Spidskandidater i debat inden EP-valg

Aftenens debat mellem kandidaterne til Europa-Parlamentet er forbi, men der er stadig fire dage tilbage til at beslutte, hvor krydset skal sættes, inden valget afholdes søndag den 26. maj. 

I en ny Megafon-måling for TV 2 og Politiken står Venstre til at gå fra to til fire mandater ved valget og dermed blive største parti. Omvendt viser målingen, at Dansk Folkeparti står til at blive halveret i forhold til valget i 2014, hvor det EU-kritiske parti fik hele fire pladser i parlamentet.

Du kan læse mere om den seneste måling her. 

Se også

Konservative står til at beholde EU-plads i ny måling

Dansk Folkeparti lover, at uanset hvad EU siger, består den danske grænsekontrol. Det siger partiets kandidat Peter Kofod. 

Venstre er også for at bevare grænsekontrollen, men Danmark skal have en ny og moderne grænse, der ikke ligner den, vi har i dag. Den skal have løsninger fra det 2100. århundrede, så det ikke kræver flere politibetjente og manuel kontrol, siger venstrekandidat Morten Løkkegaard.

- Det er jo nærmere en afskaffelse af grænsekontrollen, siger Peter Kofod. 

Flere partier mener, det kan blive svært for Dansk Folkeparti at få permanent grænsekontrol ved den danske grænse igennem i EU. 

Alternativets Rasmus Nordqvist vil tage presset af landende ved EU's ydre grænse, som mange flygtninge og migranter krydser. 

- Vi skal sørge for, at flytninge helt legalt kan komme til Europa og få deres sag behandlet. Lige nu er det de lande, der ligger i forreste linje så at sige, der håndterer det her. Det kan vi ikke være bekendt, siger han. 

Venstres Morten Løkkegaard mener ikke, det er den rigtige vej frem.  

- Det er vigtigt, vi gør tingene i den rigtige rækkefølge. Det første problem er tilstrøming til Europa. Det næste er at styrke den ydre grænse. Derefter kan man gå i gang med at se på, hvordan vi forleder flygtningene internt. Det skal der laves en politisk løsning på. Man kan ikke stoppe flygtninge ned i halsen på stater, siger han.

Ifølge Mette Bock fra Liberal Alliance skal asylbehanlingen finde sted i nærområderne. På den måde kan der hjælpes flere flygtninge, mener hun. Det er ikke en løsning bare at tage imod i Danmark. 

- Vi bliver nødt til at være ærlige og sige, at det magter vi simpelthen ikke.  

Margrete Auken fra SF peger på, at alle lande i Europaparlamentet skal leve op til de vedtagede menneskeretskonventioner. 

- Vores menneskelighed er på spil, hvis vi ikke lever op til det, siger hun. 

Ali, der er kommet til Danmark fra Syrien, spørger: Hvorfor skal sådan en som mig blive i nærområderne? Jeg bidrager til Danmark, jeg elsker dansk kultur og betaler skat.

- Du er et godt eksmepl på en der bidrager. Det skal du have kæmpe tak for. Når vi taler om modtagecentre i nærområderne, er det for at afklare, hvem der er flygtninge, og hvem der er immigranter, så vi er sikre på, vi hjælper fygtningene, siger Jeppe Kofod (S).

Alternativet ønsker en fælles selskabsskat i EU, og Socialdemokratiet lufter tanker om en fælles bund under selskabsskatten.

- Lidt mærkeligt med europæisk samarbejde, hvor der ikke er fair selskabsbeskatning. Det er en fejl fra starten. Fælles bund under selskabsskatten i EU, og så skal vi sikre, at de lande, der giver skattely, stopper med det. Vi skal slå i bordet og sige, at vi ikke vil være i fællesskab med dem, siger Jeppe Kofod (S).

Men det er Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance uenige i:

- Vi skal ikke afgive suverænitet på skatteområdet, det er et nationalt anliggende. Men vi skal sørger for, at der er en ordentlig håndhævelse, lyder det fra Pernille Weiss (K).

Hvad vil man gøre for at undgå, at store firmaer kan uddrage sig at betale retmæssig skat? I SF er det en sag, der ligger spidskandidaten Margrethe Auken på hjerte. Hun mener, at det er en af nutidens største udfordringer.

- Hvor de tjener pengene, skal de betale skat, siger hun og peger på, at mere åbenhed i Europa-Parlamentet er et skridt i den rigtige retning, så borgerne kan følge med i processerne.

Morten Helveg Petersen (R) er enig i, at det er en stor udfordring, at virksomheder "kan shoppe rundt" og spekulere i at slippe uden om skattebetaling.

- Det er noget forbandet svineri, siger han.

Derudover peger han på, at partifællen Margrethe Vestager bør genudpeges som EU-kommissær, fordi de store firmaer "ryster i bukserne" ved tanken om hende. 

Se også

Vestager stanger milliardbøde ud til fem storbanker for valutasnyd

Morten Løkkegaard fra Venstre understreger, at der er mange forskellige velfærdssystemer, og at det ikke er realistisk at tro, at de bliver harmoniseret. Derfor bør hvert land have have ret til sit eget velfærdssytem, mener han. 

Ifølge Rasmus Nordqvist fra Alternativet er det nødvendigt at forholde sig til, at virksomhederne agerer på tværs af landegrænserne.

- Derfor kræver det, at vi sikrer et minimum af standarder for arbejdstagere i Europa. Eksempelvis på arbejdstid, eksempelvis på ferie.

LA’s spidskandidat, Mette Bock, er ”100 procent uenig” med Dansk Folkeparti. Hun mener, at den fri bevægelighed er det, der har skabt velstand i Europa.

- På lange stræk er der udmærkede regler, men det er svært at få dem håndhævet. Problemet er lovkvaliteten i EU, så vi bliver nødt til at sikre, at de regler, der er, er til at forstå, så de kan håndhæves, siger Bock.

Det næste spørgsmål går på, hvad der skal gøres ved, at mange danskere mister jobs til østeuropæiske arbejdere - eksempelvis chauffører. 

Jeppe Kofod (S) svarer, at det er vigtigt, at der bliver gjort noget konkret. Politikerne skal sikre, at man skal arbejde på danske vilkår, hvis man skal arbejde i Danmark.

Og her erklærer Enhedslistens Nikolaj Villumsen sig enig. 

- Der er mange der oplever, at deres udenlandske kollegaer bliver udnyttet, siger han og uddyber, at folk skal være velkomene til at tage jobs i Danmark, men at de i så fald skal indgå under danske arbejdsvilkår. 

Ifølge Dansk Folkepartis Peter Kofod er problemet den fri bevægelighed. Han skælder ud på vejpakken, som han ikke mener kommer problemerne til livs. 

- Vi skal sætte den fri bevægelig ud af kraft, siger han. 

Se også

EU-politikere vil undgå ny Kurt Beier-sag - men er uenige om hvordan

Enhedslisten vil have EU til i højere grad at investere i grønne løsninger - vind frem for kul, kollektiv trafik frem for veje.

Ifølge Venstres Morten Løkkegaard er det ikke et spørgsmål om enten eller - det er både og. Der er behov for adfærdsændringer, men hvis man virkelig vil have klimadagsordenen til at rykke, skal man give den forrang i lovgivningen i EU og derved tvinge lande som Tyskland, Polen og andre til at gøre noget.

Og her er Radikale Venstres spidskandidat, Morten Helveg Petersen enig. Han mener, at den danske strøm skal fragtes ud i Europa. 

- Det er ikke en given ting, for der sidder andre lande, der beskytter deres kulkraftværker, siger han og peger ligesom Løkkegaard på, at nogle lande er mindre samarbejdsvillige i forhold til den ambitiøse klimapolitik. 

Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU siger, at hun ikke mener, at EU er gode nok på det grønne område. Alle lande skal leve op til Paris-aftalen og omstillingen skal både ske globalt, nationalt og helt ned på lokalt niveau. Hun mener, at EU's retningslinjer gør det svært for Danmark at leve op til en ambitiøs klimapolitik. 

I forhold til det globale plan mener hun, at EU skal stoppe med at lave handelsaftaler med lande, der ikke vil håndhæve Paris-aftalen.

Dansk Folkeparti peger på, at det er forskning, der skal redde klimaet. Spidskandidat Peter Kofod tror ikke på, at danskerne vil lægge deres livsstil om og eksempelvis stoppe med at flyve.

- Om 20 år vil folk stadig flyve, eje en bil og spise kød. Så vi må sørge for, at den livsstil kan passe med klimaet, og derfor har vi brug for kloge hoveder, siger DF's Peter Kofod.

Liberal Alliance har samme holdning. De mener ikke, at afgifter er vejen frem. I stedet skal der forskes i nye løsninger som løser problemet.

Alternativet mener derimod, at der skal investeres i den grønne omstilling, og at der skal laves en bindende klimalov. Der skal sættes ressourcer af, så der kan blive investeret de penge, der er brug for, siger spidskandidaten Rasmus Nordkvist. 

Debattens andet spørgsmål kommer fra et medlem af Den Grønne Studenterbevægelse, som gerne vil vide, hvad politikerne konkret vil gøre for at sikre, at alle medlemslande står sammen om den grønne omstilling. 

Alternativet vil have mere kontrol og flere konsekvenser, hvis lovgivningen for brugen af kemikalier og hormonforstyrrende stoffer ikke bliver overholdt.

Dansk Folkeparti fremhæver, at de sætter højere nationale standarder end de europæiske for at komme de hormonforstyrrende stoffer til livs. Mens de konservative understreger, at der er behov for, at man lovgivningsmæssigt skal kæmpe mod det. 

Første spørgsmål går på, hvad partierne vil gøre for at undgå hormonforstyrrende stoffer.

Folkebevægelsen mod EU ønsker et forsigtighedsprincip, hvor vi siger stop, hvis der er den mindste mistanke mod produkter.

S og SF siger, at lobbyisterne har haft for frit spil.

- Den måde, man godkender kemikalier på, er alt for lemfældig. Vi skal sikre at menneskelige interesser kommer før kommercielle, siger Jeppe Kofod (S).

Valgdeltagelsen i Europa er faldet år for år. Fra næsten 62 procent i 1979 til blot knap 43 procent ved seneste valg.

I Danmark ser det dog lidt lysere ud. Her var stemmeprocenten 56 procent ved valget i 2014, men det er stadig langt fra de stemmeprocenter, vi normalt ser ved folketingsvalg.

Se også

Kun hver anden stemmer, men EU-valget har stor betydning for alle

De ti spidskandidater, der skal diskutere i aftenens debat, er: