Nyheder

Landbrugsorganisation og naturforening går sammen om klimaudspil

(Arkiv). Flere lavtliggende landbrugsområder kan blive omlagt til naturområder mod kompensation. Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Landbrug og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening lægger op til en omlægning af et landbrugsareal på størrelse med to gange Falster.

For første gang er landbrugets største organisation, Landbrug og Fødevarer, og naturens vogter, Danmarks Naturfredningsforening, gået sammen om et stort fælles natur- og landbrugsudspil.

Et udspil, der blandt andet skal sænke landbrugets klimabelastning med ti procent.

- Jeg vil næsten sige, at det er historisk, siger Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Maria Reumert Gjerding.

Men det kræver, ifølge præsidenten, at politikerne lægger handling bag deres ord.

- Vi hører jo meget tydelige signaler fra Christiansborg om, at vi skal gøre noget for klimaet og naturen. Her giver vi en oplagt mulighed for at gøre noget, hvor man samtidig tager hensyn til landbruget. Vi mener, at det er det, som Christiansborg har brug for i forhold til faktisk at gøre det til mere end ord.

Et umage par-samarbejde

Organisationerne, som normalt ikke er kendt for et storstilet samarbejde på området, er gået sammen om et udspil, som de håber kan få politikerne op af stolen.

- Nu viser vi samfundet og politikerne, der skal være med på det her, at de forskellige interesser sagtens kan imødekommes på en gang. Man kan både gøre noget for naturen, gøre noget for produktionen og gøre noget for landmændene, siger Martin Merrild, formand for Landbrug og Fødevarer.

- Når den største landbrugsorganisation og den største naturorganisation har fundet sammen om fælles løsninger, så er det jo kun den politiske vilje, der mangler, siger Marie Reumert Gjerding.

Dropper kæmpe landbrugsareal

Med udspillet lægger de to parter op til at fjerne eller omlægge landbrugsjord på op imod 100.000 hektar. Det svarer til Falsters areal gange to.

Der er visse steder, såsom ådale og lavtliggende landbrugsarealer, som giver landmænd et dårligere afkast. Til gengæld kan disse områder være en stor gevindst for klimaet, skriver de to organisationer i en pressemeddelelse.

- Hvis vi taler om klima er udtagning af kulstofrige lavbundsjorde et meget effektivt værktøj. Nogle steder er det også dårlig landbrugsjord. Så på den måde er det en åbenlys gevinst for alle parter, fortæller Maria Reumert Gjerding

Det er denne udtagning eller omlægning, der ifølge de to organisationer skal være med til at sænke klimabelastningen fra landbruget med ti procent.

Kræver økonomisk indskud fra staten

Da regeringen efter sidste sommers tørke lavede en tørkepakke, lavede de samtidig en jordfordelingsfond. Med et milliardbeløb i indskud fra staten og supplerende midler fra kommuner og andre fonde, vil man ifølge organisationerne kunne udlægge landbrugsjord til naturområder eller omlægge de 100.000 hektar landbrugsjord til for eksempel græsningsområder.

- Nu er der jo nævnt nogle rigtig store tal med 100.000 hektar, og det vil tage rigtig lang tid at komme dertil. Men for mig er det vigtigst, at der nu bliver fundet nogle penge, så vi kan komme igang. Så tror jeg, at vi kan få vist, at det både kan være en fordel for naturen og for landmændene, siger Martin Merrild. 

- Men det er i hvert fald en forudsætning, at der er nogen, der stiller nogle penge til rådighed, for at vi kan komme igang, siger han.

Derudover lægger udspillet op til nye regler omkring ammoniakindsatsen i husdyrproduktionen, da de "direkte spænder ben for de fælles bestræbelser på at sikre mere natur på landbrugsarealerne", lyder det.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra miljø- og fødevarerminister Jakob Ellemann-Jensen.

Han mødes torsdag med de to parter, som på et møde vil fremlægge udspillet.