Valg 2019

Nu mødes Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen til sidste duel

Hvad skete der? Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S) mødtes for tredje og sidste gang under valgkampen til debat. 

Hvordan foregik det? Duellen udspillede sig i DR Byen, hvor de to statsministerkandidater skulle besvare spørgsmål fra et indbudt publikum. 

Debatten er slut

Livebloggen bliver ikke længere opdateret.

Kommentator: Klimadebatten blev noget "miskmask"

Lyn-analyse

Meget ligeværdig duel. Vi fik skitseret nogle forskelle, og det var meget rart overfor især tvivlervælgere her hen imod slutningen. Men der er også noget, der bliver noget miskmask for dem. Det gælder for eksempel klimadebatten, som virkelig er svær at tage. Nu har de prøvet rigtig mange gange, og det er ikke for alvor lykkedes dem. 

Løkke roser Frederiksen for "enormt engagement" - får tilskuerne til at grine

Sidste spørgsmål fra publikum. De to bliver spurgt, om de kan sige, hvad de respekterer mest ved modparten. Løkke lægger ud, og siger, at Mette Frederiksen har et "enormt engament" og en "ægte indignation". 

- Men nu er det jo ikke en anbefalingsannonce, jeg laver, siger Løkke. Salen bryder ud i latter.

Så er det Frederiksens tur. Hun nævner også engament og tilføjer, at statsministeren efter mange år i dansk politik har en meget stor viden.

"Mere realistiske end visionære"

Lyn-analyse

Når man ser de her to store partier tale om klimapolitik, er der ingen tvivl om ambitionerne, men det er tydeligt, at de har baglande, de skal tage højde for. Det gælder både landbruget og slagteriarbejderne. Derfor fremstår de mere realistiske end visionære. 

Løkke erkender: Landbruget er en øm tå

Mette Frederiksen går til Løkke og nævner, at det Danmark sidste år var langt fra sin målsætning om at mindske CO 2-udslippet. Løkke affejer kritikken ved at sige, at det hang sammen med, at der ikke var meget vind til vindmøllerne.

På landbrugsområdet mener flere, at Danmark ikke gør nok for at bidrage til bedre miljø, og det er i løbet af i år kommet frem, at regeringens omdiskuterede landbrugspakke langt fra har givet den reducerede udledning, som var målet.

- Landbruget er en øm tå, erkender Lars Løkke Rasmussen.

Mette Frederiksen mener, der skal sættes hårdere ind over for landbruget, men siger at der også skal tages hensyn til et vigtigt erhverv. Hun mener overordnet set, regeringen har sovet i timen.

- Du har forsømt at bruge din regeringstid til at fastholde og udvide den position, siger Frederiksen henvendt til Løkke.

Må klimaindsats gå ud over økonomisk vækst?

En tilskuer spørger, hvordan fokus på en bæredygtig udvikling og fortsat vækst kan gå hånd i hånd. Han spørger, om de to kandidater er klar til at acceptere negativ vækst på for at hjælpe klimaet.

Løkke mener, det er muligt at have begge dele, fordi det ifølge ham skal være nye teknologier, som skal drive udviklingen. I takt med at de udvikles, vil det gavne samfundsøkonomien, lyder ræsonementet. Frederiksen er langt hen ad vejen enig.

Nu er det klimaets tur

Aftenens sidste emne er klima. Her kan du blive klogere på, hvad de to statsministerkandidater mener om det område: 

  • Grønne biler

    Regeringen har som mål, at der i 2030 skal være en million grønne biler, men der er lang vej igen. Indtil videre er der kun lavet en aftale, der holder registreringsafgiften for elbiler nede de kommende to år.

    Socialdemokratiet har som mål, at der i 2030 skal være en halv million grønne biler.

  • Danmark skal være CO2-neutral

    Regeringen har som mål, at Danmark i 2050 skal være CO2-neutral. Klimarådet mener ikke, der bliver gjort nok for at opfylde den målsætning.

    Socialdemokratiet har som mål, at Danmark i 2045 skal være CO2-neutral, at Danmarks CO2-udledning i 2030 skal være reduceret med mindst 60 procent i forhold til 1990, og at Folketinget skal gøre målet bindende i en ny klimalov.

  • Miljø

    Venstres miljøpolitik er blevet kritiseret for ikke at gøre nok for at få landbruget til at forurene mindre.

    Socialdemokratiet vil skrotte blå bloks landsbrugspakke, som får kritik for ikke at gøre nok for at mindske landbrugets kvælstofudledning. Modsat resten af rød blok vil S dog have blå partier med i en ny aftale.

Mette F. i "effektivt" angreb

Lyn-analyse

Løkke angriber Mette Frederiksen på udlændingepolitikken med henvisning til hendes parlamentariske grundlag. Hun svarer med henvisning til, at Løkkes blok består af otte partier, hvoraf flere vil bryde grundloven og træde ud af konventionerne. Det er effektivt. 

Løkke vil have vetoret på udlændingeområdet - Frederiksen afviser

Integrationsydelsen for nytilkomne er blevet flittigt diskuteret i valgkampen. Den er indført af den nuværende regering og kritiseret for at sende familier i fattigdom. 

Mette Frederiksen siger, at hun ikke går til valg på at hæve integrationsydelsen, men Løkke hævder, at hun vil blive tvunget til det af støttepartierne, som kræver det. Det afviser Mette Frederiksen og kalder det en skræmmekampagne.

Socialdemokratiet vil sende spørgsmålet om ydelser i en såkaldt ydelseskommission, der senere skal komme med sine bud. Mette Frederiksen slår endnu en gang fast, at hun ikke vil være statsminister, hvis hun ikke kan føre en stram udlændingepolitik, men er ikke helt konkret på, hvad det består af. Løkke spørger, om han kan få en vetoret på udlændingeområdet, så danskerne kan være sikre på, at ydelserne ikke stiger, men det vil Mette Frederiksen ikke give.

Mette F. hiver LED-pære frem

Lyn-analyse

Af alle de ting hun kunne have valgt, bruger hun en LED-pære til en billygte til et eksempel på et produkt, der kun vil stige med 50 ører, når hun vil fjerne skattestoppet. Det var både dårlig tænkt og leveret. 

Nu skal der diskuteres udlændinge

Så gælder det næste emne, som er udlændinge. TV 2 har kigget nærmere på, hvad de to statsministerkandidater mener om det område. Det kan du læse mere om her:

  • Ydelser

    Regeringen har ad flere omgange sænket ydelserne for nytilkomne. Ifølge regeringen har det bidraget til, at antallet af asylansøgere er faldet. Sænkelserne er blevet kritiseret for at sende især børn i fattigdom. Den såkaldte hjemsendelsesydelse er i 2019 blevet sat ned fra 12.364 kr. til cirka 10.000 kr. om måneden for enlige forsørgere.

    Mette Frederiksen afviser, at hun efter et valg vil sætte ydelserne op. Men Socialdemokratiet er modstander af regeringens kontanthjælpsloft og taler om at give flere penge til enlige forsørgere med høj husleje og flygtningefamilier med børn. En såkaldt ydelseskommission skal efter valget komme med bud på nye tiltag.

  • Udenlandsk arbejdskraft

    Venstre og resten af regeringen har forsøgt gøre det lettere for danske virksomheder at hente udenlandsk arbejdskraft. Ønsket var sænke den såkaldte beløbsgrænse, så borgere fra ikke-EU lande som eksempelvis USA, Australien, Japan, Rusland og Mexico i fremtiden ikke skulle have en lige så høj årsløn som den nuværende grænse på 418.000 kr. for at få adgang til Danmark.

    Socialdemokratiet vil ikke sænke beløbsgrænsen og har sammen med DF været med til at forhindre, at det sker. Mette Frederiksen frygter, at en sænket beløbsgrænse vil presse de danske lønninger ned. S vil dog gerne være med til at forenkle reglerne for at hente arbejdskraft fra andre EU-lande og oprette midlertidige jobcentre i Sydeuropa.

  • Kvoteflygtninge

    Danmark har ikke taget imod FN's kvoteflygtninge i dele af 2016 samt hele 2017 og 2018. Regeringen har besluttet det og argumenterer for, at der først skal styr på integrationen af dem, der allerede er her. Flere V-borgmestre er kritiske. Regeringen har ikke sagt, hvad der skal ske i 2019 og de kommende år.

    Socialdemokratiet støtter regeringens nej til kvoteflygtninge, men vil tage imod en lille gruppe særligt udsatte på omkring 30 personer årligt. I både baglandet og folketingsgruppen har der været kritik af beslutningen om ikke at tage imod kvoteflygtninge.

  • Grænsekontrol

    Danmark har haft midlertidig grænsekontrol siden begyndelsen af 2016. Regeringen har forlænget den flere gange, og selvom Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen vil af med den "hurtigst muligt", er der ikke meget, der tyder på, det sker foreløbigt.

    Socialdemokratiet bakker op om den nuværende grænsekontrol, og partileder Mette Frederiksen har ikke talt om, at den skal droppes.

- En stemme på S, ikke er en stemme på skattelettelser

En tilskuer efterlyser skattelettelser, så danskerne får flere penge til sig selv. Venstre går til valg på skattestop, men har ikke umiddelbart planer om nye skattelettelser. Hvis de kommer, bliver det i bunden, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han siger, at Socialdemokratiet går til valg på et "skattehop", men Frederiksen afviser, at hun vil sætten skatten op på arbejde. Hun tilføjer, at "en stemme på S, ikke er en stemme på skattelettelser". Socialdemokratiet vil i stedet bruge penge på blandt andet uddannelse og institutioner, siger hun. Løkke afviser, at S ikke vil sætte skatten op for danskere i arbejde, han nævner, at Socialdemokratiet vil afskaffe skattefritagelsen for danskere med arbejdsgiverbetalt telefon.

Mette Frederiksen medgiver, at enkelte skatter vil blive sat op og siger blandt andet, at det gælder for bankerne.

"Det er lidt bizart"

Lyn-analyse

Diskussionen om tidlig tilbagetrækning efterlader et indtryk af, at vi har to statsministerkandidater, der i virkeligheden står og diskuterer, hvilken løsning der er ringest. Der er ingen af dem, der lykkes med at sælge en god løsning. Det er lidt bizart. 

Løkke: Tusindvis af danskere risikerer at blive skuffede

Løkke spørger igen Frederiksen, som han har gjort mange gange før, hvem det præcist er, Socialdemokratiet vil give ret til at gå tidligere på pension. Mette Frederiksen nævner, at de formentlig skal have været på arbejdsmarkedet i over 40 år. Statsministeren svarer, at det ifølge ham ofte vil være bankansatte, som han ikke mener er fysisk nedslidte.

Løkke beskylder Mette Frederiksen for at ville oprette et A og et B hold, når det gælder muligheden for at komme tidligere på pension. Mette Frederiksen medgiver, at nogle får retten, mens andre ikke gør, men det gør hun med åbne øjne, fordi der er forskellige behov, siger hun. Løkke kritiserer hende igen for ikke at ville fortælle, hvem der skal have retten.

- Enten bliver tusindvis af danskere skuffet, eller også kommer du til at slå et stort hul i kassen.

Overraskende angreb

Lyn-analyse

Åbningen handler om velfærd, og der vælger Mette Frederiksen i stedet at flytte debatten over på, at hun mener, Løkke mangler at præsentere en økonomisk politik. Det er overraskende af to grunde: For det første fordi Socialdemokratiet står stærkest på velfærd. For det andet fordi det ikke er et særligt godt angreb på en statsminister, der står i spidsen for en stærk og sund dansk økonomi. 

Pension: Det vil Løkke og Frederiksen

Så skal der diskuteres pension. TV 2 har set nærmere på, hvad de to statsministerkandidater vil:

  • Tidligere pension som rettighed

    Venstre er imod at give bestemte faggrupper en ret til tidligere pension. Partiet vil i stedet lade det komme an på konkrete vurderinger, om en person er for nedslidt til at arbejde.

    Socialdemokratiet vil indføre en ret til tidligere pension for nedslidte danskere to-tre år før folkepensionsalderen. Partiet har endnu ikke fremlagt et konkret bud på, hvem der skal have den ret. Socialdemokratiet vil bruge tre milliarder kroner om året på formålet. Det svarer til, at 2850 personer med fuldtidsarbejde årligt kan trække sig tilbage tre år før folkepensionsalderen.

  • Forbedret seniorførtidspension

    Regeringen har sammen med DF og RV indgået en aftale om en ny seniorpension. Den erstatter den hidtidige seniorførtidspension, som var tiltænkt at hjælpe nedslidte seniorer, men som meget få fik tilkendt. Den nye seniorpension har lempeligere krav end seniorførtidspensionen, og hvis ansøgeren vurderes nedslidt, er det muligt trække sig tilbage op til seks år før folkepensionsalderen med en ydelse på op til 18.875 kroner. Ydelsen forventes at omfatte mindst 17.000 personer, når den er fuldt indfaset i 2025. Mange kommer dog fra andre ydelser, og 133 nye personer om året forventes at gå fra fuldtidsarbejde til seniorpension.

    Socialdemokratiet vil som udgangspunkt gerne støtte den nye seniorpension, men partiet mener ikke, det er nok. Partiet mener ikke, der er tale om en egentlig rettighed baseret på objektive kriterier, fordi det fortsat skal vurderes, om ansøgeren er nedslidt. Partiet vil derfor også indføre tidligere pension som rettighed, men kritiseres af blandt andet Venstre for valgflæsk, fordi partiet ikke vil fortælle, hvem der skal have den ret. Socialdemokratiets tidligere pension er på folkepensionsniveau og dermed væsentligt lavere end seniorpensionen.

Frederiksen beskylder Løkke for at have forringet kvaliteten på uddannelser

Løkke påstår, at Helle Thorning-Schmidts regering fra 2011 til 2015, hvor Mette Frederiksen var minister, sagde farvel til flere tusinde pædagoger, og derfor mener han, det klinger hult, når Socialdemokratiets formand efter valget lover at ansætte flere.

De to statsministerkandidater diskuterer også pædagoguddannelserne. Her har VLAK-regeringen hvert år tvunget uddannelsesinstitutionerne til at spare to procent årligt. Det har ifølge Mette Frederiksen gået ud over kvaliteten på uddannelserne.

Skal der indføres minimumsnormeringer?

En kvinde fra publikum spørger, hvad de to statsministerkandidater vil gøre for at sikre bedre forhold i daginstitutionerne. Spørgsmålet kommer, efter at TV 2 satte i sidste uge stort fokus på emnet med dokumentaren ’Daginstitutioner bag facaden’. Her er der med skjult kamera blevet dokumenteret kritisable forhold i en række københavnske institutioner, og eksperter betegner det som ”offentligt omsorgssvigt”.

Spørgsmålet om minimumsnormeringer er centralt, men ingen af de to kandidater taler om, at de vil indføre dem. Løkke mener ikke kun, det er et spørgsmål om normeringer og nævner også der skal laves bedre faglige standarder. Han påstår, at Københavns Kommune, hvor TV 2s dokumentar er optaget, bruger flest penge per barn af samtlige kommuner, og at det derfor også handler om dårlig ledelse. Mette Frederiksen siger, at Socialdemokratiet vil ansætte flere pædagoger, men hun lover ikke minimumsnormeringer, som flere af hendes støttepartier ellers kræver.

De eftertragtede midtervælgere

Lyn-analyse

I aften handler det om de eftertragtede midtervælgere. Noget af det, de går mest op i, er lige præcis velfærd. Der er mange tvivlere, der har svært ved at se forskel på S og V. Derfor er det faktisk lidt overraskende, at Mette Frederiksen drejer sit svar over på økonomi - selvom den selvfølgelig skal være på plads, før man har råd til velfærd. 

Første emne er velfærd

Det første af aftenens tre emner er velfærd. Emnet er meget bredt, men TV 2 har her set nærmere, hvad de to statsministerkandidater vil på flere centrale økonomiske områder:

  • Skat

    Venstre ville gerne have lettet skatten mere for danskere i arbejde, end tilfældet har været i denne valgperiode. Trods det går partiet ikke til valg på nye skattelettelser.

    Socialdemokratiet besluttede i sin seneste regeringsperiode at sænke selskabsskatten og hæve topskattegrænsen, men selvom partiet i denne valgperiode har stemt for hver tredje skattelettelse, går S ikke til valg på løfter om skattelettelser. Mette Frederiksen vil til gengæld annullere tidligere skattelettelser for 1,1 mia. kr. Det drejer sig blandt andet om højere skat på aktieindkomst.

  • Ydelser

    Regeringen har blandt andet indført et såkaldt kontanthjælpsloft. Formålet er at gøre det mere attraktivt at tage et job ved at sætte loft over, hvor meget kontanthjælpsmodtagere samlet kan få i støtte. Regeringen har også indført en integrationsydelse, der har sænket ydelserne for nytilkomne udlændinge samt danskere, der har været væk længe. De lavere ydelser har fået kritik for især at ramme enlige forsørgere og deres børn hårdt.

    Socialdemokratiet vil af med kontanthjælpsloftet i sin nuværende form og taler også om at give flere penge til enlige forsørgere med høj husleje og til flygtningefamilier med børn. Partiet vil dog ikke lægge sig fast på konkrete løsninger. I stedet skal der nedsættes en såkaldt ydelseskommission efter valget, der skal komme med bud på et nyt system.

  • Offentligt forbrug

    Venstre har tidligere ønsket, at udgifterne til den offentlige sektor ikke skal stige. Sådan er det dog ikke længere. Partiet går nu ind for en årlig vækst i det offentlige forbrug på 0,65 procent. Ifølge Finansministeriets egne tal er en årlig vækst i det offentlige forbrug på 0,65 procent nødvendig for at følge med den demografiske udvikling. I 2019 forventer regeringen en vækst på 0,5 procent.

    Socialdemokratiet går til valg på en vækst i det offentlige forbrug på omkring 0,65 procent.