Nyheder

Antallet af russiske forsøg på at misinformere er fordoblet

Ifølge EU's britiske sikkerhedskomissær, Julian King, er der i løbet af valgkampen blevet spredt historier om, at Polen skulle være blevet fattigere som medlem af EU, end landet var under kommunismen.

Rusland har en klar interesse i at destabilisere Vesten, mener ekspert. Ny rapport kaster lys over problemet.

Der er kræfter i Rusland, som forsøger at misinformere europæerne, og problemet vokser.

Det viser en ny rapport fra EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, der indeholder de første konklusioner og observationer fra det netop overståede europaparlamentsvalg.

Rapporten konkluderer, at der ikke har været eksempler på organiserede russiske kampagner mod EU, men alligevel fremgår det, at antallet af dokumenterede russiske forsøg på at sprede misinformation er steget stødt siden sidste år.

I perioden fra januar frem til for nylig blev der dokumenteret 998 sager, hvor Rusland beviseligt forsøgte at sprede misinformation.

Sammenlignet med 434 i den samme periode året forinden, er der altså tale om en fordobling.

EU har gjort Polen fattigere

Det er East StratCom, en fælles udenrigstjeneste i EU, som har til formål at bekæmpe misinformation om EU-landene, der har monitoreret den europæiske valgkamp. De har løbende samlet eksempler på misinformerende artikler i en database på hjemmesiden euvsdisinfo.eu.

En ordsky fra hjemmesiden euvsdisinfo.eu viser nogle af de temaer, der er blevet udsat for misinformation inden for den seneste måned.

Ifølge EU's britiske sikkerhedskomissær, Julian King, er der blandt andet delt historier om, at Polen skulle være blevet fattigere som medlem af EU, end landet var under kommunismen.

Også at den franske præsident Macron var i gang med at skubbe andre medlemslande ud af EU. Sågar, at hele unionen er baseret på nazistiske rødder.

Disse historier blev "spredt vidt og bredt i opløbet til valget," udtalte Julian King torsdag, skriver The Guardian.

Der har også været eksempler på falske historier om Danmark, kunne den fungerende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) fortælle i maj:

Claus Hjort Frederiksen mener, at det danske fokus på russisk indblanding er skyld i, at påvirkningen ikke er steget under valgkampen. Video: Nina Brorson

- Der har kørt historier om, hvor dekadente vi er, og at vi havde dyrebordeller i Danmark. Der var også en historie om, at bornholmerne ikke turde gå ud på grund af trusler. Det kan vi trække på smilebåndet af herhjemme, men det kan opfattes anderledes i resten af EU, sagde han da.

Den overordnede russiske strategi

Selvom nogle af eksemplerne kan virke absurde, er der alligevel grund til at være på vagt. For Rusland har en klar interesse i at destabilisere EU, mener Lars Bangert Struwe, der er generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen.

- Det er en del af den overordnede russiske strategi, at man ønsker et svagt Vesten. Jo mere usikre, de kan gøre os på, at demokrati er den rette løsning, jo mere usikre er vi på, hvordan vores politikere og embedsfolk agerer samlet, siger han til TV 2.

Derfor er det positivt, at man i Vesten har været så vakse ved havelågen forud for parlamentsvalget, uddyber han.

Her er det især medierne, der har spillet en vigtig rolle i at komme misinformationen i forkøbet ved at gøre læserne opmærksomme på, at de kunne blive påvirket under valget. Det har fungeret som en lynafleder, forklarer generalsekretæren:

- Hvis vi begynder at sætte spørgsmålstegn ved grundlaget for vores demokratiske institutioner og vores medier. Hvis læserne ikke stoler på det, du skriver lige nu, så er hele grundlaget for demokratiet på spil. Demokratiet bygger på en fri meningsudveksling. Og hvis vi tvivler på den, så er det meget nemmere at destabilisere en union, siger Lars Bangert Struwe.

Milliarder af profiler slettet

Forud for Europaparlamentsvalget har der i EU været særligt meget opmærksomhed på sociale medier som Facebook, Twitter og Youtube.

Fra januar til maj i år er der i stor stil blevet luget ud på de digitale platforme.

Inden for et halvt år fjernede Facebook knap 2,2 milliarder falske konti, mens Google, der står bag Youtube, slukkede for næsten 3,5 million kanaler, oplyses det i den seneste rapport fra EU.

Men en ting er, hvad man kan gøre for at bekæmpe misinformation spredt i Europa. Noget helt andet er, hvad man kan gøre for at forhindre Rusland i at sprede misinformation til sin egen befolkning, siger Lars Bangert Struwe:

- Misinformationen går to veje. I Rusland ser vi et indadrettet forsøg på at styre den russiske opinion. Det sker i høj grad ude hos hr og fru Rusland, som bor i de øde delregioner, hvor man kun har adgang til stats-tv. Her hører man om et Europa, der er ved at falde fra hinanden, siger han og afslutter:

- Det er et stort problem, fordi jo mere Rusland vender sig mod Vesten, jo færre har vi at snakke med, hvis vi bliver bekymrede over situationens udvikling.