Fem påstande om plastik i havene – og én ubehagelig sandhed
Bekymringen over plastik i havene er eksploderet på meget kort tid, men fakta omkring problemet er begrænset, lyder det fra ekspert.
Lørdag er det Verdenshavenes dag - en dag som FN udnævnte i 2009 - og medier og organisationer over hele verden bruger dagen til at sætte fokus på problematikken omkring plastik i havene.
Den ubehagelige sandhed er nemlig, at der nu er plastik overalt. Fra Nordpolen til Sydpolen, fra havoverfladen og helt ned til 11 kilometers dybde.
Men der er også mange myter, når det kommer til plastikforurening, og de mudrer debatten om, hvor galt det egentlig står til under overfladen.
Det siger Torkel Gissel Nielsen, der er professor ved DTU Aqua.
- Vi ved, at der er plastik overalt. Men vi ved ikke med sikkerhed hvor meget, hvor det bliver af, hvilken type plastik det er, eller hvad det betyder for naturen.
Massiv bekymring – meget lidt viden
De senere år har plastikforurening fået massivt fokus. Vi ser billeder af døde hvaler med maven fuld af plastik og kvalte havskildpadder, der er blevet fanget i tabte fiskernet eller plastikaffald.
Det har gjort mange bekymret, og uden fakta begynder folk at konkludere ud fra følelser, mener Torkel Gissel Nielsen.
- Bekymringen over plastik i havene er eksploderet på meget kort tid og har derfor overhalet den reelle viden om plastiks rolle i naturen, siger professoren, der i øjeblikket arbejder på et forskningsprojekt, som skal skabe datagrundlag for at afdække, hvor stort problemet er.
Mere plastik end fisk i havene
I anledning af Verdenshavenes dag har det amerikanske medie CNN udgivet artiklen "Syv overraskende fakta om krisen mod vores verdenshave", der blandt andet beskriver, "at der vil være mere plastik end fisk i havene i 2050".
Påstanden om fisk og plastik stammer fra den britiske tænketank The Ellen MacArthur Foundation og er herhjemme blevet gentaget af partier som Alternativet, Socialdemokratiet og SF.
Der er bare det men, at udregningen er lavet på baggrund af meget usikre tal. Noget som DRs program Detektor også tidligere har belyst.
Problemet er vildt nok i sig selv
Torkel Gissel Nielsen ærgrer sig over, at historier, der ikke er underbygget videnskabeligt, bliver gengivet. Problemet med plastik er nemlig reelt nok.
- På 50 år har vi påvirket hele vores havmiljø med plastik - og det er skræmmende nok i sig selv. Vi behøver ikke overdrive det, siger han.
Det meste af det plastik, som findes i havet, kommer fra land, hvor det enten er tabt eller blæst ud i havet eller udledt via vandløb og spildevand.
Herunder gennemgår Torkel Gissel Nielsen fem udsagn om plastikforurening.
Fem påstande om plastikforurening
Der er store øer af plastik i verdenshavene
Historien om de såkaldte plastikøer har spredt sig i både danske og udenlandske medier. Sidste år slog SF fast i en kampagne mod plastikforurening, at ”der flyder plastikøer rundt i havene, der tilsammen er 700 gange Danmarks størrelse.”
Men øerne eksisterer slet ikke, forklarer Torkel Gissel Nielsen, professor ved DTU Aqua:
- Det er notorisk forkert og en sejlivet myte, som bliver ved med at blive taget op af politikere. Men ingen NGO'er eller forskere bakker op om det, siger han.
Billederne af de såkaldte "plastikøer", som har floreret, er ofte taget for enden af floder, hvor flasker og andet plastik har samlet sig. Altså ikke ude i midten af Stillehavet. Det er dog rigtigt, at plasten indimellem også samler sig der, men vind og havstrømme betyder, at det flyder fra hinanden igen. Derfor er det ikke faktuelt korrekt at tale om "øer", siger Torkel Gissel Nielsen.
Påstanden er altså falsk.
Fiskeudstyr, som ender i havet, står for en del af problemet
Under fiskeri mister fiskerne af og til deres trawl og garn. Disse mistede redskaber kan være skadelige, da fugle, havpattedyr og især fisk kan sidde fast i dem eller kan nedbrydes til mikroplastik over tid.
I Danmark er der ikke overblik over mængden og udbredelsen af tabte fiskeredskaber, men i for eksempel Norge har man på årlige oprydningstogter langs kysten hentet kilometervis af fiskegarn, trawl og tovværk op fra havbunden.
- Vi ved, at især spøgelsesnet er et stort problem. Fiskenet, der bare flyder rundt ude i havet og bliver ved med at fiske og fange dyr, siger Torkel Gissel Nielsen.
Påstanden er altså sand.
Der findes dog ikke beregninger for præcist, hvor meget der er i havene på verdensplan. Samtidig er en stor del af plasten splittet op i små stykker, så det er umuligt at fastslå, hvor det stammer fra.
Over en million fugle bliver dræbt hvert år på grund af plastik
Vi ser ofte billeder af døde hvaler eller havfugle, der har spist plastik. Men det er svært at sige, hvor mange der præcist dør af plastik hvert år.
- Hvis en hval skyller i land med tre badesko i maven, er det ikke sikkert, at den er død af plastik. Den kan være syg eller gammel. Selvfølgelig skal der ikke være plastik i dens mave. Vi kan bare ikke konkludere, at den er død af det, siger Torkel Gissel Nielsen.
Påstanden er altså ikke videnskabeligt bevist.
Torkel Gissel Nielsen tilføjer, at det er bevist, at særligt store dyr tager skade af at spise plastik. Det kan være en havskildpadde, der forveksler en plastikpose med føde eller en havfugle, der fodrer sine under med plastik.
Der er mere plastik end fisk i havene i 2050
Udsagnet stammer fra en britisk tænketank ved navn The Ellen MacArthur Foundation, som har lavet udregningen for World Economic Forum tilbage i 2016. Udregningen er foretaget på baggrund af tal for, hvor mange fisk der skønnes at være i verdenshavene i dag og sammenholdt det med en fremskrivning af mængden af plastik, der bliver udledt i havene i 2050.
Både danske og udenlandske forskere har dog efterfølgende kritiseret udregningen, fordi den er lavet på baggrund af meget usikre tal, hvilket Danmarks Radios program Detektor har belyst.
- Det er behæftet med en kæmpe usikkerhed at gætte på det så langt ude i fremtiden ud fra de tal, siger Torkel Gissel Nielsen.
Påstanden er altså falsk.
Man har spottet plastik i områder, hvor der ikke bor mennesker
Ifølge DTU består op mod 80 procent af verdens affald af plastik, og hvert år udledes der mellem 4,8 og 12,7 millioner tons plastik i verdenshavene. Tallet skal dog ses i lyset af, at der også et rigtig meget hav på jordkloden.
- For 50 år siden var der ikke noget plastik i havene. I dag er der plastik de fjerneste steder som Arktisk og under Nordpolen, hvor der ikke bor mennesker, siger Torkel Gissel Nielsen.
Påstanden er altså sand.
