EP-valg 2019

Magrethe Vestager i valgdyst om EU-topposter - følg med her

Hvad skete der? Seks spidskandidater til EU’s højeste politiske embeder – herunder den danske konkurrencekommissær, Magrethe Vestager – mødtes til debat i Europa-Parlamentet i Bruxelles.

Hvad er på spil? Kandidaterne er blandt andet i spil til posten som formand for Europa-Kommissionen, der er en af de mest magtfulde roller i EU-systemet.

Vestagers eneste mulighed: Aftenens debat var den eneste med Magrethe Vestager som repræsentant for sit parti, ALDE, som har opstillet syv spidskandidater.

Live-bloggen bliver ikke længere opdateret.

Højrenationalisme skal bekæmpes

Aftenens sidste emne var den stigende grad af højrenationalisme, som ses i flere EU-lande. Et emne, som kandidaterne talte meget passioneret omkring.

- Ja, det er vores skyld, men vi har løsninger. Vi har talt om dem i aften. Vi skal finde sammen om ideen om at skabe europæisk sammenhold for at løse de problemer, vi står over for i fremtiden, lød det fra Frans Timmermand fra det store røde parti, PES.

- Folk føler ikke, at det er deres Europa. Det vil jeg ændre. Europa-Parlamentet er det sted, hvor fremtiden for Europas skal besluttes. Vi har brug for et demokratisk Europa for fremtiden. Og vi har brug for en mekanisme til at forsvare vores Europa, sagde det største parti, EPP's, spidskandidat, Manfred Weber.

Det fik de EU-kritiske konservative ACREs kandidat Jan Zahradil til at sende en stikpille til de to store partier:

- Jeg tror ikke, at mere og mere EU er løsningen for hvert eneste problem, som for eksempel EPP og PES, der har ledet EU de seneste 25 år, gør. Og jeg tror ikke, de kan komme med en løsning.

Magrethe Vestager løsning var et meget jordnært et at slagens. EU-politikerne skal mere i øjenhøjde med europæerne:

- Hvis du skal ændre ting, er du nødt til at ændre dig selv først. Måden vi taler på; vi taler ofte, som om vi holder på en hemmelighed. Sidste år fik vi digitale borgerrettigheder. Det kaldte vi  GDPR. Hvordan kan vi forvente at folk sætter pris på det? Vi bliver nødt til at tale på en anden måde, vi bliver nødt til at fjerne betegnelserne.

Kan Magrethe Vestager blive den næste formand?

Lyn-analyse

Vestager er jo ikke på forhånd udråbt som storfavoritten til at få stillingen som formand for kommissionen. Hos bookmakerne står hun på en fjerdeplads efter både den konservative og socialdemokratiske spidskandidat og også efter Brexit-forhandleren Barnier. Vestager står til godt ni procents chance. Men hvis alle brikker i det kæmpe europæiske puslespil falder ud til hendes fordel – så har hun muligvis en mulighed. Men vi taler her om en af de helt store og meget uigennemsigtige magtkampe – og den er først for alvor begyndt.

 

Hvordan bliver EU-kommissionens formand udpeget?

Ved sidste EU-valg i 2014 blev kommissionsformanden valgt efter den såkaldte spidskandidat-proces.

Før 2014 blev formanden indstillet af EU-landenes stats- og regeringschefer, og efterfølgende godkendt af Europa-Parlamentet. Men i Lissabon-traktaten fra 2009 blev det indskrevet, at medlemslandene skulle indstille formanden ”under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet”.

For at give de europæiske vælgere mulighed for at præge, hvem der bliver kommissionsformand, bestemte et flertal i Europa-Parlamentet, at hvert EU-parti skulle stille til valget i 2014 med en spidskandidat. Den kandidat, der efter valget kunne mønstre et flertal, blev godkendt til formandsposten af parlamentet.

Flere EU-lande er dog imod den nye proces, og ved et uformelt møde sidste år aftalte stats- og regeringscheferne, at de efter dette valg ikke per automatik vil indstille en af spidskandidaterne til formandsposten. Det er derfor ikke givet, at det bliver en af de i alt 15 opstillede spidskandidater, der bliver kommissionsformand.

Bred enighed: Klima skal øverst på dagsordenen

Selvom de seks spidskandidater har forskellige forslag til, hvordan EU bliver mere grønt, er de alle enige at sætte miljøet øverst på dagsordenen. Ifølge Magrethe Vestager kan hver borger gøre sit, men det er op til EU-institutioner at sætte ind for alvor:

- Meget af den teknologi, vi har brug for, har vi allerede allerede. Så vi kan investere EU-midler og nationale midler – og vi kan, selvfølgelig, investere mere, end vi gør i dag. Men vi har ikke brug for at vente på teknologi. Vi har så meget, vi kan gøre allerede.

Den store røde blok PES' spidskandidat Frans Timmermand mener afgifter er den rigtige vej at gå:

- Vi beskatter brændstof til biler og tog, men ikke til fly. Det er uacceptabelt. Hvorfor indfører vi ikke en CO2-afgift for alle virksomheder i Europa, hvis indtægt vi kan give tilbage til folket, så de kan gøre deres boliger bæredygtige? Hvorfor indfører vi ikke de tiltag?

 

Debatten i aften præges af emner, der både splitter kandidater og truer med at splitte hele EU, lyder det fra TV 2's internationale korrespondent, Svenning Dalgaard.

Lyn-analyse

Klimaet er vigtigt. Socialdemokraternes hollandske Frans Timmermans og de grønnes tyske Ska Heller kæmper om, hvem der er mest grøn. Klimaet er et svagt punkt for de konservatives tyske Manfred Weber. 

En EU-hær splitter også.  Den konservative Manfred Weber og de liberales leder, belgiske Guy Verhofstat, er for. Men Verhofstadt er her ikke i aften, og partifællen Margrethe Vestager kan tegne en ny linje. Socialdemokraternes Timmermans er skeptisk, og de grønnes Ska Keller er klart imod.

Skal EU vride armen om på Polen og Ungarn for at forhindre, at de underminerer demokratiet? Timmermans har i kommissionen lagt en hårdt linje. Men den tyske konservative Manfred Weber kritiseres af alle andre for at have et venligt forhold til Ungarns regering.

Økonomien splitter nord og syd i EU. Både de grønne og socialdemokraterne har før kritiseret tyske Manfred Weber for at støtte EUs spareprogrammer i Sydeuropa. Det er Webers chance i aften at pege på økonomisk succes i Spanien og Portugal.

Ligestilling? Skal halvdelen af kommissærerne være kvinder? Margrethe Vestager siger, at det er på tid at få en forkvinde for EU-kommissionen. Det kunne passende være hende selv.

Spitzenkandidat-proceduren? Har det mening, at parlamentet skal bestemme, hvem der skal være EU-kommissionens formand, når nu traktaten siger, at det er EU-topmødets opgave? De konservative og socialdemokraterne er de to store grupper – så: jatak. Margrethe Vestagers liberale udgør et af de mindste grupper – så; nejtak. Men en kvinde?- jatak, meget gerne.

 

Vestager: Vi har brug for et fælles asylsystem

Det første emne, der diskuteres i aftenens spidskandidatdebat, er migration. Magrethe Vestager mener, der er brug for et fælles asylsystem.
- Migration er kommet for at blive på grund af klimaforandringerne og de økonomiske forhold. Jeg ser europæere som åbne folk med åbne hjerter, og de vil gerne beskytte folk, der er har brug for det. Men vi skal sikre, at migrationen er lovlig, og der har vi brug for fælles løsninger med et fælles asylsystem, lyder det fra den danske spidskandidat.

Lyn-analyse

Det er en af de helt store politiske begivenheder her i den europæiske valgkamp. Det svarer lidt til det, vi kalder partileder-runder, når der er dansk valg. Det er her, frontfigurerne fra de væsentlige grupper og partier i Europa krydser klinger. Alle folk, der bejler til at få en af de absolutte top-poster i EU – ikke mindst kommissionsformandsposten. Og set med danske øjne er det selvfølgelig super interessant, at det er Margrethe Vestager, der taler på de liberales vegne. Det er en debat, som bliver vist i hele Europa – og som har enorm bevågenhed.

 

Aftenens emner

Debatarrangementet er netop begyndt. Efter åbningsrunden er debatten inddelt i tre dele med følgende emner på programmet:

Del 1: Migration, ungdomsarbejdsløshed

Del 2: Klimaforandringer og miljø, beskatning og konkurrence

Del 3: International handel og EU’s rolle i verden, populisme, demokratisk afstand og EU’s relevans

De seks spidskandidater

Klokken 21.00 indtager seks spidskandidater til posten som formand for EU-kommissionen Europa-Parlamentets plenarsal i Bruxelles for diskutere, hvordan de vil håndtere emner som blandt andet migration og klima, hvis de kommer til magten i EU de næste  overtager formandsposten efter Jean Claude-Juncker 1. november og fem år frem.

Blandt dem er EU’s to største partiers spidskandidater; det blå parti EPP’s Manfred Weber og det røde parti PES’ Frans Timmermand.

Det tredje største parti, ALDE, har sendt en af partiets syv spidskandidater i debat; den danske EU-konkurrencekommissær Magrethe Vestager.

De øvrige kandidater er Jan Zahradil fra de EU-kritiske konservative ACRE, Ska Keller fra De Grønne og Nico Cué fra den europæiske venstrefløj, European Left.

Seks kandidater til EU's topjob

Disse politikere mødtes onsdag aften til debat i Bruxelles

Manfred Weber

Manfred Weber

Parti: EPP (det konservative og kristendemokratiske parti)

Fra: Tyskland

Manfred Weber er medlem af det bayerske CSU-parti. Han har aldrig bestridt en stor post i tysk politik, men har siddet i Europa-Parlamentet siden 2004. Siden 2014 har han været formand for EPP-gruppen, den største i Parlamentet. Kun 26 procent af de tyske vælgere ved, hvem Weber er, men med Angela Merkel og det største europæiske parti i ryggen er han storfavorit til at vinde posten som kommissionsformand.

Partiet står til at blive størst ved valget med 171 ud af 751 mandater.

Danske EP-medlemmer af samme partifamilie:

Nuværende: Bendt Bendtsen (K).

Først på listen ved dette valg: Pernille Weiss (K)

Foto: Christian Bruna / Ritzau Scanpix

Frans Timmermans

Frans Timmermans

Parti: PES (det socialdemokratiske parti)

Fra: Holland

Den tidligere hollandske udenrigsminister Frans Timmermans er med sine sprogkundskaber som skabt til EU; han taler, foruden hollandsk, flydende engelsk, fransk, tysk, italiensk og russisk. Han er i øjeblikket næstkommanderende i EU-Kommissionen, og han har især markeret sig ved at gå i clinch med lande som Polen og Ungarn for ikke at respektere EU's grundlæggende retsstatsprincipper.

Partiet står til at blive næststørst ved valget med 146 af 751 mandater.

Danske EP-medlemmer af samme partifamilie:

Nuværende: Jeppe Kofod (S), Christel Schaldemose (S), Ole Christensen (S).

Først på listen ved dette valg: Jeppe Kofod (S).

Foto: Ronald Wittek / Ritzau Scanpix

Margrethe Vestager

Margrethe Vestager

Parti: ALDE (det liberale parti)

Fra: Danmark

Margrethe Vestager er EU’s konkurrencekommissær og er blevet berømt verden over ved at skride ind over for virksomheder som Apple, Google og Facebook - og senest verdens største bryggeri, AB InBev, når de ikke har overholdt EU-loven på skatte- og konkurrenceområdet. ALDE-partiet har valgt at stille med intet mindre end syv kandidater, som også tæller den tidligere belgiske premierminister Guy Verhofstadt, men hvoraf Vestager er den mest prominente.

Partiet står til at blive tredjestørst ved valget med 101 af 751 mandater – hvis de vel at mærke kan overtale franske Emmanuel Macron til at lege med.

Danske EP-medlemmer af samme partifamilie:

Nuværende: Morten Løkkegaard (V), Jens Rohde (R), Morten Helveg-Petersen (R).

Først på listen ved dette valg: Morten Løkkegaard (V), Morten Helveg-Petersen (R) (og måske Mette Bock (LA), som endnu ikke har lagt sig fast på en gruppe).

Foto: Aris Oikonomou / Ritzau Scanpix

Jan Zahradil

Jan Zahradil

Parti: ACRE (de EU-kritiske konservative)

Fra: Tjekkiet

Den relativt ukendte tjekke har siddet i Europa-Parlamentet siden 2004. Han har sagt, at han ikke går ind for spidskandidat-processen, men at han stiller op alligevel for at kunne sprede sit budskab. Partiet inkluderer lige nu blandt andet de britiske konservative og Dansk Folkeparti, men førstnævnte ryger ud med Brexit, og sidstnævnte har sagt, de efter valget i stedet vil alliere sig med det italienske parti Legaen.

Partiet står til at blive femtestørst ved valget med 60 mandater af 751.

Danske EP-medlemmer af samme partifamilie:

Nuværende: Morten Messerschmidt (DF), Anders Vistisen (DF), Jørn Dohrmann (DF).

Først på listen ved dette valg: Ingen, da Dansk Folkeparti har meldt ud, at de forlader gruppen.

Foto: ACRE

Ska Keller from Germany celebrates after being elected as one of two top candidates of the European Greens party for the European election 2019 during the 29th European Council of the Green Party in Berlin, on November 24, 2018.  Carsten Koall / dpa / AFP

Ska Keller

Parti: De Grønne

Fra: Tyskland

Den blot 37-årige Ska Keller kan i år fejre ti år som medlem af Europa-Parlamentet, hvor hun er en af de to formænd for den grønne gruppe. De Grønne har valgt at stille med to kandidater; den anden er hollandske Bas Eickhout, som er uddannet i kemi og miljøvidenskab og har bidraget til den FN-klimarapport, som i 2007 vandt Nobels fredspris.

Partiet står til blive sjettestørst ved valget med 55 af 751 mandater.

Danske EP-medlemmer af samme partifamilie:

Nuværende: Margrete Auken (SF).

Først på listen ved dette valg: Margrete Auken (SF).

Foto: Carsten Koall / Scanpix Denmark

Nico Cué

Nico Cué

Parti: European Left (den europæiske venstrefløj)

Fra: Spanien

Nico Cué startede som metalarbejder, da han var 20, og har siden 2006 været fagforeningsleder i Belgien. Den europæiske venstrefløj består af alt fra portugisiske kommunister og danske EU-modstandere til den mere EU-venlige venstrefløj i for eksempel tyske Die Linke. Partiet stiller med to spidskandidater, hvoraf den anden er slovenske Violeta Tomić.

Partiet står til at blive syvendestørst ved valget med 50 af 751 mandater.

Danske EP-medlemmer af samme partifamilie:

Nuværende: Rina Ronja Kari (N).

Først på listen ved dette valg: Nikolaj Villumsen (Ø), Rina Ronja Kari (N).

Foto: Dominique Hommel / Europa-Parlamentet