Millioner forsvandt fra kunder i tvivlsomt firma – nu følger vi pengesporet

16x9
Morten Spiegelhauer og Morten Brask Hansen. Foto: TV 2

Morten Spiegelhauer havde mange spørgsmål, da han mødtes med en af de medansvarlige i selskabskæden, som Operation X har undersøgt i et halvt år.

Siden december måned har Morten Spiegelhauer og Operation X forgæves forsøgt at få Morten Brask Hansen foran kameraet.

Morten Brask Hansen har været direktør i en selskabskæde. Og SKAT mener, at denne selskabskæde har vildledt 112 danskere.

Danskere, som i forvejen var gældsplagede. De har til sammen mistet mere end syv millioner kroner.

Endelig lykkes det, da Morten Spiegelhauer i slutningen af februar får et møde med Morten Brask Hansen. Først skal de to tage en snak om interviewets indhold. Bagefter skal kameraerne tændes og det egentlige interview laves. Men sådan går det ikke.

Pengesporet

Operation X er forinden kommet i besiddelse af knap fire års kontoudtog for virksomhederne og et udtog fra en privatkonto i Nykredit. Kontoudtog, der bliver uundværlig dokumentation.

Det fremgår nemlig, at kunderne i selskaberne indbetaler omkring 7,3 millioner kroner fra 2015 til midten af 2018. Penge, som kunderne tror, går til investeringer, der vil give garanterede, høje afkast og hjælpe dem af med deres gæld.

I kontoudtogene kan man se, at der i 2016 og 2017 er overført mere end 1,8 millioner kroner til et nært familiemedlem af Morten Brask Hansen. Fra den private konto bliver mere end 900.000 kroner hævet kontant.

Der er derfor rigeligt med spørgsmål, da der ni minutter inden interviewet tikker en mail ind. Brask Hansen skriver, at der ”ikke vil blive givet interview i dag og heller ikke fremadrettet uden nærmere skriftlig aftale”.

Interviewet

Morten Spiegelhauer skriver tilbage, at han holder fast i sin oprindelige aftale. Herefter ringer Morten Brask Hansen.

”Vi har ikke haft nogen aftale om et interview. Du må da være fuldstændig vanvittig. Du løber fra dine aftaler. Bekræft min e-mail, ellers aflyser vi”, lyder det i telefonen fra Brask Hansen.

Hvad Brask Hansen på daværende tidspunkt ikke ved, er, at Operation X har fået adgang til kontoudtogene.

- Prøv at høre, Morten (Brask Hansen red.). Jeg ligger inde med nogle kontoudtog, som viser, at der er overført penge til en familiekonto. Du må forklare mig, hvad det er for transaktioner, og hvor de penge er blevet af.

- Ja, og jeg ved godt, hvor pengene er, siger Brask Hansen.

- Har du så selv taget dem, eller er de gået videre til nogle andre? spørger Morten Spiegelhauer.

- Nej. Nu er du allerede i gang med interviewet. Hvor er du henne?

- Du er fristet af at mødes med mig alligevel, kan jeg høre?

- Naturligvis er jeg fristet.

Morten Brask Hansen kommer efterfølgende op for at tale emnerne igennem og derefter foretage interviewet. Men efter dette forinterview nægter han at stille op til tv-interview. Morten Spiegelhauer beder derfor fotograferne tænde for kameraerne.

Da den tidligere direktør Morten Brask Hansen ikke vil stille op til TV-interview som aftalt, beder Morten Spiegelhauer fotograferne tænde for kameraet. Video: Niels Christian Juul Dejgaard

Morten Brask Hansen beslutter sig efter nogle dage for, at han alligevel gerne vil stille op til et interview. Og denne gang kommer han som aftalt. For hvad er der sket med de 7,3 millioner kroner, som kunderne har indbetalt? Hvorfor er knap to millioner overført til et familiemedlems konto? Og hvorfor er næsten 900.000 blevet hævet kontant, når pengene skulle være gået til lukrative investeringer?

Forklaringen

I interviewet forklarer direktøren, at en del af kundernes indbetalinger rigtig nok i en periode er blevet overført til hans familiemedlems konto, som Morten Brask Hansen selv har fuldmagt over. Han hævder, at de herefter er gået til at aflønne konsulenter og til fejlslagne investeringer.

Men du må da have tænkt, at det her ikke er den rigtige måde at håndtere folks hårdt opsparede midler på?

- Det er jo… skal vi sige det på den pæne måde. Amatøragtigt og uigennemtænkt. Men det ophørte jo også på et tidspunkt.

For man tænker jo umiddelbart, at det her er det dummeste svindelnummer, jeg nogensinde har været vidne til. At lave en pengeoverførsel til en bankkonto, man selv har råderet over og så hæve dem kontant bagefter?

- Ja, det er jo, jeg var lige ved at sige, lige til din udsendelse, siger Brask Hansen til Morten Spiegelhauer.

Den tidligere direktør Brask Hansen forklarer, at han også selv har beholdt nogle af pengene, men at det altså er sket i konsulenthonorarer – og at der i øvrigt intet odiøst er i det.

Men han fastholder, at han på intet tidspunkt har svindlet, og at det i øvrigt kun er en lille del af det samlede beløb, han selv har fået.

Peger pilen videre

Brask Hansen fortæller, at han, på opfordring fra andre personer i inderkredsen af firmaerne, hævede pengene og betalte dem kontant til en række andre involverede.

En mail, som Operation X har fået adgang til, viser, hvordan en af udbetalingerne på 35.500 kroner blev fordelt mellem de involverede.

square to 16x9

Ifølge direktøren Morten Brask Hansen er MBH ham selv og PSO er Poul Sørensen. Mailen indikerer hvordan kundernes indbetalinger blev fordelt mellem de involverede.

Beløbet er ikke stort i forhold til, at der er forsvundet mange millioner kroner, men mailen indikerer, at fem personer får del i udbyttet, og at personen PSO får tre gange så meget som hver af de andre involverede.

PSO er ifølge Morten Brask Hansen den bedrageridømte Poul Sørensen, som mange af de 112 kunder mødte, da de blev solgt drømmen om lukrative investeringer og en fremtid uden gæld. I mails fra kunder kan vi se at ’PSO’ også stemmer overens med den mail, som Poul Sørensen brugte når han kommunikerede med kunder – nemlig pso@pfinans.dk.

Morten Brask Hansen forklarer i interviewet med Operation X, at Poul Sørensen har fået omkring halvdelen af de 900.000 kroner.

1,8 ud af 7,3 millioner

Resten af kundernes indbetalte millioner kan vi ikke se, hvad der er blevet af. Morten Brask Hansen hævder, at der er investeret i hvert fald 800.000 til en onlineportal, hvor man kan få repareret sine møbler.

Desuden er mange af pengene ifølge Brask Hansen gået til at betale husleje og aflønne medarbejdere.

- Selvom det er en kulørt sag, skal vi huske, der også er gået penge til husleje og lønninger. Man havde jo et professionelt call-center, og man havde også ansat bankuddannede sælgere i det her firma, siger Morten Brask Hansen.

Så nogle penge, uden at du kan sætte præcise tal på, er gået til forskellige medvirkende, og nogle penge er bare tabt?

- Ja, det er korrekt. Desværre har man jo ikke evnet at sno sækken sammen om de trods alt seriøse investeringsprojekter, som man har investeret i.

Lige så strafbart som at stjæle fra naboen

Professor i selskabsret ved CBS Law Søren Friis Hansen ser på hele sagen med alvor.

- Man er målrettet gået efter at udnytte personer, som er i økonomiske vanskeligheder. Det er ikke noget kønt syn.

Professoren er klar i spyttet, da han bliver spurgt, om det er normalt, at en virksomhed overfører 1,8 millioner kroner til en familiekonto, samt at halvdelen bliver hævet kontant.

- Nej, og det er som udgangspunkt ulovligt, at personer, der er direktører og anpartshavende aktionærer, hæver penge fra selskabet til sig selv. Det er lige så strafbart som at stjæle fra naboen.

Tager ansvaret på sig

Morten Brask Hansen fortæller i interviewet, at han overfor SKAT har lagt frem, hvor meget han som direktør har tjent – og desuden har hjulpet dem med dokumentation til at afdække forholdene i firmaet. Han fortæller, at han også er bevidst om sit eget ansvar som direktør.

- Man har jo selvfølgelig en forpligtelse, hvis man arbejder med andre folks penge. Og der må myndighederne jo vurdere, om jeg skal betale noget tilbage som ansvarlig direktør. Om jeg har overtrådt nogle regler virksomhedsmæssigt som direktør eller som skatteborger. Det er klart.

Og du risikerer jo at få en dom?

- Det er jeg fuldstændig klar over, siger Morten Brask Hansen.