GO'

Mange overlever leukæmi, men lever i smerte – ny behandling er løsningen

Da Nikoline Holm blev kureret for leukæmi, overtog senfølgerne i stedet hendes liv. Ny behandling gør, at nogle børn kan undgå det i fremtiden.

For bare et par årtier siden var diagnosen leukæmi stort set en dødsdom for et barn.

Helt op til 1970’erne var det kun ti procent, der overlevede blodkræften, men i dag er det omvendt. 91 procent af de børn, der får leukæmi, bliver i dag behandlet og kræftfrie.

Børneleukæmi

Den type leukæmi, Nikoline Holm havde, og som den nye behandling kan hjælpe, kaldes ALL.

ALL står for akut lymfatisk leukæmi og kaldes også børneleukæmi.

Hvert år rammes cirka 80 danskere af ALL – 50 af dem er børn.

Sygdommen behandles med en blanding af kemoterapi og enzymer, der sprøjtes ind i huden.

Det er mængden af disse indsprøjtninger, man har fundet ud af, at man kan halvere.  

Men når de bliver erklæret raske, venter der ikke et smertefrit liv.

Over halvdelen af de overlevende får nemlig alvorlige senfølger af behandlingen – såsom nervesmerter og skrøbelige knogler – der trækker dybe spor ind i voksenlivet.

Men det kan en anderledes behandling nu lave om på, viser et nyt projekt, som en forsker fra Aarhus Universitet har stået bag.

Halv dosis samme virkning

I projektet, hvor børn fra flere forskellige lande har deltaget, har man prøvet at mindske mængden af det enzym, der i første omgang er med til at gøre patienterne raske, men derefter gør dem syge igen.

Og det har vist sig at give pote.

Vi håber, at vi en dag kan sikre, at alle børn overlever kræft til et godt liv

Marianne Benzon Nielsen, direktør, Børnecancerfonden

Lægerne har fundet ud af, at man næsten kan halvere mængden af asparaginase, som enzymet hedder, uden at det går ud over overlevelsesprocenten.

I stedet for at få de sædvanlige 15 indsprøjtninger kan leukæmipatienterne kureres, selvom de kun får otte.

Og det er godt nyt til de børn og unge, der fremover bliver ramt af leukæmi.

Med den lavere dosis kan en del af dem undgå senfølger som diabetes, knoglesmerter og knogleskørhed. Samtidig vil de få færre bivirkninger undervejs i behandlingen, vurderer Børnecancerfonden.

Daglige smerter

En af dem, der dagligt mærker senfølgerne på egen krop, er 24-årige Nikoline Holm.

Hun fik konstateret leukæmi kort før sin 16-års fødselsdag, og blev efter mere end 40 operationer og to og et halvt års behandling erklæret rask for seks år siden.

Nikoline Holm og hendes lillebror i en hospitalsseng under en af Nikolines mange indlæggelser.

Selvom Nikoline Holm i dag er glad for at være i live, er hendes hverdag efter sygdommen bestemt ikke blevet, som hun havde forventet.

Hun har voldsomme senfølger, som påvirker hende meget og generer hende hver dag, fortæller hun i ’Go’ morgen Danmark’.

- Jeg har nervesmerter i nakke, ryg og hoved, jeg har svært ved at løfte ting, fordi mine knogler er blevet skrøbelige, og så har jeg hukommelsesbesvær og kronisk træthed, siger hun.

Nikoline Holm har prøvet at behandle senfølgerne, men uden held, og nogle dage har hun så ondt, at hun kun kan ligge ned.

Derfor har hun affundet sig med, at den voldsomme kræftbehandling, hun fik i sine teenageår, vil sætte spor på resten af hendes liv.

- Jeg kan ikke gå hver eneste dag og håbe, at det hele bliver bedre. Det kunne jeg bruge al min energi på. Så hellere acceptere, at det er sådan, det er nu, siger hun.

Bør overleve til et godt liv

Selvom den nye og mildere behandling ikke kommer til at gøre en forskel for Nikoline Holm selv, betyder det meget for hende, at andre børn og unge ikke skal have lige så voldsomme efterveer efter børneleukæmi, som hun har haft.

- Jeg blev utroligt glad, da jeg læste om det. Der er ikke noget, jeg hellere vil støtte op om, siger hun.

Den holdning deler man hos Børnecancerfonden, som har støttet forskningen økonomisk.

- Det er ikke okay, at man som barn skal have så mange gener at håndtere resten af sit liv. Vi håber, at vi en dag kan sikre, at alle børn overlever kræft til et godt liv, siger direktør Marianne Benzon Nielsen.