80.000 løber Royal Run mandag - sådan påvirkes trafikken

16x9
70.575 danskere løb med kronprins Frederik den 21. maj 2018, da Danmarks første Royal Run blev afholdt. Men Royal Run 2019 har allerede slået det antal tilmeldinger. Foto: TV 2

Kronprins Frederik og kronprinsessen deltager i Royal Run med danskerne i tre af Danmarks største byer.

Over 80.000 mennesker trækker mandag i træningstøjet og løber i Aalborg, Aarhus, på Bornholm og i København og Frederiksberg, når dette års Royal Run skydes igang.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary vil deltage i flere af løbene, og der vil samtidig være underholdning på mange af distancerne.

En række veje på løberuterne i de pågældende byer vil naturligvis være afspærrede i løbet af dagen.

Her giver vi dig et overblik over løbene i de fire forskellige byer, og hvilken betydning de får for trafikken.

Aarhus

Cirka 17.000 mennesker er tilmeldt Royal Run i Aarhus. Her kan man både løbe en familiemil, en One Mile, fem kilometer og 10 kilometer.

Kronprins Frederik deltager og går med på familie-milen.

Der vil være lukket for trafik på gader som Søndergade, Vestergade, Christiansgade og Kanikkegade, og forskellige dele af byen vil være afspærret i tidsrummet klokken 6-16.

square to 16x9

Læs alt om løbet i Aarhus og se afspærring og lukketider for byen her.

Aalborg

Omkring 13.000 er tilmeldt Royal Run i Aalborg. Her kan man løbe familie- og børnemilen, One Mile, fem kilometer og 10 kilometer.

Kronprinsesse Mary løber One Mile og fem kilometerruten.

Afviklingen af Royal Run medfører nogle trafikale ændringer i Aalborgs midtby i form af vejspærringer. Nytorv samt Østerågade frem til Algade er spærret for al trafik fra klokken 06.00-20.00.

square to 16x9

Læs alt om løbet i Aalborg og se afspærring og lukketider for byen her.

København/Frederiksberg

Lidt mere end 45.000 personer er tilmeldt Royal Run i København, hvor man kan løbe 10 kilometer, familie- og børnemilen, samt One Mile.

Kronprinsen cykler med på ti kilometerruten.

Ruten er spærret for trafik fra klokken 12-22 og start/mål-området fra klokken 8-24. Det vil være muligt at krydse ruten i begrænset omfang i løbet af dagen, men der vil være pres på vejen omkring ruten. Der vil desuden være parkeringsforbud i flere gader.

square to 16x9

Læs alt om løbet i København/Frederiksberg og se trafikinformation her.

Bornholm

Omkring 1000 mennesker er tilmeldt Royal Run på Bornholm, hvor man kan løbe familie- og børnemilen, One Mile, fem kilometer og 10 kilometer.

Der vil ikke være royal deltagelse ved Royal Run på Bornholm.

square to 16x9

Læs alt om løbet på Bornholm og se trafikinformation her.

Der blev lukket for tilmelding til Royal Run søndag. Så hvis du ikke var blandt dem, der fik tilmeldt dig, kan du følge det på TV 2 News og TV 2 i løbet af dagen, samt her på tv2.dk, hvor vi liveblogger fra hele løbet.