Analyse tegner dystert billede for partiers ønske om flere pædagoger

Hvis SF's krav om minimumsnormeringer indfries, kan det blive nødvendigt at ansætte mange ikke-uddannede i dagtilbuddene

Det kan have lange udsigter, hvis uddannede pædagoger skal besætte de stillinger, der oprettes, såfremt en kommende regering indfører minimumsnormeringer i de danske daginstitutioner.

Det viser nye beregninger, som analyseinstituttet Bureau 2000 har lavet for TV 2. Beregningerne peger på, at behovet for uddannede pædagoger tidligst kan opfyldes i 2024, hvis minimumsnormeringerne indføres.

- Inden for de næste fire-fem år er der ikke de store muligheder for at få nok pædagoger. Tværtimod kommer andelen af pædagoger til at falde, og det er svært at gøre noget ved nu og her, siger direktør i Bureau 2000 Niels Glavind, der igennem flere år har lavet analyser på børneområdet.

square to 16x9

Professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet Stig Broström er enig.

- Jeg genkender problemstillingen. Det bliver et problem at skaffe pædagoger nok til at etablere minimumsnormeringerne, siger han.

- Man kan ikke uddanne flere pædagoger fra den ene dag til den anden

I de igangværende regeringsforhandlinger lyder kravet fra SF til Socialdemokraterne, at minimumnormeringer skal være en del af en kommende finanslov i år.

Det vil betyde, at der skal indføres en normering på minimum én voksen til tre børn i vuggestuerne og én voksen til seks børn i børnehaverne.

Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik ligger den nuværende normering – der både tæller uddannede pædagoger og medhjælpere - i gennemsnit på én voksen til 3,12 i vuggestuer og én voksen til 6,17 i børnehaver. I nogle kommuner er der dog væsentlig flere børn per voksen end landsgennemsnittet.

Se din kommunes normeringer her

BUPL anbefaler maksimalt tre børn fra 0-2 år per pædagog og maksimalt seks børn fra 3-5 år per pædagog.

Men ifølge Bureau 2000 kan det altså ikke lade sig gøre at opfylde SF's normeringskrav udelukkende ved at ansætte uddannede pædagoger før tidligst i 2024.

Det skyldes, at børnetallet i de kommende år forventes at stige, og at der på nuværende tidspunkt ikke uddannes nok pædagoger.

- Man kan ikke uddanne flere pædagoger fra den ene dag til den anden. Det er man nødt til at se i øjnene uanset hvilken model man indfører, siger Niels Glavind, der i sin analyse har indregnet, at pædagoguddannelsen reformeres snarest, så der allerede fra 2023 står flere nyuddannede pædagoger klar, end der gør i dag.

Minimumsnormeringer - det vil partierne

SF og Enhedslisten har krævet minimumsnormeringer i alle daginstitutioner. Én voksen per tre børn i vuggestuer og én voksen per seks børn i børnehaver. SF har sagt, at de ikke vil stemme for den første finanslov ellers.

Radikale Venstre vil ligeså have minimumsnormeringer. De vil dog have det på kommunalt niveau, så kommunerne selv kan bestemme om der er brug for flere voksne i nogle institutioner i stedet for andre.

Hvordan de faktiske normeringer ser ud i dag har været til stor debat. For nyligt sagde mange af landets borgmestre dog nej tak til minimumsnormeringer, hvis de selv skal betale.

SF: Assistenter og medhjælpere vil også løfte kvaliteten

Dermed kan kommunerne i de første år med minimumsnormeringer således være nødsaget til at ansætte meget ikke-uddannet personale. Men det handler om ressourcer og ikke hvorvidt stillingerne kan udfyldes af pædagoger, lyder det fra SF's gruppeformand, Jacob Mark.

- Det vil også løfte kvaliteten i institutionerne, når der ansættes flere pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere, siger han og påpeger, at SF ønsker en indfasningsperiode før normeringskravet er opfyldt.

- Hvor længe den skal vare, må vi finde ud af under forhandlingerne, siger Jacob Mark.

Samme toner lyder fra formanden i pædagogernes fagforening, BUPL, Elisa Rimpler, hvis krav til normeringer er enslydende med SF's:

- Vores model for minimumsnormeringer handler først og fremmest at sætte en prop i kommunernes besparelser hurtigst muligt. Når vi siger, at der skal ansættes 5000 flere pædagoger, så handler det om den ressource, dette vil udgøre – og ikke nødvendigvis, at de alle er pædagoguddannede fra dag et, siger hun.

BUPL anerkender udfordring

SF lægger sig på en række områder op ad BUPL's målsætninger på børneområdet, og foruden kravet om minimumsnormeringer ønsker både SF og BUPL, at andelen af pædagoguddannede øges i de kommende år.

Helt konkret foreslår BUPL på sin hjemmeside, at andelen skal øges til 80 procent i 2025 mod omkring 61 procent i dag – inklusiv pædagogiske ledere. Men Bureau 2000’s bud på en sådan stigning er, at det først kan lade sig gøre i 2034.

- Jeg anerkender, at der en udfordring, og det kan godt være, det kommer til at tage tid. Men det vigtige er at sætte gang i en plan hurtigst muligt. Der er mange rekrutteringshåndtag, man kan skrue på for at nå vores mål, siger Elisa Rimpler.

Hun nævner blandt andet, at man bør skabe en mere attraktiv pædagoguddannelse, og at politikerne kunne overveje at kigge på pædagogernes lave løn.

Desuden mener Elisa Rimpler, at der bør skabes et mere attraktivt arbejdsmiljø i institutionerne, så flere pædagoger går fra deltid til fuld tid eller bliver længere tid på arbejdsmarkedet.

I Bureau 2000's analyse er det dog medregnet, at flere pædagoger vil arbejde fuld tid.

Professor Stig Broström mener ligesom BUPL, at der er mulighed for at skabe en øget uddannelseskapacitet:

- Der er mange pædagoger, der har droppet faget, fordi de ikke kan realisere deres pædagogiske ambitioner under de nuværende forhold. De forhold kan man forsøge at få tilbage, men det tager selvfølgelig tid.

Venstre: De har stukket vælgerne blår i øjnene

Hos partiet Venstre, der ikke støtter SF’s og BUPL’s forslag om minimumsnormeringer, mener børneordfører Annie Matthiesen, at man har ”stukket vælgerne blår i øjnene”:

- Det viser jo det, vi har prøvet at forklare under valgkampen - nemlig, at man ikke kan løse det her problem med et knips med fingrene. Det er rigtig let at stå og love det her i en valgkamp. Men det er svært bare at få unge til at uddanne sig til pædagog. Det kræver et enormt benarbejde, før vi har de uddannede pædagoger, vi skal bruge for at opfylde de her krav, siger hun.

En kritik, der preller af på Jacob Mark:

- Vi har ikke sagt, at det udelukkende er pædagoger, der skal udfylde de nye stillinger, der følger med minimumnormeringer. Det vil også løfte kvaliteten, hvis vi ansætter de andre grupper, jeg har nævnt.

SF vil finansiere minimumsnormeringerne ved at indføre en formueskat på 0,5 procent for formuer over fem millioner kroner.