Nyheder

Jarl Friis Mikkelsen om vennen og kollegaen Ole Stephensen: - Jeg har mistet min højre arm

Jarl Friis Mikkelsen var en af de få, der sammen med familien tog afsked med Ole Stephensen på hospitalet.

Gennem 35 år dannede Jarl Friis Mikkelsen og Ole Stephensen makkerpar.

Som Walter og Carlo. Som Øb og Bøv. Som gode kollegaer.

Sammen lavede de film, morgenfjernsyn og underholdning. Jarl var hulter-til-bulter. Ole var struktureret. Sammen var de sjove – faktisk legendariske, mener Jarl Friis Mikkelsen, der onsdag aften måtte tage afsked Ole Stephensen.

Han døde pludseligt i sit hjem uden forudgående sygdom. 63 år gammel.

For danskerne var Ole Stephensen den folkekære journalist og tv-vært. For Jarl Friis Mikkelsen var han en meget nær kollega.

- Jeg har mistet min højre arm. Sådan er det, når man har været så tæt, som vi har været. Jeg har mistet en, som jeg har lavet noget af det mest sete sjove tv i Danmark sammen med. Det har vi altid været meget ydmyge og stolte over, siger han.

Dødsfaldet kom som et stort chok for Jarl Friis Mikkelsen, som var en af de få, der sammen med familien tog afsked med Ole Stephensen på hospitalet.

En mærkelig stodder

At de to skulle mødes og danne makkerskab lå ikke i kortene. For ikke så længe siden fik Jarl Friis Mikkelsen besøg af Ole Stephensen, der gav ham sin erindringsbog 'Rub og stub - over stok og sten'. Heri beskrev han det første indtryk, han havde af Jarl Friis Mikkelsen efter at have set ham på tv. Og han var ikke begejstret.

- Han syntes, at jeg var noget af det værste, han nogensinde havde set, fordi jeg havde behandlet en gæst ubehøvlet og smidt hende ud. Jeg var en mærkelig stodder, syntes han. Det måtte han æde i sig, husker Jarl Friis Mikkelsen, der så Ole Stephensen som en dygtig journalist og god skribent.

- Jeg havde stor respekt for ham. Men ingen af os var klar over, at samarbejdet skulle slå gnister på den måde, som det gjorde, siger Jarl Friis Mikkelsen.

De to blev tilfældigt sat sammen i Danmarks Radio i 1980, da de skulle skrive en revy til TV-Avisen. Fra første dag vidste Jarl Friis Mikkelsen, at de kunne noget sammen.

- Det flød meget hurtigt, når vi skulle skrive sammen. Ole havde en sindssyg positiv energi og et meget stort drive. Jeg var måske bedre til at komme med ideer, men så var han med på den lige med det samme. På den måde var der et ping-pong-samarbejde. Det blev et meget naturligt forhold hurtigt, og vi havde det skide skægt, fortæller Jarl Friis Mikkelsen.

De to havde skrevet nogle tossede manuskripter, og da de præsenterede dem, var TV-Avisens journalister ikke meget for spille det, som makkerparret havde fundet på.

Så de måtte gøre det selv, og derfor oplevede Jarl Friis Mikkelsen også en ny side af Ole Stephensen

- Jeg flåede ham ud af den der trygge journalistvirksomhed, og så viste det sig, at han også var en meget sjov mand og skæg at spille sammen med, siger Jarl Friis Mikkelsen.

Walter og Carlo

Sammen opfandt makkerparret karaktererne 'Brødrene Øbberbøv' – eller 'Øb og Bøv' - som de ifølge Danske Film optrådte med første gang på tv-scenen til DR’s nytårsshow i 1982.

Senere i samme årti fortsatte de samarbejdet som karaktererne Walter og Carlo. Først i et tv-program på DR, som Jarl Friis Mikkelsen var vært for og senere i tre spillefilm.

Makkerparret stod også bag filmen 'Kampen om den røde ko' fra 1987, som de begge to også spillede med i.

Fra 1996 var de begge to involveret i produktionsselskabet Skandinavisk Film Kompagni, der blandt andet producerede Go' morgen Danmark frem til 2008.

Han så skidegodt ud

Der var ingen, der havde troet, at Ole Stephensen skulle gå bort så tidligt. Det kom også som et chok for Jarl Friis Mikkelsen, der blev ringet op af Ole Stephensens bror. Han tog ind på hospitalet for at tage afsked.

- Jeg fik set ham, og det var jeg meget glad for. Det var et meget smukt syn. Der fik jeg ro på, for han så skidegodt ud – ikke en rynke, men dog lidt grå hår, siger Jarl Friis Mikkelsen med et lille smil og en grødet stemme.

- Han lå med et lille smil, som man ikke rigtigt kunne se. Der var noget rørende ved det. Og den ene hånd lå oven på klædet. Jeg kom til at tænke på Walter, da jeg så det. Det var den hånd, han vinkede med, siger han.

Jarl Friis Mikkelsen gætter på, at Ole ville have ønsket, at det skulle gå stærkt, selvom det ikke skulle være så tidligt.

- Vi har talt meget om de ting, og jeg har altid været hypokonderen i det forhold, og Ole har sagt ”hold nu kæft, det gider vi ikke høre på.”

- Han var jo stærk som en okse, så det var meget chokerende. Der er meget, som skal bundfælde sig, og der er også nogle projekter, som så ikke bliver til noget.

Jarl Friis Mikkelsen tog afsked med Ole Stephensen på hospitalet.

Mariekiks og brændevin

Men selvom de to kendte hinanden i mere end 35 år, opfatter Jarl Friis Mikkelsen ikke deres bekendtskab som et decideret venskab. Det var mere et professionelt forhold.

- Vi var påpasselig med ikke at ses for meget, for ellers ville det ende som et rutinepræget ægteskab. Så vi sås ikke privat i starten, og vi talte heller ikke om vores liv, men han var jo alligevel ved min side igennem tre ægteskaber, siger han.

Når de skulle skrive og arbejde intensivt på et projekt, rejste de gerne væk sammen. Skrivearbejdet foregik ofte i en lejlighed i Spanien, så de kunne hellige sig arbejdet, der foregik med streng disciplin. Fra klokken 9-21. Ole Stephensen stod for at planlægge, hvilke forsyninger der skulle købes ind til lejligheden.

- Vi skulle have vand, to æg om dagen, toast, som ikke blev muggent, mariekiks og en lille flaske spansk brændevin, som vi måtte tage til eftermiddagskiksen, hvis bunken var blevet stor nok, mindes Jarl Friis Mikkelsen med et smil.

Men det var aldrig kedeligt, for Ole Stephensen havde en evne til at få folk til at grine med meget få ord.

- Jeg tror, at det er ham, jeg har grinet mest med i hele mit liv.

- Vi var bare et fantastisk makkerpar. Hvis vi ikke havde set hinanden i et halvt år, ville vi alligevel klikke med det samme, når det var. Der var ingen indledningsøvelser, vi skulle igennem. Vi gik bare direkte i gang med opgaven, siger han.

Ole Stephensen efterlader sig sin hustru og to døtre på henholdsvis 19 og 21 år.

Sådan husker venner og kollegaer Ole Stephensen

Jørgen Koldbæk

Medstifter af Skandinavisk Film Kompagni

- Ole var jo fantastisk på den måde, at han havde to ben at stå på. Det ene var, at han var en showman, der var fantastisk til at finde på ting og kunne underholde alle en hel aften.

- Og på den anden side var han en alvorlig, ambitiøs og hårdtarbejdende journalist, som gravede sig ned i ting og satte en ære i, at alt skulle være i orden. Det skal vi huske i dag. Han var en dygtig entertainer, men han var en kanon dygtig journalist med hjertet på rette sted. Vi mangler ham. Og vi mangler hans type.

Foto: TV 2

Anne Stig Christensen

Programdirektør hos TV 2:

- Ole havde med sin uhøjtidelige tilgang til tv-mediet stor betydning for skabelsen af det folkelige TV 2. Med lune, humor og passion leverede han mange timer og gode tv-øjeblikke med sin mangeårige indsats som vært i 'Go' morgen Danmark' og som underholdningsvært på 'Eleva2ren'.

Foto: Linda Kastrup / Scanpix Denmark

Suzanne Bjerrehus

Medvært på 'Eleva2eren':

- Han var den dygtigste, fordi han havde en total fingerspidsfornemmelse fra tv-mediet. Han var ikke bare opfindsom og en dygtig formidler. Han visualiserende alt. Selv lyssætningen havde han i sin hule hånd.

- Samtidig kunne han styre et interview som ingen andre. Han magtede både at lave gribende interviews med efterladte til Scandinavian Star-ulykken og lave dybt underholdende og sjove indslag. Han var komplet og mestrede alle genrer, siger Suzanne Bjerrehuus til Ekstra Bladet.

Foto: Claus Bech / Scanpix Denmark

Line Baun Danielsen

Medvært på Go' morgen Danmark:

- Jeg hylede, da jeg fik det at vide, og jeg er meget påvirket. Jeg synes, det er trist, uretfærdigt og alt for tidligt, for Ole var et menneske, der havde masser at byde på endnu.

- Det, som Ole kunne som menneske og tv-vært, var, at han kunne balancere på den knivsæg, der hedder alvor og sjov. Han havde journalistens indignation og kunne lave de skarpeste interviews. Samtidig så havde han humoren og det impulsive, så han kunne lave alle de uventede sjove ting, når man sad i et studie som 'Go’ morgen Danmark'. Eller i hans helt unge dage på 'Eleva2ren’, som han var med til at gøre til et ikonisk underholdningsprogram på TV 2.

- Det var hans journalistiske evne, som bar ham igennem, fordi han var nysgerrig. Jeg tror også, at det var derfor, han gik hen og skulle være politiker, fordi han havde så meget på hjerte og på sinde. Han ville noget med det, han lavede. Han var ikke bare en, der gik i studiet for at tiden skulle gå. Tiden skulle gå med noget, der var fornuftigt, og han var meget imod, at der ikke skulle være politik i 'Go’ morgen Danmark', da man ville lave programmet om.

- Der var ikke nogen forskel på tv-værten Ole og mennesket Ole. Du fik hvad du så.

Foto: Ida Marie Odgaard / Scanpix Denmark

Tina Bilsbo

Medvært på Go' morgen Danmark:

- Kæreste Ole. Tak for gode grin, din passion for politik og for samarbejdet. Du lærte mig at “al kommunikation afhænger af modtageren!"... også når man kommunikerer til en, som prøver at stoppe med at ryge. 

- Vi havde som makkere på 'Go’ morgen Danmark' især det til fælles, at vi elskede det uforudsigelige. Når vi skulle gribe situationen, mulighederne, nuet og improvisere på en professionel måde. Det her er lidt for uforudsigeligt. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange vi har sagt Go’ morgen sammen - nu siger jeg godnat. Det er så trist, at det skulle være nu. Jeg sender de varmeste tanker til din familie og til dig, hvor du er nu, skriver Tina Bilsbo på Facebook.

Foto: Scanpix

Ida Wohlert

Kollega på 'Go' morgen Danmark':

- Mit samarbejde med Ole startede dengang, jeg var journalist på 'Go’ morgen Danmark', og Ole han elskede de historier, som handlede om mennesker, og som handlede om noget. Den interesse delte jeg med ham, så det var tit mig, der linede gæster op for ham.

- Noget af det, han mestrede, det var, at han kunne lytte. Det handlede ikke om ham, når han havde besøg i studiet, det handlede om dem.

- Han var en kontant kollega, og han var typen som fortalte dig, hvis du havde lavet noget bæ. Men han fortalte dig også, hvis du havde lavet noget godt. Du kunne tydeligt mærke på ham, om han så et lys i dig, eller han synes, du var et båthorn. Det kunne jeg godt lide – man fik, hvad man så med Ole. En meget reel og kærlig mand.

Foto: Mathias Bojesen / Scanpix Denmark

Karen Thisted

Kollega og ven

- Han var en meget, meget dygtig journalist. Jeg gerne så gerne slå det fast, når man skal mindes ham. Jeg mindes ham selvfølgelig især for, at han var verdens bedste ven og et meget fint og begavet menneske og et meget musikalsk menneske.

- Vi har haft et meget nært forhold til hinanden, og jeg synes, at det er så sørgeligt, at mine venner falder i øjeblikket i skoven. Jane Aamund og Kim Larsen. Venner, jeg har haft det godt med. Og Benny Andersen, jeg har lavet bog med. Og nu kom Ole. Jeg håbede ikke, at der kom flere.

- Jeg har aldrig haft en ven som ham, og jeg får det aldrig igen. Danmark har mistet noget ved, at han ikke kommer i Folketinget. Jeg er sikker på, at han ville være kommet i Folketinget, og der ville han have været fantastisk.

Foto: Anne Bæk / Ritzau Scanpix

Jarl Friis Mikkelsen

Mangeårig samarbejdspartner:

- Vi var ikke venner på den måde, at vi sås. Vi havde et arbejdsfællesskab og kendte hinanden på alle måder, men prioriterede altid det arbejde, vi havde liggende foran os fremfor det smalltalk, man kan have i et venskab. Med årene kunne vi selvfølgelig ikke helt holde den.

- Fra dag ét, hvor vi blev sat sammen tilfældigt, der opdagede jeg, at vi kunne noget sammen. Vi skulle skrive en revy til TV-Avisen, hvor vi kunne få lov til at lege med TV-Avisens medarbejdere, som vi havde lyst til.

- Vi havde skrevet nogle tossede manuskripter, og da vi præsenterede dem for det, vi havde skrevet, var der meget af det, de ikke ville spille, og så måtte vi jo spille det selv.

- Derfor oplevede jeg både Ole som en grinebider af en anden verden, men samtidig også som et meget undersøgende og seriøst arbejdende menneske, som var journalist med stort j.

- Jeg synes, han var sjov hele tiden. Noget af det første han citerede for mig var, at forskellen mellem komedie og tragedie er, at det kun er et spørgsmål om tid, så bliver tragedie til komedie og omvendt.

- Det var hans mantra, fordi han som seriøs journalist har vidst, at når man har næsen nede i meget seriøse ting, så kan man lige pludselig vende det og gøre det let. Og det viste han, da han vært på ’Eleva2ren’, hvor han over et lille smil kunne gå fra et meget hårdt emne til noget, der var meget sjovt. Han mestrede forløsningen og spændingen i det hele, så på den måde var han fantastisk at arbejde med.  

Foto: Claus Bech Andersen / Scanpix Danmark