Nyheder

Dement afghaner afvist af både Afghanistan og Danmark - efterladt i tomrum

70-årige Zarmina Waziri er sengeliggende og erklæret dement af psykolog. Alligevel skal hun hjemsendes til Afghanistan.

Kvinden er blevet nægtet humanitær opholdstilladelse i Danmark, selvom hun er dement, sengeliggende og lider af lungesygdommen KOL.

Zarmina Waziri skal snart forlade Danmark og rejse tilbage til Afghanistan, fordi hun har fået afslag på humanitært ophold.

Men hun er dement, gammel og enlig, og derfor vil Afghanistan "under ingen omstændigheder" tage imod hende.

Sådan lyder det i en udtalelse sendt til TV 2 fra den afghanske viceminister for flygtninge og hjemsendelse, Alema Alema.

- Når vi modtager en besked fra den danske ambassade i Kabul, vil vi afvise den, da det er et internt politisk anliggende i Danmark, skriver hun.

Datter: - Hvor syg skal man være?

Zarmina Waziri fik første gang afslag på humanitært ophold i 2012. I 2016 ansøgte familien om at få genoptaget sagen, og imens blev hendes udvisningssag sat på stand-by. For nylig afslog myndighederne dog at genoptage hendes sag, og hun fik besked på at forlade Danmark.

Men hendes helbred er så dårligt, at hun bruger de fleste af døgnets timer i sengen på et værelse i sin datters lejlighed i Aarhus.

Hun får medicin mod diabetes, forhøjet blodtryk og KOL - og har flere gange haft en blodprop i hjernen. Hun får fire daglige besøg af hjemmehjælpen, og datteren, der har permanent opholdstilladelse i Danmark, hjælper også med at passe hende.

Marzia Waziri hjælper ofte sin svækkede mor med at spise.

Den 70-årige kvinde er ikke blevet udredt for demens ved en læge, men en psykolog vurderede i 2016, at hun led af sygdommen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet mener, at der mangler dokumentation for Zarmina Waziris helbredstilstand og kalder psykologens demensdiagnose utilstrækkelig.

Desuden skriver ministeriet i sit afslag på humanitært ophold, at demens ikke vil have nogen betydning:

- Demenssygdom kan ikke i sig selv anses for en alvorlig fysisk sygdom, der efter ministeriets praksis vil kunne medføre meddelelse af humanitær opholdstilladelse.

Datteren Marzia Waziri frygter for sin mors skæbne.

- Jeg kan ikke forstå, på hvilket grundlag de kommer og siger, at hun ikke er syg nok. Hvor syg skal man være for at kunne få humanitær hjælp?

Ifølge datteren har Zarmina Waziri heller ingen nær familie i Afghanistan.

Humanitært ophold

Folketinget har besluttet, at det skal være undtagelsen, at give humanitær opholdstilladelse.

Begrebet dækker over, at en ansøger kan få en midlertidig opholdstilladelse i landet, hvis en række kriterier er opfyldt:

- Der ligges vægt på ansøgerens personlige forhold, herunder ’meget alvorlig’ sygdom.

- Hvis der er tale om alvorlig sygdom, vil ministeriet undersøge om der er tilgængelig medicin eller behandling i hjemlandet. Hvis det er tilfældet vil ministeriet som ’altovervejende hovedregel’ give afslag på ansøgningen.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet vurderer konkret hver enkelt ansøgning, og der er ingen ankemuligheder.

Kilde: nyidanmark.dk

Kan ikke forsvare udviklingsbistand til Afghanistan

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg står på mål for ministeriets afgørelse i Zarmina Waziris sag, for Danmark kan "ikke være sygehus for hele verden", har hun tidligere sagt til TV 2.

At Afghanistan mener, at sagen er et dansk anliggende og nægter at tage imod Zarmina Waziri, ændrer ikke på ministerens holdning.

- Som jeg sagde meget klart til den afghanske præsident, da jeg besøgte ham sidste år, så kan jeg ikke forsvare over for danske skatteydere, at vi yder hundredevis af millioner i udviklingsbistand til Afghanistan, hvis landet ikke lever op til sine forpligtelser til at tage egne statsborgere tilbage, skriver Inger Støjberg i en mail til TV 2.

Efterladt i retligt tomrum

Ethvert land har som udgangspunkt pligt til at tage imod sine egne borgere, men i praksis kan der være nogle tilfælde, hvor et land afviser at tage imod en statsborger. Det kan eksempelvis være, hvis den hjemsendte er alvorligt syg.

Det forklarer advokat Niels-Erik Hansen, der har speciale i udlændingesager og tidligere har beskæftiget sig med Zarmina Waziris sag.

- Min holdning er, at Danmark ikke har ret til at sende hende tilbage. Det er rigtigt, at hvert land har pligt til at tage deres egne borgere tilbage. Men det er også rigtigt, at vi ikke kan deportere folk, hvis deres situation så bliver, at de kommer under meget stor lidelse eller dør, siger Niels-Erik Hansen.

Men når både Afghanistan og Danmark siger, at de ikke vil have Zarmina Waziri, efterlader det hende i en uafklaret situation.

- Nu er hun i et limbo - et slags retligt tomrum. Og det er nogle situationer, vi slås lidt med, siger Niels-Erik Hansen.

Han vurderer, at det mest sandsynlige scenarie nu er, at hun hverken bliver hjemsendt eller får opholdstilladelse.

- Det meget vigtige bliver så, om hun får lov til at blive boende hjemme hos Marzia (datteren red.), eller om man vil insistere på, at hun skal overflyttes til et udrejsecenter, siger Niels-Erik Hansen.

- Næsten umuligt at få humanitært ophold i Danmark

De seneste år er det blevet markant sværere at opnå humanitær opholdstilladelse i Danmark, som typisk gives, hvis man har en meget alvorlig sygdom.

Siden 2007 er antallet af humanitære opholdstilladelser faldet fra 223 til bare otte i 2018.

Niels Erik-Hansen kalder sagen og det seneste afslag for foruroligende.

- Det er blevet næsten umuligt at få humanitært ophold i Danmark. Vi står her med en kvinde, som er så dårlig, at hun under ingen omstændigheder vil kunne klare sig i Afghanistan.