Valg 2019

Portræt: Rasmus Paludans endelige mål er sejr

Partiformanden i Stram Kurs bliver kaldt valgkampens "store joker", efter han blev opstillingsparat på falderebet.

Frihedens soldat. De svages beskytter. Samfundets vogter. Danernes Lys. Sjælefredens kilde. Nordens håb. Sandhedens sendebud. Fredens skaber.

Mindre kan ikke gøre det, når Stram Kurs’ partiformand Rasmus Paludan præsenterer sig selv i de YouTube-videoer, der indtil videre ligger mere end 400 af på Stram Kurs' profil.

Det er især her, på Youtube og blandt de unge, advokaten de seneste år har gjort sig bemærket, når han tager seerne med ud til demonstrationer i landets “taberghettoer.”

Om Rasmus Paludan

Rasmus Paludan er vokset op i Nordsjælland i byen Hornbæk. 

Er i trediverne, men ønsker ikke sin præcise alder og fødselsdato offentliggjort af hensyn til sin sikkerhed. 

Har to søskende.

Blev i 2001 matematisk student fra Helsingør Gymnasium.

Uddannet cand.jur fra 2001-2008 på Københavns Universitet. 

Stiftede sit firma Paludan Advokatkontor, da han blev advokat 26. maj 2014. 

Med koranafbrændinger og Muhammed-tegninger inviterer han til snak om religion, demokrati og samfundsforhold. Men det ender ofte mere i spyt og spydigheder end reel dialog.

Nu skal Rasmus Paludan stå på den store politiske scene, og på Christiansborg taler man ifølge TV 2s Hans Redder om en “total joker”, hvis betydning ingen helt kan gennemskue.

- Det er en ubekendt faktor, som ingen i dansk politik for bare få uger siden forestillede sig ville blive til virkelighed, siger han.

Men det blev det.

For fællesskabets skyld

Rasmus Paludan er ikke ny i dansk politik, selvom hans rejse for mange måske kan være et indtil for nyligt ubeskrevet blad.

I 2007 indledte journalisten Olav Hergel en artikel i Politiken med ordene: “Rasmus Paludan er ikke en mand, der samler på venner.”

Det er virkelig heller ikke det indtryk, man får, når man læser om den dengang jura-studerende midt i tyverne, som på hjemmesiden kriminelle.dk beskrev, hvordan tilfældige personer begik trafikforseelser på Østerbro.

Det kunne for eksempel være opslag som “Cykelkørsel på fortov og mod færdselsretningen på Trianglen den 20. april 2007”.

Med fotodokumentation vedhæftet, selvfølgelig.

Idéen med hjemmesiden var, forklarede Rasmus Paludan, at han var trist over manglen på hensyn mellem borgerne i dette land.

- Jeg vil gerne leve i et samfund, hvor det enkelte menneske udviser respekt for fællesskabet, og efter min opfattelse er de mange små regelbrud begyndelsen til det totale anarki. Fællesskabet bryder sammen, når mennesker helt uden skam i livet bryder fællesskabets regler, sagde han.

- Jeg ved godt, at halvdelen af befolkningen synes, jeg er en idiot, men jeg står ved, hvad jeg gør.

"Folk er snotdumme"

10 år senere var der ikke længere trafik på dagsordenen, men fremmede.

Rasmus Paludans politiske liv

Var medlem af Radikal Ungdom København fra 2002-2003.

Stillede op for Junibevægelsen ved EP-valget i 2009, hvor han ikke blev valgt ind. 

Var medlem af Venstre i et år i 2010.

Har været tilknyttet den indvandringskritikse bevægelse For Frihed - tidligere Pegida - som han holdt taler for i 2016. 

Troede selv, han var medlem af Dansk Samling i 2017, indtil han fik at vide af partiet, at det var han ikke. 

Kandidat for Nye Borgerlige ved kommunalvaget i 2017. Samarbejdet ophørte dog, da For Frihed-talerne blev offentligt kendt. 

Stiftede Stram Kurs 15. juli 2017.

Ved kommunalvalget I 2017 stillede han op for Nye Borgerlige. Men båndet mellem formanden Pernille Vermund og Paludan blev kappet efter en tale, hvor flere stod tilbage med opfattelsen, at han opfordrede til vold mod muslimer:

- Vores gader og stræder vil blive forvandlet til floder af blod. Og de fremmede fjenders blod vil ende i kloakken, hvor de fremmede hører hjemme, ytrede han.

Retorikken blev for meget for det ellers indvandringskritiske parti, selvom Paludan i et interview med Berlingske pure afviste, at talen skulle havde noget med muslimer at gøre.

De fremmede var “personer, der hader Danmark og dansk kultur og danskerne,” og hvis nogen kunne misforstå det, så var det blandt andet fordi, at “folk er snotdumme,” sagde han.

Kurs mod sejr

Det endelige politiske mål for Stram Kurs er i dag blevet “sejr”, som Paludan siger i sine mange videoer, hvor han som en anden Winston Churchill holder to fingre frem i et “V”.

Men hvad er en sejr i Rasmus Paludans verden?

Jo, på Stram Kurs’ hjemmeside, beskrives partiets filosofi som “etnonationalistisk utilitarisme” eller med andre ord at sikre “mest muligt lykke til flest mulige etniske danskere.”

Danskere. Ikke muslimer. For en del af Stram Kurs politik er, at hvis man er dansker, så er det automatisk en indbygget modsætning også at praktisere troen på islam.

- Det er klart, at hvis man tilslutter sig islam, så vil man mangle viljen til at være i Danmark, for så har man ikke kærlighed til dansk kultur, normer, folk, sprog og historie. Islam går imod alt det, som Danmark står for, såsom ligestilling, fri seksuel orientering, og at Folketingets love er hævet over de religiøse, udtalte Rasmus Paludan for nyligt til DR.

Derudover mener han, at al velfærd til fremmede skal stoppes, jobcentrene skal nedlægges, og at det skal være gratis at køre over Storebælt.

Ingen gratis omgang

Det har kostet samfundet millioner at beskytte Rasmus Paludan, hvis demonstrationer i særdeleshed boligområder med mange muslimer har medført optøjer og uroligheder.

Det er dog ikke ensbetydende med, at det har været en gratis omgang for partiformanden selv at udtale sig, som han gør.

5. april fandt retten i Glostrup Paludan skyldig i at have overtrådt straffelovens racismeparagraf, efter han udtalte sig nedsættende om sorte mennesker i forbindelse med en kommentar om Bwalya Sørensen fra bevægelsen Black Lives Matter.

- Når man som Bwalya Sørensen og som de fleste negere i Sydafrika ikke er begavede nok til at kunne se, hvordan tingene rent faktisk forholder sig, så er det meget nemmere kun at se i sort/hvid og som sagt give skylden til de hvide, sagde han.

Han ankede dommen og er siden fortsat ufortrødent med at arrangere demonstrationer, også i Albertslund, ikke langt fra, hvor Bwalya Sørensen bor. Selvom denne ganske vist blev aflyst.

- Jeg er det, som nogen beskriver som iskold, siger han om sig selv i DR-dokumentaren ‘Rasmus Paludan - højrenationalist i børnehøjde’, der følger partiformandens kamp for at blive opstillingsparat.

Vendepunktet på Nørrebro

Det var et kapløb med tiden for Stram Kurs at få indsamlet de nødvendige 20.109 vælgererklæringer, der skulle bruges til at blive opstillingsparat. Men på falderebet lykkedes det med 21.612.

At de nåede i mål bliver af flere iagttagere tilskrevet én demonstration, som for Rasmus Paludans vedkommende ikke varede mere end to minutter og 43 sekunder.

14. april 2019 opstod der massive uroligheder efter en demonstration på Blågårds Plads ved Nørrebro I københavn, som lynhurtigt blev opløst af politiet.

Optøjerne blev ved i timevis, efter Paludan forlod bydelen.

- Det var hans vendepunkt, fordi han fik enorm opmærksomhed. Nørrebro var, når man kigger tilbage, det, som placerede ham i danskernes bevidsthed. Før det var han blot en youtuber og et fænomen på de sociale medier, der havde støtte hos et snævert segment, siger Kasper Møller Hansen, professor og valgforsker ved Københavns Universitet, til B.T.

Men at indsamle vælgererklæringer er én ting. Stemmer en anden.

Nu skal Rasmus Paludan, der peger på sig selv som statsminister, bevise, at han kan opretholde det momentum, han har opbygget indtil nu, hvis Stram Kurs skal ende i Folketinget.

Partilederne

De styrer partierne i valgkampen. Men hvem er de?

Frederiksen (S)

Frederiksen (S)

Mette Frederiksen, partiformand, Socialdemokratiet.

  • Født 19. november 1977 i Aalborg.
  • Bor i Hareskovby i Nordsjælland med sin forlovede, filmfotograf Bo Tengberg.
  • Har en datter og en søn med eksmanden Erik Harr.
  • Bachelor i administration og samfundsfag, Aalborg Universitet.
  • Masteruddannelse i Afrikastudier, Københavns Universitet.
  • Medlem af folketinget siden 2001.
  • Næstformand i Socialdemokraternes folketingsgruppe fra 2001-2005.
  • Socialpolitisk ordfører 2005-2011.
  • Beskæftigelsesminister 2011-2015.
  • Blev i 2015 formand for Socialdemokratiet.

Læs portræt af Mette Frederiksen.

Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Løkke (V)

Løkke (V)

Lars Løkke Rasmussen, formand for Venstre, statsminister.

  • Født 15. maj 1964 i Vejle.
  • Cand.jur. fra Københavns Universitet, 1992.
  • Medlem af Folketinget siden 1994.
  • Indenrigs- og sundhedsminister, 2001-2007.
  • Formand for Venstre siden 2009.
  • Statsminister, 5. april 2009 - 3. oktober 2011 og igen fra 28. juni 2015.

Læs portræt af Lars Løkke Rasmussen.

Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Thulesen (DF)

Thulesen (DF)

Kristian Thulesen Dahl, formand, Dansk Folkeparti.

  • Født 30. juli 1969 i Brædstrup i Østjylland.
  • Bor i Thyregod med sin hustru Bente, der er jordemoder, og parrets tre børn.
  • Uddannet: Cand.merc.jur.
  • Medlem af Folketinget siden 1994. Formand for Dansk Folkeparti siden 2012.

Læs portræt af Kristian Thulesen Dahl.

Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Skipper (Ø)

Skipper (Ø)

Pernille Skipper, politisk ordfører, Enhedslisten.

  • Født 10. juli 1984 i Aalborg.
  • Medlem af Enhedslisten siden 2001.
  • Dimmiterede fra Aalborghus Gymnasium i 2003 og blev siden cand. jur. fra Københavns Universitet. 
  • Er gift med DR-korrespondent Oliver Routhe Skov. De fik i 2017 en datter. 
  • Købte i 2018 hus på Indre Nørrebro i København sammen med sin mand og venneparret Esben Bjerre og Sisse Sejr. 

Læs portræt af Pernille Skipper.

Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Samuelsen (LA)

Samuelsen (LA)

Anders Samuelsen, udenrigsminister og formand for Liberal Alliance.

  • Født 1. august 1967 i Horsens. Bor stadig i byen - endda i barndomshjemmet.
  • Samuelsen er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1993.
  • Kom i folketinget for Radikale Venstre i 1997. 
  • Har tidligere siddet i Europaparlamentet for Det Radikale Venstre og i byrådet i Horsens for Liberal Alliance. 
  • Fraskilt og far til to voksne sønner.
  • Samuelsen bruger sin fritid på familien, løbeture, musik og bøger.

Læs portræt af Anders Samuelsen

Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Elbæk (Å)

Elbæk (Å)

Uffe Elbæk, partileder, Alternativet. 

  • Født 15. juni 1954 i Ry.
  • Har en søn med sin tidligere partner Karin Eriksen.
  • Er i dag gift med antropolog Jens Pedersen.
  • Bor på Frederiksberg ved København.

Læs portræt af Uffe Elbæk.

Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Østergaard (R)

Østergaard (R)

Morten Østergaard, formand, Det Radikale Venstre.

  • Blev født 17. juni 1976 i Aarhus. 
  • Gift med juristen Line Legarth Stigel. Sammen har de to børn og hus på Amager.
  • Blev 15. juni 2009 valgt som næstformand i Radikale Venstre efter at have slået Morten Helveg Petersen.
  • Ved folketingsvalget i 2011 fik han 8777 personlige stemmer. I 2015 var tallet 8006.

Læs portræt af Morten Østergaard.

Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Olsen Dyhr (SF)

Olsen Dyhr (SF)

Pia Olsen Dyhr, formand, SF.

  • Født 30. november 1971 i Vallensbæk.
  • Har været medlem af folketinget siden 2007.
  • Uddannet cand.scient.pol.
  • Har blandt andet arbejdet for CARE Danmark og Danmarks Naturfredsningsforening.
  • TIdligere handels-, investerings- og transportminister.
  • Bor i dag i Brønshøj på Sjælland med sin mand, den tidligere partifælle Villy Dyhr.

Læs portræt af Pia Olsen Dyhr.

Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Pape (K)

Pape (K)

Søren Pape Poulsen, politisk leder, Det Konservative Folkeparti.

  • Født 31. december 1971 i Bjerringbro.
  • Meldte sig ind i Konservativ Ungdom i Silkeborg i 1987.
  • Uddannet speditør i 1992 og arbejdet siden som sådan fra 1994 til 1999.
  • Medlem af byrådet i Bjerringbro Kommune 2002-2006.
  • Medlem af byrådet i Viborg Kommune 2007-2014.
  • Borgmester i Viborg Kommune 2010-2014.
  • Blev i 2014 valgt som politisk leder af Det Konservative Folkepart.

Læs portræt af Søren Pape Poulsen.

Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Arendt (KD)

Arendt (KD)

Isabella Arendt, næstformand, Kristendemokraterne, men partiets talsperson under valget, da formanden Stig Grenov er sygemeldt.

  • Isabelle Arendt er født i 1993 og vokset op i og omkring Fredericia og i en kort årrække på Fyn.
  • Student fra Fredericia gymnasium i 2011. 
  • Studerer statskundskab på Københavns Universitet, hvor hun kun mangler at skrive sit speciale. 
  • Var medlem af DSU som 15-årig, men skiftede efterfølgende til Kristendemokraterne. 
  • Var kandidat til Folketinget ved valget i 2011 og valget i 2015, hvor Kristendemokraterne ikke blev valgt ind. 
  • Er gift med Caspar Vlasman.

Læs portræt af Isabella Arendt.

Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Vermund (NB)

Vermund (NB)

Pernille Vermund, partileder, Nye Borgerlige.

  • Er født 3. december 1975 i København.
  • Uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 2001.
  • Ejer af tegnestuen Vermund+Gere.
  • Bosat i Snekkersten ved Helsingør.
  • Mor til tre børn.
  • Forlovet med erhvervsmanden Lars Tvede.

Læs portræt af Pernille Vermund.

Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Riskær (E)

Riskær (E)

Klaus Riskær Pedersen, partileder af partiet Klaus Riskær Pedersen.

  • Født 24. april 1955.
  • Tidligere finansmand og iværksætter.
  • Har seks børn.
  • Udgav som 16-årig bogen 'De unges kig ind i finansverdenen' i 1971.
  • Medlem af Europa-Parlamentet for Venstre 1989-1994.
  • Er blevet ekskluderet af både Venstre og Alternativet. 
  • Dømt i flere straffesager, senest i 2008, da han ved Østre Landsret blev idømt seks års fængsel for bedrageri og mandatsvig for 210 millioner kroner.

Læs portræt af Klaus Riskær Pedersen.

Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Paludan (P)

Paludan (P)

Rasmus Paludan, partileder, Stram Kurs.

  • Rasmus Paludan er vokset op i Nordsjælland i byen Hornbæk. 
  • Er i trediverne, men ønsker ikke sin præcise alder og fødselsdato offentliggjort af hensyn til sin sikkerhed. 
  • Har to søskende.
  • Blev i 2003 matematisk student fra Helsingør Gymnasium.
  • Uddannet cand.jur fra 2001-2008 på Københavns Universitet. 
  • Stiftede sit firma Paludan Advokatkontor, da han blev advokat 26. maj 2014. 

Læs portrættet af Rasmus Paludan.

Foto: Nikolai Linares / Ritzau Scanpix