Råbånd viser en anden side af Ghita-interview
Råbåndene af Radio24Syv-journalisten Iben Maria Zeuthens interview med Ghita Nørby viser, at overfusningerne ikke fylder så meget som i dokumentaren.
De seneste dage har der været megen polemik om en radiodokumentar, Radio24Syv har udgivet.
Ifølge mediet var det planen at lave et portrætprogram om Ghita Nørby, men i stedet blev ’Hele Danmarks Ghita’ i nogles øjne udsat for et karaktermord.
Andre mente derimod, at den 84-årige skuespillerinde var i sin gode ret til at sige fra over for den journalist, der kom ind i hendes hjem med hørebøffer på og forventede, at hun kunne have sin enorme mikrofon tændt de næste syv timer.
Det eneste, de fleste har kunnet blive enige om, er, at Ghita Nørby var lige lovlig grov i munden, da hun kaldte Radio24Syv-journalisten Iben Maria Zeuthen ”åndsvag” og ”banal” og gjorde grin med hendes udseende og stemme.
I det hele taget fyldte skuespillerindens verbale udfald en stor del af den 58 minutter lange radiodokumentar, som stationens programchef Mads Brügger i onsdags kaldte ”en fuldt dækkende beskrivelse af, hvad der er foregået”.
Hører man de råbånd, som Radio24Syv nu har udgivet, viser der sig dog et lidt andet billede. Langt størstedelen af de to timers optagelser viser et interview i god tone – men stort set ingen af disse passager er med i den sammenklippede dokumentar.
Journalist: - Jeg kan godt lide det
Råbåndene, der er blevet udgivet i tre portioner, varer i alt 117 minutter. Dermed er det under halvdelen af optagelserne, der er blevet plads til i den endelige udgave.
Blandt det, der er valgt fra, er en passage, hvor Iben Maria Zeuthen, gør det klart, at hun ikke er ved at bryde sammen på grund af Ghita Nørbys udbrud.
- Jeg kommer aldrig til at glemme den her oplevelse. Jeg kan godt holde til det, og jeg kan godt lide det, siger hun blandt andet på råbåndet.
Der er også udeladt en lang interviewpassage, hvor skuespillerinden taler om sin store kærlighed til naturen, om religion, om skuespil og om barndommens biografture med sin far.
De emner er dog ikke en del af Iben Maria Zeuthens plan.
- Jeg kunne godt have lyst til at begynde et rigtigt interview, siger journalisten efter næsten 20 minutter, hvor Ghita Nørby har svaret på spørgsmål.
- Hvad mener du med et rigtigt interview? lyder svaret.
Den ordveksling er en del af dokumentaren, men den lange interviewpassage, der leder op til den, er ikke med. Derfor virker Ghitas reaktion anderledes i dokumentaren end i råbåndene.
Får ikke lov at holde pause
Hvad man heller ikke hører i den sammenklippede udgave er, at slutningen af interviewet foregår i den enorme mikrofon, Ghita Nørby i begyndelsen er så utilfreds med.
Man hører heller ikke, at skuespillerinden flere gange beder om lov til at få en pause, hvor mikrofonen er slukket, eller at det er den efterfølgende debat, der varer mere end ti minutter, der i sidste ende får hende til at afslutte interviewet med ordene:
- Zeuthen, jeg kan ikke. Jeg har prøvet. Jeg kan ikke. Jeg giver op.
Eller at Iben Maria Zeuthen flere gange afbryder Ghita Nørbys talestrøm for at komme tilbage til den konflikt, der er mellem de to.
For eksempel da Ghita Nørby fortæller, at hun er karakterskuespiller og derfor glemmer sig selv, når hun er på scenen.
- Jeg står ikke og tænker, at jeg skal være køn eller klog eller dommer eller akademiker. Jeg kan lige så godt spille hvad som helst. Jeg interesserer mig for en anden karakter end min egen. Det er mit syn på at beskrive, hvad det vanskelige i en skuespillers arbejde er, siger hun.
- Og det synes du ikke, at jeg gør? Jeg glemmer ikke mig selv? Det er der, det går galt? svarer journalisten.
- En svimlende god oplevelse
Iben Maria Zeuthen, der både har interviewet og tilrettelagt ’Hele Danmarks Ghita’, udtaler sig ikke om dokumentaren. I stedet henviser hun til sine programchefer, Mads Brügger og Mikael Bertelsen.
TV 2 har talt med Mikael Bertelsen, der ikke mener, at Iben Maria Zeuthen burde have forsøgt at bevare den gode stemning.
- Hvis hun havde gjort det, havde vi ikke i dag stået med en svimlende god oplevelse. Så var vi alle sammen gået glip af en stor oplevelse, siger han.
Han gør det desuden klart, at han synes, at Iben Maria Zeuthen reagerede forbilledligt i situationen.
- På det her tidspunkt er de taget på en meget turbulent flyvetur – og de er endelig nået op i flyvehøjde. Hvilke valg, man træffer, når man så er der, kan man sagtens sidde og gøre sig klog på på bagkant, siger han og opfordrer kritikerne til at klippe deres egen udgave af ’Hele Danmarks Ghita’ på baggrund af råbåndene.
Råbånd giver transparens
Programchefen fortæller samtidig, at man fra Radio24Syvs side har vurderet, at temaerne omkring mødre, døtre og alder var de vigtigste på optagelserne.
- Lige så snart du begynder at klippe i noget, er du i gang med at ændre det, der skete. Der er noget, der bliver nødt til at ryge ud, men vi har opnået det bedste redigerede resultat.
- Til gengæld lægger vi råbåndene ud. Det giver total transparens og mulighed for at høre de andre aspekter af interviewet, siger han.
Mikael Bertelsen lægger ikke skjul på, at han ville ønske, at andre medier også lagde deres råmateriale ud offentligt.
- Men det kræver mod, for så risikerer man at blive kigget igennem i kortene, som vi gør nu, siger han og fortæller, at det overrasker ham, at det kan komme bag på nogen, at en udsendelse er klippet sammen.
- De folk skal have skærpet deres mediekritiske sans, og vi er glade for, at vi kan være med til at sætte spot på det, siger han.
Okay at skarpvinkle
Et journalistisk produkt vil altid være et udsnit eller sammendrag af det materiale, man har indsamlet. Og det er der ikke noget galt i, siger mediejurist Vibeke Borberg.
- Journalister kan i vidt omfang bruge deres materiale, som de vil. Med mindre man skarpvinkler så meget, at man får et budskab frem, som materialet reelt ikke viser.
Mediejuristen har ikke hørt råbåndene, men hun fortæller, at der ikke nødvendigvis behøver at være sammenhæng mellem, hvor meget et emne fylder i interviewet, og hvor meget det fylder i eksempelvis den endelige radiodokumentar.
- Det kan sammenlignes med skjulte optagelser. Her indsamler man ofte et meget stort materiale, hvor der ikke sker noget, og man bruger så de få minutter, hvor der rent faktisk foregår noget, siger hun.
Stolt øjeblik
I løbet af ugen er radiodokumentaren blevet diskuteret heftigt i både medierne og på de sociale medier.
Selvom der både er modstandere og fortalere for, at interviewet overhovedet er blevet bragt, er Mikael Bertelsen glad for den opmærksomhed udsendelsen har fået.
- Det var et af mine stolteste øjeblikke, da fem voksne mennesker sad i fem minutter og lyttede til en radiodokumentar på live tv i ’NEWS & Co.’ forleden, siger han og fortæller, at udsendelsen har gjort lige nøjagtigt det, den skulle.
- På den anden side af alt det her vil der stå en radioudsendelse, som man ikke går upåvirket fra at have hørt. Er det ikke det, der er meningen med det, vi laver?
Åbenbart er det ikke alle, der har den holdning, for programchefen har fået en del henvendelser fra folk, der synes, at man burde have ladet Ghita-interviewet ligge på båndoptageren.
- Tænk, hvad vi alle sammen var gået glip af, hvis de havde haft mit job, siger han.