Løkke og Mette F. mødtes i valgkampens første duel

Alternativets Uffe Elbæk var glad for at høre, at både Løkke og Frederiksen anerkender klimaet som et af de helt store problemer. Men de to statsministerkandidaters svar levede overhovedet ikke op til det ambitionsniveau, som Alternativet synes skal være gældende, siger Elbæk.

- De går ud og siger, hvad med 60 procents reduktion af CO2 i 2030, mens alle siger, den skal op på 80. De snakker om fem havvindmølleparker, men dem, der har forstand på det, siger ti. Alle siger, man skal stoppe udvinding af olie i Nordsøen, men de fortsætter med det.

- Så én ting er at sige, at de anerkender problemet. Men den medicin, de angiver, er slet ikke stærk nok, siger Alternativets forperson.

For Enhedslistens Pernille Skipper var noget af det vigtigste i aftenens debat, at der fra både Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen blev taget klart afstand "til hele den her nye tendens med meget yderligtgående højrefløjspartier".

- Når det er sagt, så er det klart, at skal man sidde som statsminister på Enhedslistens mandater, så skal vi også have indrømmelser. Det gælder på klima, på velfærd men bestemt også på udlændingeområdet, siger Skipper.

Partiet vil derfor komme med både ønsker og krav i forhandlinger med en mulig S-ledet regering efter valget, understreger hun.

Også fra det tredje regeringsparti, Liberal Alliance, er der kritik af aftenens debat. Ifølge partiets politiske leder, Anders Samuelsen, var det mest af alt en diskussion om, hvor der skal bruges penge, og hvem der vil bruge flest, men ikke hvor de skal komme fra.

Og miljødiskussionen var alt for ukonkret og fluffy. Det er ikke nok at sætte nogle mål, hvis ikke man samtidig fortæller, hvordan man skal opnå dem, mener LA-lederen.

Sidst men ikke mindst undrer Samuelsen sig over statsminsiterens kurs.

- Løkke siger selv, at han er blevet befriet, men man kan jo se, at det hele stikker fuldstændig af, når vi ikke længere har fat i håndbremsen. Det gælder bare om for dem at komme til at ligne socialdemokraterne én-til-én. Han er ved at lave samme øvelse, som Kristian Thulesen Dahl har brugt halvandet år på, nemlig at efterligne socialdemokraterne, hvorefter vælgerne flygter, og de bliver halveret.

De konservatives leder, Søren Pape Poulsen, fortæller til TV 2, at der var tre ting under aftenens statsministerdebat, der fik ham til at løfte sig fra stolen.

- Der er ikke én statsministerkandidat, der taler om, hvor pengene skal komme fra, og hvordan vores virksomheder skal behandles, for at vi kan være et velstående samfund. Det er godt nok rystende.

- Så undrede jeg mig meget over Mette Frederiksens udlændingepolitiske melding, om at hun ikke vil være statsminister, hvis der skal lempes på udlændingepolitikken. Så siger jeg bare "held og lykke" med at overbevise de radikale, Enhedslisten og andre om det.

- Og så var der det med friskolerne. At Mette Frederiksen har den frækhed at sige, at det er en overbetaling, når betalingen er 76 procent. Det er godt nok vildt og en hån mod de forældre, der tager deres frie valg og sender deres børn i friskole.

Under debatten understregede Mette Frederiksen, at hun ikke kommer til at bøje af på udlændingepolitikken efter et valg, og at hun ikke vil være statsminsiter for enhver pris. 

Det var blandt andet et svar til de radikales leder Morten Østergaard, der har stillet ultimative krav til en S-ledet regering om ændringer i netop udlændingepolitkkken. Efter aftenens debat siger han:

- Vi kan ikke tvinge nogen til at blive statsminister mod deres vilje. Men vi kan tvinge dem til at vælge. Vil man fortsætte den kurs med Dansk Folkeparti, hvor vi får Sjælsmark Kaserne, udvisningsøer, sager som lille Mint der ikke kunne blive i Danmark med sin familie. 

- Det er det valg, jeg må insistere på, der skal træffes. Vi kan ikke bare lægge stemmer til en blind fortsættelse af den nuværende regerings symbolpolitik. For os handler det om en ny retning.

Kristian Thulesen Dahl blev også spurgt til Løkkes udtalelser om de 'skæve' udlændingeregler, hvor statsminsteren kritiserede DF og S for ikke at ville bløde op i reglerne.

DF-formanden underer sig over, at Løkke på den måde undsiger deres politik.

- Det er lidt grotesk at opleve, og man må jo sige, at Lars Løkke Rasmussen har foretaget nogle ryk, siden han udskrev valget. Han leder efter en position, og der kommer nogle nyskabelser undervejs.

Undervejs i debatten spurgte en kvindelig tilskuer Mette Frederiksen (S), om ikke Socialdemokratiets planer om at skære i støtten til friskolerne vil blive et stort problem for især skoler på landet, der ifølge hende risikerer at lukke.

Det viser sig efterfølgende, at kvinden hedder Maren Skotte, og at hun er kommunikationschef i Dansk Friskoleforening. Det vidste TV 2 ikke, da hun fik lov at stille spørgsmålet. Havde det været tilfældet, skulle hun have været varedeklareret.

- Hun meldte sig spontant under debatten ved at række fingeren op og glemte at fortælle os, at hun var ansat i en interesseorganisation, selvom vi spurgte. Det var ærgerligt, og det ville vi gerne have vidst og fortalt seerne, siger Svend Rasmussen, der er redaktionschef hos TV 2 Nyhederne.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, siger til TV 2, at han synes, Lars Løkke Rasmussen var langt mere konkret i sine svar i aftenens debat.

- Jeg bed mærke i, at Mette Frederiksen igen i aften undlader at blive konkret på en lang række områder. Det knytter sig til deres kampagne fra de seneste måneder, hvor de forsøger at tale sig ind i hjerterne på danskerne med en masse løfter uden at være konkrete.

- Alle skal bare sidde tilbage med fornemmelsen af, at det er dém, der får markant forbedrede vilkår, men når man spørger ind til det, om det så er pension eller penge til den offentlige sektor, så bliver det meget fluffy.

Hermed er aftenens statsministerduel slut. Vi følger op med reaktioner på debatten.

24-årsreglen kommer ikke til at forsvinde, fastslår Mette Frederiksen som svar til en af spørgerne i salen. 

Løkke erkender, at reglerne nogle gange rammer skævt, blandt andet er hans egen svigerdatter kommet i klemme, og han vil derfor gøre det nemmere for udlændinge fra nogle lande at komme til Danmark, siger han.

- Det er dilemmaet for os politikere, at når vi laver regler, så gælder de, også i tilfælde hvor det ikke var det, vi havde tænkt os. Derfor har jeg forsøgt at bløde op, men det vil DF og Socialdemokratiet ikke være med til, siger Lars Løkke.

Næste spørgsmål er også fra salen. En kvinde spørger de sto statsministerkandidater, hvordan de vil få unge nydanskere inddraget i samfundet og få dem til at føle sig som en del af fællesskabet?

- Tonen er ofte hård og generaliseringere flyver gennem luften. Så vi politikere må tage ansvaret på os og tage nogle af nuancerne med i denbatten, for de er næsten forsvundet, svarer Mette Frederiksen.

- Og så må jeg sige i forhold til Rasmus Paludan, at Lars vi bliver nødt til at sige endnu mere fra. Jeg møder børn, der er bange for at blive deporteret. Der har vi et kæmpe ansvar for at sige nej, der er en streg, og den skal han ikke have lov til at overskride.

Løkke erklærer sig enig med den socialdemokratiske formand.

Som svar på et spørgsmål fra salen siger både Løkke og Frederiksen ja til fortsat grænsekontrol. 

VS

• Ydelser

  Regeringen har ad flere omgange sænket ydelserne for nytilkomne. Ifølge regeringen har det bidraget til, at antallet af asylansøgere er faldet. Sænkelserne er blevet kritiseret for at sende især børn i fattigdom. Den såkaldte hjemsendelsesydelse er i 2019 blevet sat ned fra 12.364 kr. til cirka 10.000 kr. om måneden for enlige forsørgere.

  Mette Frederiksen afviser, at hun efter et valg vil sætte ydelserne op. Men Socialdemokratiet er modstander af regeringens kontanthjælpsloft og taler om at give flere penge til enlige forsørgere med høj husleje og flygtningefamilier med børn. En såkaldt ydelseskommission skal efter valget komme med bud på nye tiltag.

• Udenlandsk arbejdskraft

  Venstre og resten af regeringen har forsøgt gøre det lettere for danske virksomheder at hente udenlandsk arbejdskraft. Ønsket var sænke den såkaldte beløbsgrænse, så borgere fra ikke-EU lande som eksempelvis USA, Australien, Japan, Rusland og Mexico i fremtiden ikke skulle have en lige så høj årsløn som den nuværende grænse på 418.000 kr. for at få adgang til Danmark.

  Socialdemokratiet vil ikke sænke beløbsgrænsen og har sammen med DF været med til at forhindre, at det sker. Mette Frederiksen frygter, at en sænket beløbsgrænse vil presse de danske lønninger ned. S vil dog gerne være med til at forenkle reglerne for at hente arbejdskraft fra andre EU-lande og oprette midlertidige jobcentre i Sydeuropa.

• Kvoteflygtninge

  Danmark har ikke taget imod FN's kvoteflygtninge i dele af 2016 samt hele 2017 og 2018. Regeringen har besluttet det og argumenterer for, at der først skal styr på integrationen af dem, der allerede er her. Flere V-borgmestre er kritiske. Regeringen har ikke sagt, hvad der skal ske i 2019 og de kommende år.

  Socialdemokratiet støtter regeringens nej til kvoteflygtninge, men vil tage imod en lille gruppe særligt udsatte på omkring 30 personer årligt. I både baglandet og folketingsgruppen har der været kritik af beslutningen om ikke at tage imod kvoteflygtninge.

• Grænsekontrol

  Danmark har haft midlertidig grænsekontrol siden begyndelsen af 2016. Regeringen har forlænget den flere gange, og selvom Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen vil af med den "hurtigst muligt", er der ikke meget, der tyder på, det sker foreløbigt.

  Socialdemokratiet bakker op om den nuværende grænsekontrol, og partileder Mette Frederiksen har ikke talt om, at den skal droppes.

De to partiledere debatterer spørgsmålet om, hvordan de vil sikre friskolernes overlevelse. Mette Frederiksen taler om lighed og bedre balance mellem folkeskole og tilskuddet til friskoler.

Det får Løkke til at reagere:

- Det er en helt vild retorik at tale om at overbetale nogen, når det går ud på, at nogen der allerede har betalt deres kommuneskat får et tilskud svarende til 76 procent af hvad en folkeskoleplads koster, siger han.

Mette Frederiksen siger, at hun er klar til at føre flere penge til daginstitutionerne.

- Vi fremlægger vores økonomiske politik i morgen og anviser også, hvordan vi kan sikre lidt flere penge til velfærd.

Løkke siger, at der også er flere penge til dagsinstitutionerne i hans 69 velfærdsmilliarder.

- Vi kommer til at investere mere i det, og jeg har foreslået, at vi skal lave en mini-trepartsforhandling med kommunerne, FOA og BUPL for at lægge en plan for, hvordan vi bruger pengene.

Som direkte reaktion på et spørgsmål fra en ung dreng erkender begge partiledere, at skruen blev strammet for meget med skolereformen, der blandt andet forlængede skoledagene.

- Der fik vi nok lige strammet garnet for meget, siger Løkke.