Hvad skete der? Statsminister Lars Løkke Rasmussen gik på talerstolen og udskrev folketingsvalg.
Hvornår? Valget skal afholdelse grundlovsdag, onsdag 5. juni 2019.
Partilederdebat: Tirsdag aften mødtes partilederne til tv-debatter med fokus på klima, udlændinge og pension.
Livebloggen opdateres ikke længere.
I den første meningsmåling, efter Lars Løkke Rasmussen gik på talerstolen og udskrev valg, er der fortsat stort flertal til rød blok.
Således viser målingen, at rød blok står til at få 91 mandater – uden Alternativet, mens blå blok får 74.
Målingen er lavet tirsdag eftermiddag, og de netop overståede partilederrunder på DR og TV 2 har derfor ikke haft indflydelse på udfaldet.
Det blev det sidste i aftenens anden debat. Dermed kan partilederne give hånd og begive sig videre ud i de næste 29 dages valgkamp.
Lars Løkke Rasmussen (V) prøver at forklare, at der er forskel på positiv og negativ parlamentarisme. I Danmark har vi negativ parlamentarisme, og det betyder her, at Løkke kun går af, hvis der er flertal imod ham. Det bruger han som undskyldning til at sige, at han ikke behøver at svare på, om han vil lade sin regering være baseret på Stream Kurs’ mandater. Det er valgteknik.
Debatten slutter med spørgsmål om mulige regeringsdannelser efter valget. Alle partilederne bliver spurgt, hvem der ikke vil danne regering baseret på Stram Kurs' eventuelle mandater efter et valg.
Mange partier række hånden i vejret, men Lars Løkke Rasmussen gør ikke. Han afviser at reducere spørgsmålet til "en børnehaveleg". Han henviser til, at vi i Danmark har negativ parlamentarisme, hvor en regering bare ikke skal have et flertal imod sig.
Ordet gives nu videre til den Isabella Arendt Laursen fra Kristendemokraterne, der lægger op til, at blandt andet kan gøre noget for klimaet gennem skattesystemet, så de bæredygtige løsninger bliver de billigste for forbrugerne. Det vigtigste er, at vi gør noget og ikke "sender aben videre", fastslår hun.
- Det er min generations problem, og det er en svinestreg uden lige, at mine forældre og bedsteforældres generation ikke har taget det seriøst, siger næstformanden.
Ifølge Kristian Thulesen Dahl skal vi lave grøn omstilling i et tempo, hvor den teknologiske udvikling kan følge med. Derfor skal vi i en årrække fortsætte med at bruge olie og gas, mener han.
Morten Østergaard undrer sig over, at regeringen har en tæller over antallet af udlændingestramninger, men ikke over hvor mange klimatiltag, den har gennemført.
Konservatives Søren Pape Poulsen mener, det er vigtigt at huske det gode humør. Han henviser til, hvordan danske virksomheder og organisationer på stribe melder nye klimainiativer ud.
- Men at tro, at bare fordi vi gør noget her i Danmark, er det ligemeget, hvad man gør i EU og resten af verden, holder ikke, siger Pape.
Hverken Rasmus Paludan (Stram Kurs) eller Pernille Vermund (Nye Borgerlige) er en "one trick pony". Faktisk samler de også nogle folk op i den her klimadiskussion. Klimafornægterne har længe været hjemløse i et folketing, hvor alle partiformænd rækker hånden op, når de bliver spurgt om, hvem der har den mest ambitiøse klimapolitik.
Rasmus Paludan siger, at hans plan går ud på at sikre klimaindsatsen nationalt. Så kan vi bedre hjælpe resten af verden, siger han.
Uffe Elbæk mener, at der er et stort gab mellem, hvad politikerene siger, og hvad man gør. Han kræver mere handling og snakker stop for fossile brændstoffer.
- Én ting er, at vi siger, at vi er blevet grønne. Nu skal der simpelthen handling bag ordene, siger Alternativets forperson.
Partilederne bliver spurgt, hvem der mener, de er mest ambitiøse på klimaspørgsmålet, og straks vælter det op med hænder fra en lang række af partilederne.
Det er som om, Uffe Elbæk (Alternativet) har glemt jubeloptimisten fra sidste valgkamp og er i stedet blevet lidt småborgerlig deprimeret. Det vil koste partiet dyrt for de levede på at turde tro på de løsninger, som for mange andre virkede som fantastidéer, og de levede på god tone og godt humør.
Alternativets forperson Uffe Elbæk siger, at han nærmest er rystet over retorikken fra Stram Kurs' formand, som han sammenligner med apartheid.
Han siger, at han godt kan forstå, hvis børn af indvandrere går hjem og spørger, om de skal smides ud af Danmark.
- Men der må jeg bare sige, at nej, I skal ikke smides ud, fastslår Elbæk i debatten.
Stram Kurs vil have flere udlændinge ud af Danmark. Og har man fået statsborgerskab ved lov, kan vi lave nye love, der laver det om, mener Rasmus Paludan. Han afviser, at der skulle være tale om etnisk udrensning.
- Jeg synes, jeg bringer debatten, derhen hvor den skal være, for hvis man ikke taler ærligt om problemnet, får man ikke løst det, siger Paludan.
LA-formand Anders Samuelsen mener, at Stram Kurs' formand "snyder på vægten", når han bare vil smide folk ud, så snart de ikke er danske nok. Ifølge Samuelsen skal vi blandt andet blive bedre til at hjælpe i nærområderne.
Radikale Venstres leder, Morten Østergaard, siger som tidligere, at hans parti vil forhindre symbolpolitik på udlændingeområdet. Som eksempel nævner han blandt andet øen Lindholm, som efter planen skal huse kriminelle afviste udlændinge.
Østergaard siger blandt andet til Lars Løkke Rasmussen (V), at partierne på udlændingeområdet bør lade være med at lytte til "Dansk Kurs" og "Stramt Folkeparti". På den måde blander han Dansk Folkeparti og Stram Kurs sammen.
- Det er en sjov bevidst fortalelse, Morten Østergaard laver, når han siger til Løkke, at han ikke skal løbe i retning af Dansk Kurs og Stramt Folkeparti. På den måde fortæller han sine vælgere, at de to partier er et fedt.
Morten Østergaard og de radikale har modsat stillet krav til Socialdemokratiet om lempelser i udlændingepolitikken. Men det kommer ikke til at ske, fastslår Nicolai Wammen
- Så kan man se på, om man kan gøre integrationsindsatsen bedre, siger S-ordføreren.
Han lægger dog op til, at flygtninge i højere grad skal rejse hjem, når der er sikkert i deres hjemland. Imens står Kristian Thulesen Dahl ved siden af og nikker i enighed.
Man kan mærke en markant forskel på den måde, statsministeren taler til Pernille Vermund (NB), og den måde han taler til Rasmus Paludan (Stram Kurs). Hvor Lars Løkke Rasmussen bogstaveligt talt vender ryggen til Paludan, prøver han i stedet at forklare Vermund, at hun er galt afmarcheret. Hun får simpelthen en lektion fra lektor Blomme. Hun er dog et varmere sted end Paludan, der er sat helt uden for døren.
Vi har i dag et problem, fordi mange af dem, der kommer, har vendt vores værdier ryggen, mener Pernille Vermund.
- Jo flere, der kommer fra muslimske lande, jo større bliver problemet. Derfor har vi brug for asylstop, mener Nye Borgerliges formand.
Partiet har stillet tre ufravigelige krav til en ny regering, men dem kan Venstre ikke imødekomme, siger Lars Løkke Rasmussen.
- Hvis vi bliver mødt med krav om at træde ud af konventioner, kan jeg ikke imødekomme dem, siger statsministeren.
Isabella Arendt Laursen fra Krisendemokraterne er der klart mere fremtid i end partiets nuværende formand, Stig Grenov. Hun fængsler simpelthen ens opmærksomhed, er 100 procent på et værdispor, og man sidder ikke tilbage med et spørgsmål af, hvorfor Kristendemokraterne ikke peger på Mette Frederiksen (S). Det gør man hver gang, Mette Frederiksen siger noget.
Pernille Vermund vil nedlægge jobcentrene, siger hun. Hun ønsker en lægefaglig vurdering fremfor vurderinger fra kommunale sagsbehandler. Det vil samtidig frigøre penge, der kan bruges andre steder, siger hun.
Også Kristendemokraternes Isabella Arendt Laursen nævner, at der skal bruges en lægefaglig vurdering for, om folk er raske nok til at arbejde.
