Danskerne fælder dom over regeringens reformer
Besparelser på uddannelsesområdet er en af regeringens mindst populære indgreb, viser ny undersøgelse.
Uddannelsesloft, tildækningsforbud, udflytning af statslige arbejdspladser og udviste asylansøgere, der skal sendes til øen Lindholm.
Det er bestemt ikke alt, regeringen har skrevet under på de seneste fire år, der er blevet taget lige godt imod.
Det viser en ny Megafonmåling foretaget for TV 2 og Politiken. Her er 1143 danskere blevet bedt om at forholde sig til de lovindgreb og reformer, som regeringen har gennemført i indeværende regeringsperiode.
Tryghed giver udslag
Opgaven har været simpel: Sæt kryds ved de reformer, du synes er gode. Sæt kryds ved dem, du synes er dårlige.
Starter man i den positive ende af undersøgelsen er en af de mest populære reformer den midlertidige grænsekontrol mellem Danmark og Tyskland.
Det er ikke så mærkeligt, mener valgforsker og lektor ved institut for statskundskab på Aalborg Universitet, Ditte Shamshiri-Petersen. Det er et træk ved de fleste mennesker, at vi er tilbøjelige til at foretrække det velkendte, forklarer hun:
- Der er noget, der hedder status quo-bias. Det betyder, at vi ofte hælder til det bevarende frem for forandring. Det er derfor, det kan være så svært at stå i spidsen for forandringer, med mindre man er rigtig god til at italesætte behovet og nødvendigheden for at lave om på samfundet, siger hun.
Netop det at overbevise danskerne om “nødvendighedens politik” er muligvis det, der er gået galt i tilfældet med den mindst populære reformændring på listen. Her er der tale om reformen, som ledte til to procent besparelser på uddannelsesområdet.
Nødvendigheden af besparelserne kan have været svær at få øje på, mener Ditte Shamshiri-Petersen.
- Det er en udbredt opfattelse, at Danmark er et videnssamfund, hvor uddannelse er en investering. Og når der så bliver skåret på området, har vi svært ved at få det til at give mening, siger hun.
Overfor Politiken afviser uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, Venstre, at politikken har været forkert. Men Venstre er nu klar til at afskaffe ordningen, da det med tiden er blevet sværere at finde besparelser.
- Det gør ondt derude, siger Tommy Ahlers til Politiken.
Herunder kan du se de mest populære reformer og de mindst:
De mindst populære:
1. Uddannelsesinstitutioner skal spare to procent om året
Regeringen besluttede i begyndelsen af regeringsperioden, at alle uddannelsesinstitutioner skulle skæres med to procent hvert år fra 2016 til 2020. Der blev talt om “kornfede” universiteter, og regeringen regnede ud, at der kunne indbringes 8,7 milliarder kroner til statskassen ved besparelserne.
Denne reform bliver dog betragtet som den absolut mindst populære reform på listen. 69 procent af alle danskere sætter kryds ved, at reformen er dårlig, mens kun 3 procent synes, den er god.
2. Uddannelsesloftet
I 2017 vedtog et flertal i Folketinget bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne uddannelsesloftet, som gjorde det umuligt at tage en videregående uddannelse på niveau med den, man allerede har.
Loftet blev indført for at skaffe 308 millioner kroner på uddannelsesområdet, som forligsparterne havde forpligtet sig at finde i forbindelse med dagpengeaftalen fra 2015.
Senere i 2017 - efter hård kritik - blev loven lempet, så man fremover kan tage en ny uddannelse seks år efter endt første uddannelse. 56 procent af de adspurgte danskere mener, at reformen er dårlig, mens kun 14 procent sætter kryds ved, at den er god.
3. Øen Lindholm:
Det blev præsenteret som et paradigmeskift i udlændingepolitikken, at visse udviste udlændinge i fremtiden skal sendes til øen Lindholm i Stege bugt.
Prisen for at drive sådan en ø er 225 millioner kroner årligt - foruden etableringsudgifterne på 210 millioner kroner.
Tæt på halvdelen, 47 procent, af danskerne sætter kryds ved, at reformen er dårlig. 20 procent mener til sammenligning, at den er god.
De mest populære:
1. Fordobling af strafferamme i ghettoområder
Som en del af regeringens ghetto-udspil fra 2018 ville justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fordoble straffen for kriminalitet i ghettoområder.
Han ville lade det være op til enkelte politimestre at beslutte, hvornår og hvor, de skærpede strafzoner skulle oprettes.
Mens reformen blev udskældt for at skabe ulighed, synes mere end hver tredje, 37 procent, af danskerne at den er god. 24 procent mener, reformen er dårlig.
2. Indføring af grænsekontrol
Den midlertidige grænsekontrol mellem Danmark og Tyskland blev indført 4. januar 2016, og siden er det blev udført mere end 10 millioner kontroller, og 7599 personer er ifølge politiet blevet afvist.
Mellem 2016 og 2018 kostede grænsen 275 millioner kroner. Alligevel mener statsministeren, at kontrollen skal gøres permanent.
Grænsekontrollen har virkelig delt vandene. 36 procent af de adspurgte danskere synes godt om reformen, men præcis det samme antal, 36 procent, mener den er dårlig.
3. Investering i infrastruktur
En udvidelse af E45 og midler til en ny midtjysk motorvej er resultatet af de milliardinvesteringer i infrastruktur, som regeringen præsenterede i begyndelsen af året.
Der skal bruges i alt 112,7 milliarder kroner fra 2021 til 2030.
Selvom meget af opdraget til reformen endte i en diskussion om en omfartsvej i Mariager, synes 35 procent af danskerne godt om den. Kun 15 procent bryder sig ikke om investeringerne.