke

Programmet til Lars Larsens bisættelse.

Det samlede program, hvor de fremmødte kan se, hvilke salmer der skal synges under bisættelsen. Et billede af Lars Larsen pryder forsiden flankeret af ordene: "Græd ikke, fordi det er forbi - smil for det, der har været".

Jysk-medarbejdere: - Vi skal være stolte af Lars Larsen

Erhvervsminister: - Lars Larsen er erhvervslivets svar på Kim Larsen

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) siger til TV 2, at Lars Larsen - i hans optik - var folkeeje.

- Lars Larsen var på nogen måder erhvervslivets svar på, hvad Kim Larsen var for musikken. Vi var i øjenhøjde med ham og kunne grine af ham, når han sprang op i sengen i reklamerne og fortalte, han havde et godt tilbud.

Brian Nielsen deltager i ceremoni

Brian Nielsen

Den tidligere professionelle danske bokser Brian Nielsen er ankommet til Sejs-Svejbæk Kirke.

Bisættelsen er i gang

Klokkerne ringer, og nu begynder bisættelsen og den private ceremoni for Lars Larsen fra Sejs-Svajbæk Kirke ved Silkeborg.

Butikschef i Jysk: Humoren var jysk og tør

Mette Mortensen, butikschef i Jysk i Viborg.

Blandt de Jysk-medarbejdere, der er mødt op, er Mette Mortensen, der er butikschef i Jysk i Viborg. Hun er kommet for at vise en sidste respekt - også til den efterladte familie.

- Jeg vil huske ham som en god forretningsmand og købmand og som en lun person, når han var ude i butikkerne, siger hun til TV 2.

Derudover oplevede Mette Mortensen ham som en fuld af humor, der var jysk og tør.

Medarbejder om Lars Larsen: - Han værdsatte alle mennesker

Maria Callesen, medarbejder i Jysk.

Medarbejder i Jysk i Viborg, Maria Callesen, siger om Lars Larsen:

- Lars Larsen havde ingen store armbevægelser, han kunne snakke med os alle sammen, ligesom vi snakker til hinanden.

- Han efterlader et aftryk af, at selv om man har mange penge og ejer et stort imperium, skal man ikke glemme, hvor man kommer fra. Og at alle mennesker er lige, og ingen er bedre end andre.

- Han værdsatte alle mennesker og det, de gjorde.