Vi spilder mindst 77 millioner timer om året på at sidde i kø i trafikken

Selvom størstedelen af køerne opstår i bytrafikken, er det vigtigt også at investere i nye og bredere motorveje, mener transportministeren.

335.000 timer.

Så længe sad danskerne i kø på Danmarks veje på en gennemsnitlig hverdag i 2016. Det er omkring 77 millioner timer hele året.

Det viser nye beregninger fra Vejdirektoratet baseret på gps-data fra alle landets kommune- og statsveje.

De mange millioner timer svarer ifølge Vejdirektoratet til et samfundsøkonomisk tab på 24 milliarder kroner. Penge, der blandt andet går tabt på arbejdspladserne, når medarbejdere og varetransporter sidder fast i trafikken.

- Der er aldrig blevet lavet en opgørelse på hele landet før - kun for hovedstadsområdet. Det er ikke nogen overraskelse, at køerne koster os 24 milliarder om året, men det er et stort tal, siger afdelingsleder i Vejdirektoratet, Andreas Egense, til TV 2.

Forsker ikke overbevist om effekt af motorvejsprojekter

Opgørelsen viser, at køerne i trafikken opstår på både motorveje, landeveje og inde i byerne. Kommunevejene skiller sig dog markant ud, for her opstår 75 procent af trængslen. Det er altså særligt i byerne, der opstår kø.

Spørger man trafikforsker og lektor ved Aalborg Universitet, Harry Lahrmann, er der ikke noget overraskende ved dette. Efterspørgslen efter vejkapacitet i spidsbelastningen på de store veje i byerne og ikke mindst i lyskrydsene har altid været større end kapaciteten, forklarer han.

Men en del af forklaringen på trængslen på kommunevejene er også, at flere storbyer bevidst nedbygger kapaciteten på centrale trafikveje.

- Der er rigtig mange kommuner, der de senere år har besluttet, at de ikke har lyst til at have så mange biler i byerne. Så de nedbygger kapaciteten på kommunevejene, siger han.

Han mener derfor ikke, at udbyggelse af motorvejene løser problemerne i byerne.

- Så kan man måske komme frem ude på motorvejene, men når man så kommer ind til sin slutdestination inde i byen, så sidder man jo igen i køen.

Så store er forsinkelserne i din region

Gennemsnitlig forsinkelse i trafikken opgjort i timer pr. hverdag fordelt på regioner

Borgmester vil have unødvendig biltrafik ud af byen

I Københavns Kommune forklarer teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen (E), at hun arbejder for at prioritere cykeltrafik og kollektiv trafik over biltrafik i hovedstaden.

Målet med denne politik er, at alle de borgere, der ikke er tvunget til at tage bilen, benytter sig af andre transportmuligheder, siger hun.

- Hvis alle skulle kunne komme rundt i bil i København, så ville byen sande helt til. Det, som al trafikforskning peger på, er, at hvis vi gør vejene bredere i København, så er der endnu flere, der vælger bilen, og så får vi endnu mere trængsel.

- Hvis vi til gengæld gør cykelstier og busbaner bedre, så får du flere over på den kollektive og pladsbesparende transport. Dem, der så er afhængige af en bil, kan så komme frem, siger Ninna Hedeager Olsen.

Hun frygter, at flere og bredere motorveje ind mod København vil skabe yderligere trafikproblemer.

- Jo flere motorveje, vi bygger som indfaldsveje til København, jo flere pendlere vil være opfordret til at tage bilen til København. Det vil skabe endnu mere trængsel, siger Ninna Hedeager Olsen.

Vejdirektoratet: Store veje kan aflaste bytrafikken

I regeringen og Dansk Folkepartis netop indgåede forlig om infrastruktur til i alt 112 milliarder kroner er det særligt motorveje, der investeres i. Det giver god mening i forhold til trængsel, lyder det fra Andreas Egense fra Vejdirektoratet.

- Kommunevejnettet udgør 95 procent af det samlede vejnets længde, så det er ikke overraskende, at der også er mere trængsel her. Men opgør man trængslen per kilometer vej, ligger langt størstedelen af trængslen på motorveje, siger han.

Han påpeger, at det er på motorvejene, den største trafikvækst finder sted, og det ser ud til at fortsætte. Udbyggelse af motorveje og andre store veje vil desuden reducere trafikken på kommunevejene, mener Andreas Egense.

- Det vil aflaste det kommunale vejnet, for eksempel hvis man kan få nogle flere biler over på en ny ringvej.

Minister: Vi investerer også i byerne

Trafikminister Ole Birk Olesen (LA) er enig med Andreas Egense.

- Det er på motorvejene, at meget af trafikvæksten har været, og det er også der, meget af væksten vil være i de kommende år,

Men hvis problemerne er i byen, hvad hjælper det så at udvide motorvejene?

- Det hjælper jo med den trængsel, der er på motorvejene. Det skal vi jo gøre noget ved, og det er vores ansvar at gøre noget ved, siger Ole Birk Olesen og henviser til, at ansvaret for bytrafikken først og fremmest ligger hos kommunerne.

Han gør dog opmærksom på, at staten også har investeret i flere infrastrukturprojekter i byerne.

- I København er staten medvirkende til at udbygge den nye metro-city-ring, der åbner her til sommer. Der åbner også flere metrolinjer senere. Andre steder, for eksempel i Aalborg, Aarhus og Odense, handler det om, at der bygges letbaner eller BRT-systemer, hvor busserne får deres egne spor, siger Ole Birk Olesen.