Nyheder

Kongehuseksperter: Prins Joachim bliver den sidste af sin slags

Eksperter vurderer, at ingen fremover vil få prins Joachims privilegier. Det sætter prinsesse Isabella i en svær dobbeltrolle.

Prins Joachim kan fredag fejre 50-årsfødselsdag.

Dagens fødselar har en ganske enestående rolle i kongehuset, som han med stor sandsynlighed bliver den sidste til at udfylde. Det er to kongehuseksperter enige om.

For danskerne vil næppe komme til at opleve, at en lillebror eller lillesøster til en kommende regent vil få årpenge, ligesom prins Joachim har fået.

- Jeg tror, han bliver den sidste toer, der får apanage i denne omgang. Det er ikke særlig sandsynligt, at søskende til regenter fremover vil få årpenge, siger historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.

I 2016 meddelte kongehuset, at de kun forventer, at der bliver prins Christian, der får apanage. Derfor kommer prins Christians lillesøster, prinsesse Isabella, til at skulle tjene sine egne penge, selvom hun er nummer to i arvefølgen efter sin bror.

Og det samme vil sandsynligvis ske for kommende generationer i kongefamilien, vurderer historiker og kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen.

- Man kan godt skrue ned for apanagen, men det bliver rigtig svært at skrue op. Jeg tror ikke, vi vil se, at regentens søskende vil få penge igen, siger Sebastian Olden-Jørgensen.

Derfor var nummer to så vigtig

Prins Joachim blev født bare et år efter sin storebror, kronprins Frederik.

Han har ligesom sin mors lillesøster, prinsesse Benedikte, og sin morfars lillebror, arveprins Knud fået apanage. I 2018 var det beløb 299.125 kroner om måneden, som skal dække omkostninger til personale, administration og privatforbrug.

Derfor brød kongehuset med over 100 års tradition, da det blev meddelt, at man udelukkende forventer, at det bliver prins Christian, der vil få apanage.

Men lillebroren eller lillesøsteren til regenten havde også en helt anden og større betydning i de tidligere generationer end i dag.

- Før i tiden, hvor lægevidenskaben ikke var så langt fremme, var der god grund til at holde toeren tæt på, hvis nummer et skulle blive syg eller dø, forklarer Sebastian Olden-Jørgensen.

Den danske tronfølge

Efter prinsesse Elisabeths død består arvefølgen til den danske trone nu af følgende 11 fra kongefamilien:

  • 1) Kronprins Frederik
  • 2) Prins Christian
  • 3) Prinsesse Isabella
  • 4) Prins Vincent
  • 5) Prinsesse Josephine
  • 6) Prins Joachim
  • 7) Prins Nikolai
  • 8) Prins Felix
  • 9) Prins Henrik
  • 10) Prinsesse Athena
  • 11) Prinsesse Benedikte

Kilde: Kongehuset.dk

Samtidig har Danmark i mange år haft en relativt lille kongefamilie, hvor man har fundet det nødvendigt at holde nummer to tæt på.

- Prins Joachim har haft rigtig stor betydning i kongehuset, fordi dronning Margrethe og prins Henrik kun fik to børn. Han blev fulgt tæt i sine ungdomsår og blev kongehusets repræsentant i Jylland, da han flyttede ind på Schackenborg, forklarer Lars Hovbakke Sørensen.

- Der er ikke nok arbejdsopgaver

Men de seneste 20 år er den danske kongefamilie ekspanderet betydeligt. Kronprins Frederik og prins Joachim har begge fået fire børn, hvilket betyder, at der potentielt kunne være otte kommende prinser og prinsesser, der skulle have apanage.

I 2007-2009 blev Danmark ramt af en finanskrise, og det har også haft betydning for kongehuset holdning til apanage, vurderer Lars Hovbakke Sørensen.

- Der er ikke nok arbejdsopgaver til alle i den nye generation. Man kan ikke have så mange til at repræsentere kongehuset. Samtidig er folk mere nøjeregnende med kongehusets økonomi efter finanskrisen, siger han.

I de senere år er der nemlig kommet et øget fokus på, hvordan og hvor meget kongefamiliens medlemmer arbejder for deres apanage. En holdning, der ifølge Lars Hovbakke Sørensen er kommet efter krisen.

Begge eksperter mener, at vi igen skal se meget små kongefamilier, før man måske vil overveje at give prins eller prinsesse nummer to apanage igen.

Den fremtidige toer kan få det svært

12-årige prinsesse Isabella kommer altså til at få en meget anderledes rolle end sin onkel Joachim.

Når hun fylder 18 år, skal hun tjene sine egne penge og forme sit eget liv. Alligevel vil hun være nødt til at repræsentere kongehuset.

Selvom hun får mere frihed, er hendes valgmuligheder begrænsede, mener kongehuseksperterne.

For hvis prins Christian ikke får nogen børn, vil prinsesse Isabella blive dronning efter ham.

- Hun er jo tvunget til at skabe sin egen karriere, men samtidig vil der være en forventning om, at hun skal opføre sig kongeligt. Hun får en dobbeltrolle, og den bliver vanskelig at navigere i, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Selvom prinsesse Isabella måske kan få nogle udfordringer ved at skulle skabe sig en helt ny rolle som selverhvervende tronarving, mener begge kongehuseksperter, at det er klogt af kongehuset at frabede sig apanagen til nummer to.

På den måde er de mindre sårbare for kritik, hvis befolkningen føler, at kongehusmedlemmerne ikke laver nok.

- Det danske kongehus er i den grad præget af rettidig omhu, og det er vigtigt, hvis de skal beholde deres popularitet, siger Sebastian Olden-Jørgensen.

Tre opsigtsvækkende historier om prinser, der var født som nummer to

  1. Prins Vilhelm stukket ned på åben gade

    Prins Vilhelm var søn af regentparret dronning Louise og kong Christian 9. Han var lillebror til kong Frederik 8., men endte selv som konge af Grækenland.
     

    Det græske folk afsatte i 1862 deres egen kong Otto og var på udkig efter en ny regent. Til trods for at de helst ville have britiske prins Alfred (hans mor dronning Victoria modsatte sig grækernes ønske) endte valget med at falde på danske prins Vilhelm.
     

    Han blev kronet i 1863, fik navnet kong Georg 1. af Grækenland og giftede sig efterfølgende med den russiske storfyrstinde Olga Konstantinovna. Parret fik syv børn og blev ganske populære. 
     

    Men i 1913 blev han stukket ned og dræbt på åben gade af en anarkistisk skolelærer på en gåtur i Thessaloniki.

     

  2. Arveprinsen, der skulle have været konge

    Arveprins Knud var lillebror til kong Frederik 9. Alligevel var han ganske tæt på selv at blive Danmarks konge. 

     

    Kong Frederik fik som bekendt tre døtre, prinsesse Margrethe, Benedikte og Anne-Marie. Og på daværende tidspunkt var der mandlig arvefølge, hvilket det betød, at arveprins Knud var næste i rækken til tronen. Men en grundlovsændring i 1953 annullerede arveprins Knuds nummer på tronfølgelisten, og han røg ned på en fjerdeplads. 

     

    Det er desuden arvpeprins Knud man omtaler, når ordsproget "En gang til for prins Knud" bliver brugt. 

     

    Sætningen opstod oprindeligt i forbindelse med en balletforestilling på Falkonercenteret på Frederiksberg. Teaterdirektøren insisterede på, at en særlig scene blev vist igen efter forestillingen for arveprins Knud og hans hustru,  da de ikke havde set scenen på grund af dårligt udsyn fra kongelogen, og heraf kom ordsproget "Én gang til for prins Knud'. 

     

  3. Prins Jørgen fik sin egen sang

    Prins Jørgen var lillebror til kong Christian 5. Han blev gift med britiske prinsesse Anne, der senere blev dronning, og han skiftede derfor navn til prins George. 
     

    Dronning Anne blev gravid 18 gange, men alle børn døde enten inden, under eller få dage efter fødslen med undtagelse af prins William, som desværre døde som bare 11-årig af kopper. Det blev derfor dronning Annes grandfætter, kong George, der efterfulgte hende på tronen. 

     

    Prins Jørgen fik dog sat sit præg på engelsk kultur. Han fik nemlig sin egen march 'The danish prince march', der blandt andet blev spillet ved prins Charles og prinsesse Dianas bryllup.