Nyheder

Danmarks mest slagkraftige skib kan blive sat ind mod iransk pirateri

De danske fregatskibe er udstyret med forskellige missilsystemer, maskinkanoner og ubådstorpedoer. Både DF og V mener, at Danmark skal bidrage.

Hvis Danmark siger ja til at hjælpe med at beskytte skibe nær Iran, kan det blive Forsvarets kraftigste skib, der bliver sendt afsted.

Det vurderer flere militærfaglige eksperter over for TV 2.

Den danske regering har endnu ikke officielt meddelt, hvad den svarer på en anmodning fra Storbritannien, der beder Danmark og en række andre lande om hjælp til at sikre fri sejlads i Hormuz-strædet, der forbinder Den Persiske Golf med Det Indiske Ocean.

Men bliver det et ja, anser Lars Bangert Struwe, der er generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen, det for mest sandsynligt, at Danmark sender en fregat i Iver Huitfeldt-klassen.

- Fregatterne er de stærkeste, vi har i den danske flåde. Og de vil være i stand til at lave alt fra at være til stede og have en afskrækkende effekt til rent faktisk at løse en hård militær opgave, hvor de er nødt til at skyde, siger Lars Bangert Struwe til TV 2.

Det er en temmelig farlig opgave

Anders Puck Nielsen, militæranalytiker hos Forsvarsakademiet

Skibe med solide våben

Anmodningen fra Storbritannien kommer efter længere tids uro i strædet, hvor to tankskibe blev angrebet midt i juni, og et britisk skib beslaglagt af Iran i fredags.

Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker hos Forsvarsakademiet, er enig med Lars Bangert Struwe i, at en fregat i Iver Huitfeldt-klassen er det mest oplagte danske bidrag.

- Det er et skib, som er temmelig stort, har en solid våben- og sensorpakke og et højt fartoverskud, så det vil være velegnet til sådan en beskyttelsesopgave, siger han til TV 2.

Skibene er udstyret med forskellige våbensystemer.

- En temmelig farlig opgave

Søværnet har tre skibe i Iver Huitfeldt-klassen. De er næsten 140 meter lange, har plads til en besætning på op til 165 mand og er udstyret med forskellige missilsystemer, maskinkanon og ubådstorpedo.

Fregatten Niels Juel er et af de tre skibe i Iver Huitfeldt-klassen. Der er blandt andet helikopterlandingsplads på skibet.

Danmark har tidligere sendt krigsskibe til udlandet for at sikre sikker skibsfart. Det skete blandt andet i årene fra 2008 til 2016, hvor mindre danske krigsskibe patruljerede i Adenbugten ud for det østlige Afrika.

Men her var det ofte lettere bevæbnede pirater, og ifølge Anders Puck Nielsen kan denne mission blive den mest risikofyldte, han kan komme i tanke om, at Danmark har deltaget i længe.

- Det er en temmelig farlig opgave. Der er ret mange trusler i Hormuz-strædet, og de er ikke kun forbundet med Iran. Der er også andre former for terrortrusler, man skal forholde sig til, når man lige pludselig sejler rundt dernede med et dansk krigsskib, vurderer Anders Puck Nielsen.

Konfliktfyldt farvand

Hormuz-strædet ligger ved indsejlingen til Den Persiske Golf. Danmark har en del skibstrafik i området, hvor rederier som Torm, Norden og Maersk Tankers blandt andet sejler med olie.

Hormuz-strædet er det smalle stræde mellem Den Persiske Golf og Adenbugten langs Irans kyst.

Samlet tegner skibstrafikken i Hormuz-strædet sig for seks procent af den totale danske omsætning på shippingområdet, og det er derfor langt fra ubetydeligt, at skibene kan sejle sikkert igennem området.

Det samme gør sig gældende for den internationale skibsfart, hvor omkring 40 procent af verdens olieproduktion sejler fra Den Persiske Golf gennem Hormuz-strædet og videre til resten af verden, skriver erhvervsmediet Bloomberg.

Den nuværende konflikt mellem USA og Iran - og nu til dels Storbritannien - strækker sig tilbage til maj 2018, hvor Donald Trump valgte at trække USA ud af den internationale atomaftale med Iran. Ifølge den amerikanske præsident overholdt Iran ikke "aftalens ånd".

USA har indført en række økonomiske sanktioner over for Iran. Herunder en olieembargo, der skal forhindre, at Iran sælger olie på verdensmarkedet.

Konflikten har ført til en række sammenstød, blandt andet i Hormuz-strædet i Den Persiske Golf, men trods amerikanske beskyldninger nægter Iran at stå bag angrebet på de to tankskibe midt i juni, og det iranske styre forklarer beslaglæggelsen af det britiske tankskib med, at det overtrådte internationale søfartsregler.

Tror på dansk ja

Mens Donald Trump har anlagt en mere konfrontatorisk stil over for Iran, understreger den britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt, at briternes ønske om en indsatsstyrke ikke betyder, at europæiske lande også skal bidrage militært til USA's hårde kurs over for Iran.

Spørgsmålet er dog, om de danske politikere ønsker at bidrage til sådan en mission.

Anders Puck Nielsen tror, at det bliver et ja, for ifølge ham går den britiske udenrigsminister næppe ud og fortæller, at han har spurgt Danmark, uden han har fået positive tilkendegivelser den anden vej.

Oppositionen vil bakke op

Udenrigsminister Jeppe Kofod ønsker ikke at udtale sig om sagen, men bekræfter, at han har været i dialog med sin britiske kollega. I oppositionen er der opbakning til, at Danmark deltager militært.

- Det vil være altødelæggende for danske interesser, hvis den civile skibstrafik ikke kan lade sig gøre, og derfor bør vi støtte koalitionen, siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, til TV 2.

Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, er enig.

- Søværnets fornemmeste opgave er at sikre trafik på verdenshavene for den danske handelsflåde, og vi har i Danmark verdens femte største handelsflåde, så vi har en forpligtigelse til at være med i sådan noget som det her, siger Søren Espersen.

Modstand fra Enhedslisten

I den røde blok vil hverken SF eller Radikale Venstre udtale sig om sagen, men Enhedslisten mener, Danmark skal sige nej. Partiets udenrigsordfører, Eva Flyvholm, siger, at situationen i Hormuz-strædet er så anspændt, at der ikke er brug for mere militær.

- Jeg frygter, det kan være med til at øge spændingsniveauet og dermed risikoen for, at det udvikler sig til en militær konflikt, siger hun til TV 2.

Anders Puck Nielsen vurderer, at en dansk mission kan være klar i Hormuz-strædet, en måned til halvanden efter den politiske beslutning er taget.