Ekspert: Et mønster går igen, når forældre slår deres børn ihjel

På tre år er 22 danske børn blevet dræbt af deres forældre. Ifølge eksperter bør vi især være opmærksomme på én ting, hvis vi vil forebygge børnedrab.

For få uger siden kørte en 62-årig, efterlyst mand frontalt ind i en lastbil, mens hans fireårige søn sad på passagersædet. Ifølge politiet var der sandsynligvis tale om en bevidst handling fra farens side om at slå sig selv og sin søn ihjel.

Sønnen overlevede mirakuløst, mens faren omkom.

Dette er et eksempel på en type sager, som i de senere år har været ret fremtrædende i den danske drabstatistik. Nemlig sager, hvor forældre slår deres børn ihjel, ofte ledsaget af et selvmordsforsøg.

Alene fra 2016 til 2018 mistede 22 børn i Danmark livet, fordi de blev dræbt af en af deres forældre. Det viser en opgørelse, TV 2 har foretaget.

Det er overvejende fædre, der begår drabene ud fra et hævnmotiv – og det sker typisk efter et brud eller en skilsmisse fra barnets mor.

- Hævndrabene er langt den største kategori af drab på børn, og det gælder i hele den vestlige verden, siger en af Europas førende forskere på området, den hollandske professor i psykologi Marieke Liem, til TV 2.

At hævndrabene typisk begås af mænd, begrunder hun med, at det ofte er mødrene, der efter en skilsmisse opnår forældremyndigheden over børnene, hvilket fører til bitterhed hos faren.

Sker sjældent uden forvarsler

Men selvom drab på børn altid kommer som et chok for det omgivende samfund, sker de sjældent uden forvarsler.

Den slags ytringer er advarselssignaler, som man skal være meget opmærksom på

Marieke Liem, hollandsk professor og drabsforsker

Ifølge den hollandske drabsforsker er der specielt ét mønster, der går igen ved hævndrabet.

- I langt de fleste tilfælde har gerningsmanden på forhånd udtrykt en form for trusler. Enten tilslørede trusler i stil med: ”Hvis jeg ikke kan få børnene, vil der ske noget forfærdeligt”, eller åbenlyse trusler om, at vedkommende vil tage sit eget liv, siger Marieke Liem og tilføjer:

Mandag 16. september kørte en 62-årig mand fra Midtjylland frontalt ind i en lastbil. Med sig havde han sin fireårige søn. Politiet var på forhånd blevet kontaktet af drengens mor, som frygtede for sønnens sikkerhed. Hun havde om morgenen modtaget en besked fra drengens far om, at han ville gøre skade på drengen.
Mandag 16. september kørte en 62-årig mand fra Midtjylland frontalt ind i en lastbil. Med sig havde han sin fireårige søn. Politiet var på forhånd blevet kontaktet af drengens mor, som frygtede for sønnens sikkerhed. Hun havde om morgenen modtaget en besked fra drengens far om, at han ville gøre skade på drengen. Foto: Mathias Øgendal

- Den slags ytringer er advarselssignaler, som man skal være meget opmærksom på og tage alvorligt.

TV 2 bringer de kommende tre torsdage dokumentarserien ’Hvorfor slog du vores piger ihjel?’, hvor moderen til to små piger, som blev dræbt i 2011, forsøger at finde svaret på, hvad der drev hendes eksmand til at begå sådan en handling.

Ophobede følelser fører til kortslutning

Selvom der i de senere år har været en bølge af sager herhjemme med fædre, der dræber deres børn ud fra et hævnmotiv, er det fortsat et meget sjældent fænomen.

Der skal nemlig en helt særlig personlighed til for at kunne begå sådan en handling.

- De mænd, der gør det her, er personlighedsmæssigt forstyrrede. Nogle gange i svær grad. Blandt andet kan de have stærke narcissistiske træk, det vil sige en overdrevet selvoptagethed, der gør, at de ikke kan tåle at blive krænket eller forladt, siger psykolog Michael Schiøth.

Med 14 års ansættelse på henholdsvis Herstedvester Fængsel og Retspsykiatrisk Klinik bag sig er han en af de psykologer her i landet, der har stor erfaring med den type af gerningsmænd.

Drabstatistikken for de seneste 25 år viser, at familien er farlig at opholde sig i. I alt 124 danske børn er i den periode blevet slået ihjel af deres forældre.
Drabstatistikken for de seneste 25 år viser, at familien er farlig at opholde sig i. I alt 124 danske børn er i den periode blevet slået ihjel af deres forældre. Foto: TV 2-screendump

På trods af at disse drabsmænd typisk har personlighedsforstyrrelser, afviser psykolog Michael Schiøth, at de er psykopater.

Drab i familien

Den seneste undersøgelse af drab i Danmark viser, at der på 25 år, fra 1992-2016, er begået 1417 drab.

44 procent af drabene er begået i familien - altså, hvor gerningspersonen har familiemæssig relation til offeret.

Partnerdrab er langt den største kategori med 379 drab, hvilket svarer til over en fjerdedel af samtlige drab.

På de 25 år er 124 børn blevet dræbt af en forælder. Det svarer til 8,8 procent af samtlige drab.

Kilde: Retsmediciner Asser Hedegård Thomsen.

For i modsætning til psykopater, der ikke lader sig påvirke af følelser, har de her mænd svært ved at håndtere de konflikter og problematiske følelser, der følger med en skilsmisse.

- Der sker en ophobning af følelser, som de ikke kan komme af med, og til sidst kortslutter de og kan i værste fald begå sådan en voldsom handling, siger Michael Schiøth.

Han oplever, at den type drabsmænd er meget angrende, og at de sjældent har begået andre kriminelle forhold i deres liv.

Michael Schiøth understreger samtidig, at der altid vil være et hav af faktorer, der spiller ind, for at et menneske kommer så langt ud, at han eller hun slår sine egne børn ihjel.

Derfor er det meget svært at forudsige eller forebygge den slags drab.

I flere af de sager, jeg har stiftet bekendtskab med, har der været eksplicitte trusler om selvmord

Michael Schiøth, psykolog

Ligesom den hollandske drabsforsker peger han dog på, at selvmordstrusler eller trusler om vold mod ekspartneren er de mest konkrete faresignaler, man skal være opmærksom på.

Line og Marlene blev kun 9 og 10 år gamle. Deres far dræbte dem i en skov vest for Berlin i 2011. På gravstenene står alene deres fødselsdatoer, for pigernes mor mener ikke, at dødsdagen er værd at mindes.
Line og Marlene blev kun 9 og 10 år gamle. Deres far dræbte dem i en skov vest for Berlin i 2011. På gravstenene står alene deres fødselsdatoer, for pigernes mor mener ikke, at dødsdagen er værd at mindes. Foto: TV 2-screendump

- I flere af de sager, jeg har stiftet bekendtskab med, har der været eksplicitte trusler om selvmord. Så det bør få advarselslamperne til at blinke. Alene risikoen ved at aflevere sit barn til en person, der overvejer at tage sit eget liv, er da dybt problematisk, siger Michael Schiøth.

Børn ses ikke som individer

En anden ting, som går igen i sager, hvor børn dræbes ud fra et hævnmotiv, er, at børnene ikke opfattes som selvstændige individer.

Ofte er der en høj grad af afhængighed mellem forældrene og børnene

Marieke Liem, hollandsk professor og drabsforsker

- Mange af disse mænd og kvinder, som begår den slags hævndrab, ser ikke deres børn som personer med egen identitet og personlighed. I stedet betragter de dem enten som en slags redskaber i kampen mod ekspartneren eller nærmest som en udvidelse af sig selv, forklarer Marieke Liem og uddyber:

- Ofte er der en høj grad af afhængighed mellem forældrene og børnene. I de mest ekstreme tilfælde leder afhængigheden til et næsten symbiotisk forhold, hvor forælderen ikke kan adskilles fra barnet.

Betegnelsen ”udvidet selvmord” bruges indimellem i de sager, hvor en forælder først tager livet af sine børn og derefter sig selv. Ligesom ”familietragedie” også er flittigt anvendt i medierne om forældres drab på børn og til tider også på ægtefællen.

Men ifølge psykolog Michael Schiøth er den slags terminologier bare med til at underkende alvorligheden af forbrydelsen.

- Der er jo tale om børnedrab. Når vi kalder det for "familietragedie", er det, som om vi fratager gerningsmanden en del af ansvaret. Og det er, efter min mening, en fornærmelse mod offeret og de efterladte, lyder det.

Børnedrab regnes for en af de alvorligste forbrydelser, man overhovedet kan begå, og udløser dermed oftest lovens strengeste straf: Livsvarigt fængsel.

Fem årsager til, at forældre dræber deres børn

Hævn og jalousi

Den største kategori af børnedrab eller "filicides", som er den videnskabelige betegnelse for forældres drab på deres børn, er det såkaldte gengældelsesdrab. 
I langt de fleste tilfælde er det faderen, der slår børnene ihjel for at hævne sig på moderen. Enten som følge af en konfliktfuld skilsmisse eller i jalousi over, at ekspartneren har fået en ny kæreste.
Gerningsmænd til den form for hævndrab siges at lide under et ‘Medea kompleks’, hvilket refererer til den antikke myte om kvinden Medea, der søgte hævn over sin utro mand Jason ved at dræbe deres børn. 

Det "udvidede selvmord"

En anden kategori af børnedrab er det, der med en noget udskældt betegnelse kaldes for det "udvidede selvmord", hvor gerningspersonen handler ud fra et altruistisk (uselvisk) eller næstekærligt motiv. 
Drabet begås ud fra tanken om, at man befrier barnet for en reel eller forestillet lidelse ved at slå det ihjel. Det kan eksempelvis være for at skåne barnet for økonomisk forringede forhold eller andre former for statustab. Det kan også være for at redde barnet fra at vokse op hos den anden forælder.
Barnet betragtes som en udvidet del af drabsmanden, som tager barnet med sig i døden. Drabet følges således oftest af selvmord eller selvmordsforsøg.
Denne kategori omfatter også gerningspersoner, som har psykotiske lidelser, og som begår drabet på grund af vrangforestillinger.

Mishandling

En tredje type af forældres drab på børn sker som følge af ulykker, som i virkeligheden dækker over fatale overgreb, begået af forældrene selv.
Her er barnets død ikke tilsigtet fra gerningspersonens side. I stedet er det et uønsket resultat af ekstremt slem fysisk mishandling eller vanrøgt, En underkategori med voldsramte børn indbefatter gentagne, alvorlige overfald, som fører til barnets død.

Uønsket forældreskab

En fjerde kategori af børnedrab har den engelske betegnelse "neonaticide" og refererer til drab af et nyfødt barn, det vil sige inden for de første 24 timer af barnets liv.
Denne type drab, inklusiv "infanticide", som er drab på spædbørn generelt, begås næsten udelukkende af kvinder og var mere almindelig før i tiden, hvor mange enlige kvinder ikke havde midler til at forsørge et barn. I dag er det mest i ulande, at den type drab finder sted. Men det kan også være et udslag af en psykotisk tilstand hos kvinden.
Kvinder, som begår drab på spædbørn, vil ofte enten forsøge at benægte, at de er gravide, frygte at graviditeten bliver opdaget, eller antage, at barnet er dødfødt.

Æresdrab, m.m.

Den femte og sidste kategori omfatter øvrige typer af forældres drab på deres børn, deriblandt æresdrab i indvandrermiljøer eller drab på større børn, eksempelvis som følge af skænderier mellem ældre stedsønner og stedfædre.
I sidstnævnte tilfælde kan der være tale om, at uoverensstemmelser kommer ud af kontrol på grund af et stort indtag af alkohol eller stoffer. Dermed minder denne type drab mere om dødbringende uenigheder mellem venner og bekendte, end den ligner de andre kategorier af børnedrab.

Særlige konfliktråd indført i Holland

Netop fordi de fleste børnedrab sker i forlængelse af skilsmisser og opslidende forældremyndighedssager, har man i Holland oprettet nogle særlige konfliktråd, som træder til ved såkaldte højkonfliktskilsmisser.

En række organisationer er gået sammen i en forebyggende indsats, der skal hindre, at skilsmisse- og samværsstridigheder i værste fald ender i tragiske drabssager. Det er et samarbejde mellem politiet, HomeSafe (international organisation mod vold i hjemmet, red.), skoler og forskellige børneorganisationer.

Et af fokuspunkterne er, at børnene også skal have en stemme. Så de ikke bare bliver en brik i forældrenes skilsmissekrig.

- Børn ved, når der er noget galt derhjemme, og de vil typisk betro sig til deres lærere eller andre voksne om deres problemer. Derfor lægges der vægt på at åbne op for samtalerne, siger professor Marieke Liem.

Vi skyr ofte de svære samtaler, men det skal vi ikke. Hvis nogen har problemer, så sørg altid for at spørge ind til dem

Marieke Liem, hollandsk professor og drabsforsker

Ifølge Marieke Liem er åbenhed i det hele taget det bedste middel til at hindre børne- og familiedrab.

Som almindelige borgere i samfundet skal vi ikke være bange for at blande os, hvis vi fornemmer, at et medmenneske er nået helt ud på kanten og måske er tæt på at begå en desperat handling, mener hun.

- Vi skyr ofte de svære samtaler, men det skal vi ikke. Hvis nogen har problemer, så sørg altid for at spørge ind til dem. Hvis en person overvejer at tage sit eget liv, så spørg, i hvilken udstrækning han eller hun har tænkt sig at begå selvmord, og om vedkommende eventuelt tænker at skade børnene.

- Det er altid bedre at spørge end at lade være. Mange gange føler den selvmordstruede sig samtidig lettet over at tale med nogen om det, råder den hollandske professor.

I 'Hvorfor slog du vores piger ihjel?' forsøger Christina Olsen at finde svar på, hvad der drev hendes eksmand til at dræbe deres to døtre. Se første del lige nu på TV 2 PLAY - eller torsdag 3. oktober klokken 20.00 på TV 2.