Gyldendal var imod politisk korrekt tankepoliti - få dage efter udgav de censurerede børnerim

Gyldendals udgivelse af Halfdan Rasmussens berømte bog 'Børnerim' har skabt debat de seneste dage. Otte af rimene er nemlig blevet pillet ud, fordi de indholder ord som 'neger' og 'hottentot'.

En beslutning, som Gyldendals direktør, Morten Hesseldahl, forsvarer og står ved.

Men for tre dage siden var Morten Hesseldahl også i medierne. Her handlede historien om, at amerikanske forlag benytter sig af sensitivity readers eller følsomheds-korrekturlæsere, der er en form for mangfoldighedskonsulenter, der har til opgave at gennemgå litteratur og tjekke, om forfatterens ord kan krænke minoritetsgrupper.

Til den historie udtalte Morten Hesseldahl i en video, som Gyldendal havde sendt til 'Go' morgen Danmark':

- På Gyldendal kommer vi ikke til at benytte os af krænkelseskonsulenter. For os er det ikke afgørende, at vores bøger ikke krænker. Det er afgørende, at de siger noget vigtigt og relevant. Derfor er vi helt solidariske med vores forfattere, siger han.

- Det er en dårlig idé at have et politisk korrekt tankepoliti, som der bliver lagt op til, sagde han.

Men da Gyldendal onsdag udgav Halfdan Rasmussens bog 'Børnerim' i en udgave, hvor otte rim er blevet fjernet, havde piben fået en anden lyd.

- De (rimene, red.) er skrevet i en bestemt tid, hvor intentionen var en anden. Man vil måske kunne blive stødt af dem og finde dem racistiske, sagde Morten Hesseldahl ifølge Ritzau.

Har ikke noget imod at krænke

Morten Hessedahl mener ikke, at han modsiger sig selv eller har ændret holdning på den korte tid.

- Det, jeg argumenterede imod dengang, var, at vi ikke har brug for eksterne pseudo-eksperter til at fortælle, hvad der krænker og ikke krænker. Vi har ikke noget imod at udgive noget, der krænker. Det at krænke er ikke noget, der får os til at fravælge en udgivelse. Vi udgiver ikke noget bare for at krænke, siger han.

Morten Hesseldahl lægger vægt på, at Gyldendal ikke har fjernet den gamle udgivelse, der indeholder de otte digte.

- Vi laver den her nye udgivelse, fordi vi gerne vil brede forfatterskabet ud til et nyt publikum, som måske har svært ved at forstå de gamle digte. Det er en valgfrihed, vi stiller op. Vi trækker ikke de bøger tilbage, som kan virke krænkende, fordi vi faktisk mener, at de oprindelige Halfdan Rasmussen digte har en værdi, siger han.

Fem hottentotter, der sidder og prutter

Et af de rim, der er blevet fjernet, er 'Negerdukken lille Sam', der handler om en negerdukke, der bliver usynlig om natten.

- Mors fine dug er hvid. Jeg syr en skjorte af den. Så kan Sam få skjorten på. Så han kan ses om natten, lyder det i digtet.

I rimet 'Sikken et hus' fra 1964 kan man læse om "fem hottentotter, der sidder og prutter".

I et andet digt af Halfdan Rasmussen kan man læse om en "lille negerdukke", der sover i barnets seng med en "gul kineserdreng".

- Vi er én familie. Børn af samme jord. Sov, min sorte søster. Sov, min gule bror, lyder det i digtet.

Halfdan Rasmussens familie har været i kontakt med forlaget i forbindelse med udgivelsen. De har accepteret udgivelsen, men de har kæmpet imod, at de otte digte skulle redigeres ud, fortalte Halfdan Rasmussens datter, Iben Nagel Rasmussen, i Radio24Syv onsdag.

Redigerer ikke efter folkestemningen

Historien har skabt voldsom debat på sociale medier, og få er enige i Gyldendals beslutning.

I har ikke ligefrem haft medvind i befolkningen i den her sag. Gør det indtryk?

- Overhovedet ikke. Det er ikke en popularitetsøvelse, vi er ude i. Vi gør det, fordi det er det rigtige at gøre og ikke for at følge en eller anden folkestemning. Det er, som om der er en særlig pointe i, at der skal råbes neger ude i oplæsningslokalerne, og det synes jeg sådan set ikke, siger Morten Hesseldahl.

Så befolkningens reaktion har ikke givet anledning til overvejelser om, hvorvidt I har truffet den rigtige beslutning eller måske vil handle anderledes i fremtiden?

- Nej, vi redigerer jo ikke vores bøger efter en afstemning i befolkningen. Vi redigerer efter, hvad vi tror, vil være den rigtige udgivelse. Og her har vi lagt en ny udgivelse frem ved siden af det, der hele tiden har været. Beskyldningen om, at der skulle være censureret, har jeg meget svært ved at se, siger han og fortsætter:

- Jeg kan undre mig over, at man reagerer så voldsomt på, at der er et ekstra valgtilbud her. Jeg kunne forstå, man reagerede voldsomt, hvis man fjernede noget, fordi forlaget ikke turde opretholde udgivelsen af det. Er det krænkende, siden folk bliver så ophidsede, at der er et ekstra tilbud, hvor børn i fire-årsalderen slipper for at høre ordet neger? Er det krænkende?