Undersøgelse afslører, hvor modstanden mod vacciner er størst

16x9
I visse lande er man særligt skeptiske over for vacciner. Foto: James Akena / Ritzau Scanpix

Læger er stærkt bekymrede for den manglende tiltro til vacciner, der især hersker i højindkomst lande.

Hver femte europæer er usikker på eller decideret uenig i, at vacciner er sikre.

Det viser en ny undersøgelse lavet af den britiske medicinske forskningsorganisation Wellcome Global Monitor.

Undersøgelsen er lavet blandt 140.000 personer i 140 forskellige lande. I rapporten konkluderes det samtidig, at folk, der bor i højindkomst-lande, har den største skepsis over for vacciner.

Ni ud af ti forældre svarer i undersøgelsen, at deres børn er blevet vaccineret. Samtidig svarer seks procent, at deres børn ikke er vaccineret. De seks procent svarer til 188 millioner forældre på globalt plan.
Ni ud af ti forældre svarer i undersøgelsen, at deres børn er blevet vaccineret. Samtidig svarer seks procent, at deres børn ikke er vaccineret. De seks procent svarer til 188 millioner forældre på globalt plan. Foto: George Frey / Ritzau Scanpix

Værst ser det ud i Vesteuropa, hvor 22 procent af de adspurgte er uenige i, at vacciner er sikre.

- Jeg synes, det er skræmmende, at så højt et antal personer ikke har tillid til sundhedssystemet og til de læger og forskere, der har brugt lang tid på at lave et vaccineprogram, siger Jan Pravsgaard Christensen, der er professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet.

Det mener danskerne om vacciner

Wellcome Trust har talt med 1000 danskere om deres holdninger til vacciner. 

  • 69 procent svarede, at de havde tillid til vacciner. 
  • Ni procent svarede, at de ikke havde meget/slet ingen tillid til vacciner.  
  • 95 procent af danskerne har fået deres børn vaccineret. 
  • Til sammenligning har 83 procent af befolkningen i Norge tillid til vacciner. I Finland ligger tallet på 73 procent. I Sverige er det, ligesom i Danmark, 69 procent af befolkningen, der har tillid til vacciner. 

Kilde: Wellcome Global Monitor

Lavindkomst lande tror på vaccinen

Frankrig er det land, der huser allerflest vaccineskeptikere. Her er 33 procent af befolkningen uenige i, at vacciner er sikre. Ti procent mener slet ikke, at de er effektive.

Helt anderledes ser det ud i lande som Rwanda og Bangladesh, hvor man har den højeste tiltro til vacciner.

Det overrasker ikke Jan Pravsgaard Christensen, der forklarer, at det er i lande som disse, at en vaccine tydeligt kan gøre en forskel på folks livskvalitet.

En britisk rapport fra 2000 antydede, at der var en sammenhæng mellem MFR-vaccinen (der blandt andet beskytter mod mæslinger) og en særlig form for autisme. Det blev startskuddet til en intens debat om, hvorvidt vaccinerne var farlige.
En britisk rapport fra 2000 antydede, at der var en sammenhæng mellem MFR-vaccinen (der blandt andet beskytter mod mæslinger) og en særlig form for autisme. Det blev startskuddet til en intens debat om, hvorvidt vaccinerne var farlige. Foto: Chaideer Mahyuddin / Scanpix Denmark

Der kan man simpelthen risikere at dø af en række infektionssygdomme, og hvis det at opretholde livet fylder meget, så fylder overvejelsen om en eventuel sygdom, der kan opstå ved en vaccine, meget mindre, siger han

Mæslinger anses som den farligste børnesygdom. Mæslinger giver ofte ved feber, hoste og smerter i halsen samt et småplettet og lyserødt karakteristisk udslæt, der som regel spreder sig fra hals til krop, arme og ben.
Mæslinger anses som den farligste børnesygdom. Mæslinger giver ofte ved feber, hoste og smerter i halsen samt et småplettet og lyserødt karakteristisk udslæt, der som regel spreder sig fra hals til krop, arme og ben. Foto: TV 2 / TV 2

Den store forskel mellem højindkomstlande og lavindkomstlande, som Rwanda, kan blandt andet skyldes, at ressourcestærke mennesker har mere tid, overskud og bedre mulighed for selv at søge informationer, mener Jan Pravsgaard Christensen.

- Det behøver ikke være et problem. Men nogle gange træffer de en beslutning ud fra fejlagtige informationer, fordi de ikke nødvendigvis har forudsætninger for at forstå dem fuldt ud, siger han.

Afstemning

Mæslingeudbrud kostede 72 livet i 2018

Vacciners virkninger og bivirkninger har længe været et omdiskuteret emne i både USA, Europa og Danmark, hvor flere vaccinemodstandere har sagt nej til at få deres børn vaccineret.

Her har man mindst og mest tillid til vacciner

I disse lande er der flest personer, der svarer, at de ikke har tillid til, at vacciner er sikre: 

  • Frankrig
  • Schweiz
  • Belgien
  • Togo
  • Rusland

I disse lande er der flest personer, der svarer, at de har tillid til, at vacciner er sikre: 

  • Bangladesh
  • Rwanda
  • Tanzania
  • Etiopien
  • Afghanistan

Kilde: Source: Wellcome Global Monitor, part of the Gallup World Poll 2018

Den tiltagende skepsis for vacciner har allerede fået store konsekvenser i Europa, hvor man i 2018 kunne konstatere det største antal af mæslingeudbrud i 20 år.

I alt 72 børn og voksne mistede livet som følge af mæslinger i 2018, samtidig blev hele 82.596 europæere smittede med sygdommen. Det viste tal fra Verdenssundhedsorganisationen WHO i februar 2019.

Tilfælde af mæslinger i 2018

Så mange personer blev ramt af mæslinger i Europa i 2018

Ifølge Jan Pravsgaard Christensen glemmer folk ganske enkelt, at man kan dø af en sygdom som for eksempel mæslinger.

- Det kan godt være, man tænker, det kun er én ud af 2500 smittede, der dør. Men man ved bare aldrig, om man selv er den ene, siger han.

I Danmark vaccineres man blandt andet for sygdomme som mæslinger, fåresyge og røde hunde. Alligevel har man allerede kunnet konstatere syv tilfælde af mæslinger i 2019. To af de smittede fik virussen på en skiferie i Frankrig.