Danskerne fælder dom over regeringens reformer

Besparelser p√• uddannelsesomr√•det er en af regeringens mindst popul√¶re indgreb, viser ny unders√łgelse.

Uddannelsesloft, tild√¶kningsforbud, udflytning af statslige arbejdspladser og udviste asylans√łgere, der skal sendes til √łen Lindholm.

Det er bestemt ikke alt, regeringen har skrevet under på de seneste fire år, der er blevet taget lige godt imod.

Der er noget, der hedder status quo-bias. Det betyder, at vi ofte hælder til det bevarende frem for forandring

Ditte Shamshiri-Petersen, valgforsker

Det viser en ny Megafonm√•ling foretaget for TV 2 og Politiken. Her er 1143 danskere blevet bedt om at forholde sig til de lovindgreb og reformer, som regeringen har gennemf√łrt i indev√¶rende regeringsperiode.

Tryghed giver udslag

Opgaven har været simpel: Sæt kryds ved de reformer, du synes er gode. Sæt kryds ved dem, du synes er dårlige.

Reformer, regeringen har gennemf√łrt

  1. Fordobling af strafferammen for kriminalitet begået i ghettoområder
  2. Indf√łrsel af gr√¶nsekontrol
  3. Investering på milliarder i ny infrastruktur
  4. Udflytning af statslige arbejdspladser
  5. Stop for modtagelse af kvoteflygtninge
  6. Tildækningsforbuddet
  7. Nedskæring af DR med 20 pct.
  8. Indf√łrsel af kontanthj√¶lpsloftet
  9. Indf√łrsel af integrationsydelsen
  10. Nedsættelse af skatter og afgifter for fem milliarder kroner
  11. Nedlægning af regionsrådene
  12. Placering af visse udviste udl√¶ndinge p√• √łen Lindholm
  13. Sænkning af udviklingsbistanden
  14. Indf√łrelse af uddannelsesloftet
  15. Uddannelsesinstitutioner skæres med to procent om året

Starter man i den positive ende af unders√łgelsen er en af de mest popul√¶re reformer den midlertidige gr√¶nsekontrol mellem Danmark og Tyskland.

Det er ikke s√• m√¶rkeligt, mener valgforsker og lektor ved institut for statskundskab p√• Aalborg Universitet, Ditte Shamshiri-Petersen. Det er et tr√¶k ved de fleste mennesker, at vi er tilb√łjelige til at foretr√¶kke det velkendte, forklarer hun:

- Der er noget, der hedder status quo-bias. Det betyder, at vi ofte h√¶lder til det bevarende frem for forandring. Det er derfor, det kan v√¶re s√• sv√¶rt at st√• i spidsen for forandringer, med mindre man er rigtig god til at itales√¶tte behovet og n√łdvendigheden for at lave om p√• samfundet, siger hun.

Netop det at overbevise danskerne om ‚Äún√łdvendighedens politik‚ÄĚ er muligvis det, der er g√•et galt i tilf√¶ldet med den mindst popul√¶re reform√¶ndring p√• listen. Her er der tale om reformen, som ledte til to procent besparelser p√• uddannelsesomr√•det.

N√łdvendigheden af besparelserne kan have v√¶ret sv√¶r at f√• √łje p√•, mener Ditte Shamshiri-Petersen.

- Det er en udbredt opfattelse, at Danmark er et videnssamfund, hvor uddannelse er en investering. Og når der så bliver skåret på området, har vi svært ved at få det til at give mening, siger hun.

Overfor Politiken afviser uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, Venstre, at politikken har været forkert. Men Venstre er nu klar til at afskaffe ordningen, da det med tiden er blevet sværere at finde besparelser.

- Det g√łr ondt derude, siger Tommy Ahlers til Politiken.

Herunder kan du se de mest populære reformer og de mindst:

De mindst populære:

1. Uddannelsesinstitutioner skal spare to procent om året

Regeringen besluttede i begyndelsen af regeringsperioden, at alle uddannelsesinstitutioner skulle sk√¶res med to procent hvert √•r fra 2016 til 2020. Der blev talt om ‚Äúkornfede‚ÄĚ universiteter, og regeringen regnede ud, at der kunne indbringes 8,7 milliarder kroner til statskassen ved besparelserne.

Denne reform bliver dog betragtet som den absolut mindst populære reform på listen. 69 procent af alle danskere sætter kryds ved, at reformen er dårlig, mens kun 3 procent synes, den er god.

2. Uddannelsesloftet

I 2017 vedtog et flertal i Folketinget bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne uddannelsesloftet, som gjorde det umuligt at tage en videregående uddannelse på niveau med den, man allerede har.

Loftet blev indf√łrt for at skaffe 308 millioner kroner p√• uddannelsesomr√•det, som forligsparterne havde forpligtet sig at finde i forbindelse med dagpengeaftalen fra 2015.

Senere i 2017 - efter h√•rd kritik - blev loven lempet, s√• man fremover kan tage en ny uddannelse seks √•r efter endt f√łrste uddannelse. 56 procent af de adspurgte danskere mener, at reformen er d√•rlig, mens kun 14 procent s√¶tter kryds ved, at den er god.

3. √ėen Lindholm:

Det blev pr√¶senteret som et paradigmeskift i udl√¶ndingepolitikken, at visse udviste udl√¶ndinge i fremtiden skal sendes til √łen Lindholm i Stege bugt.

Prisen for at drive s√•dan en √ł er 225 millioner kroner √•rligt - foruden etableringsudgifterne p√• 210 millioner kroner.

Tæt på halvdelen, 47 procent, af danskerne sætter kryds ved, at reformen er dårlig. 20 procent mener til sammenligning, at den er god.

De mest populære:

1. Fordobling af strafferamme i ghettoområder

Som en del af regeringens ghetto-udspil fra 2018 ville justitsminister S√łren Pape Poulsen (K) fordoble straffen for kriminalitet i ghettoomr√•der.

Han ville lade det være op til enkelte politimestre at beslutte, hvornår og hvor, de skærpede strafzoner skulle oprettes.

Mens reformen blev udskældt for at skabe ulighed, synes mere end hver tredje, 37 procent, af danskerne at den er god. 24 procent mener, reformen er dårlig.

2. Indf√łring af gr√¶nsekontrol

Den midlertidige gr√¶nsekontrol mellem Danmark og Tyskland blev indf√łrt 4. januar 2016, og siden er det blev udf√łrt mere end 10 millioner kontroller, og 7599 personer er if√łlge politiet blevet afvist.

Mellem 2016 og 2018 kostede gr√¶nsen 275 millioner kroner. Alligevel mener statsministeren, at kontrollen skal g√łres permanent.

Grænsekontrollen har virkelig delt vandene. 36 procent af de adspurgte danskere synes godt om reformen, men præcis det samme antal, 36 procent, mener den er dårlig.

3. Investering i infrastruktur

En udvidelse af E45 og midler til en ny midtjysk motorvej er resultatet af de milliardinvesteringer i infrastruktur, som regeringen præsenterede i begyndelsen af året.

Der skal bruges i alt 112,7 milliarder kroner fra 2021 til 2030.

Selvom meget af opdraget til reformen endte i en diskussion om en omfartsvej i Mariager, synes 35 procent af danskerne godt om den. Kun 15 procent bryder sig ikke om investeringerne.