Valg 2019

Partilederne udfordrede hinanden på fakta - men havde de selv styr på den?

TV 2 har kigget nærmere på nogle af politikernes påstande fra valgkampens første partilederrunder.

Under tirsdagens partilederdebatter på DR og TV 2 opstod der flere gange uenighed om faktuelle forhold politikerne imellem.

Det gjaldt blandt andet i diskussionerne om integration og klima.

Særligt i debatten om klima havde partilederne meget forskellige opfattelser af, hvor godt Danmark klarer sig i verden.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde eksempelvis, at "Danmark havde den grønne førertrøje på".

Omvendt lød det fra Enhedslistens Pernille Skipper, at "Danmark er blandt de lande i verden, der sviner allermest per indbygger".

Men kan Danmark både have den grønne førertrøje på, samtidig med at danskere er nogle af de største klimasyndere?

Danskerne har højt CO2-aftryk

Lars Løkke Rasmussens udsagn handler først og fremmest om energisektoren og den energiaftale, som regeringen sammen med resten af Folketingets partier vedtog sidste år.

Ifølge aftalen skal der blandt andet bygges tre havvindmølleparker på samlet 2400 MW frem mod år 2030 - i runde tal svarende til strømforbruget for 800.000 husstande.

Samtidig henviste statsministeren i partilederdebatten til, at Danmark i marts af FN blev bedt om at lede hele energisporet i arbejdet frem mod det næste klimatopmøde i New York.

Kigger man på øjebliksbilledet for, hvor Danmark ligger i forhold til forbrug af vedvarende energi sammenlignet med resten af Europa, er vi dog et godt stykke fra at føre:

Når Pernille Skipper derimod påstår, at danskerne er nogle af dem i verden, der sviner allermest, henviser hun til tal fra tænketanken Concito.

Tal, der opgør det såkaldte CO2-aftryk for den gennemsnitlige dansker. Med en årlig udledning på gennemsnitligt 19 ton CO2, ligger danske borgere langt over verdensgennemsnittet på seks ton.

Den høje CO2-udledning per indbygger skyldes ifølge Concito først og fremmest danskernes materielle forbrug og generelt høje levestandard.

Vermund: Efterkommere er mere kriminelle

Udover de mange diskussioner om klima fyldte integrationen og udlændingespørgsmålet også meget. Under debatten hos DR sagde Nye Borgerliges Pernille Vermund blandt andet, at "integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark går dårligere år for år".

- Det er faktuelt forkert, lød det hurtigt fra hendes sidemand Alternativets Uffe Elbæk.

Pernille Vermund argumenterede for den dårlige integration ved at sige, at kriminaliteten for efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er steget fra 2016 til 2017. Hun sagde samtidig, at kriminalstatistikkerne "brager derudaf".

Det kan imidlertid hurtigt konkluderes, at kriminaliteten i Danmark generelt er faldet gennem de seneste år. Danmarks Statistiks opgørelser for både antal anmeldt kriminalitet og domme viser et fald.

Det samme gælder antallet af dømte personer:

Men spørgsmålet er, om kriminaliteten for efterkommere af indvandrere i Danmark faktisk er steget, som Pernille Vermund sagde.

Er efterkommere blevet mere kriminelle?

Pernille Vermund tager udgangspunkt i en udgivelse fra tænketanken Unitos, der er baseret på Danmarks Statistiks kriminalitetsindeks for indvandrere og efterkommere, der udkommer i den årlige rapport ’Indvandrere i Danmark’.

De nyeste tal i rapporten er fra 2017.

Kriminalitetsindekset kan være en smule kompliceret at forstå. For at kunne læse tallene, skal man vide, at det såkaldte indekstal er 100, hvilket skal forstås som kriminalitetsniveauet for hele Danmarks befolkning.

For gruppen ikke-vestlige mandlige efterkommere lå tallet i 2016 på 319 i 2016. Det betyder, at denne gruppe begår 219 procent mere kriminalitet i forhold til hele den mandlige befolkning i Danmark.

I 2017 var dette steget til 234 procent. At der er tale om en stigning - som Pernille Vermund påstod - er altså rigtigt. Og så alligevel ikke.

Forsker: Alderskorrigerede tal mest retvisende

De alderskorrigerede tal for gruppen af mandlige ikke-vestlige efterkommere er korrigeret for gruppens alderssammensætning. Her ses det, at indekstallet for 2016 og 2017 var det samme - nemlig 245.

Der er altså ikke sket en stigning på de to år.

Seniorforsker ved Rockwool Fondens forskningsenhed Lars Højsgaard Andersen forklarer, at det er væsentligt at se på de alderskorrigerede tal.

- En befolkningsgruppes kriminalitet påvirkes af, hvordan gruppen er sammensat aldersmæssigt.

- I dette tilfælde er der mange flere unge i gruppen af efterkommere sammenlignet med antallet af unge i hele befolkningen. Da unge mennesker generelt er i højrisiko for at begå kriminalitet, bør man tage udgangspunkt i de alderskorrigerede tal for at få det mest retvisende billede, siger han.

Ifølge Lars Højsgaard Andersen skyldes stigningen i de ikke-korrigerede tal derfor udelukkende, at der relativt set er flere efterkommere i den mest kriminalitetstruede aldersgruppe i 2017 i forhold til 2016.

For perioden 2013-2017 ses det dog, at der for de alderskorrigerede tal er sket en stigning: