Dansk par overlevede voldsomt knivangreb – siden har de kæmpet sig tilbage
Uri og Helle Løvevild Golman blev i december 2017 stukket ned på et afrikansk marked. Deres mål har siden været, at Uri skal gå igen.
De var de eneste hvide mennesker på markedet. Men det gjorde dem ikke utrygge.
Helle Løvevild Golman med sit lange lyse hår, og Uri Løvevild Golman med sit store, nordiske skæg.
De gik langs de små stande af træ, der stod side om side. Der var masker med forskellige udtryk, eksotiske perler, farverige dragter og flotte statuer.
De havde besøgt kunstmarkedet i Libreville, der er hovedstaden i Gabon, flere gange tidligere. Hver gang var de blevet taget godt imod.
De to fotografer havde rejst i det meste af verden for at fotografere truede dyrearter i deres naturlige miljø. Nogle uger forinden havde de været i Brasilien i håbet om at se en jaguar, og før det i Canada for at møde kystulve og spiritbjørne.
Nu var de næsten i mål. Om 48 timer skulle de efter planen være tilbage i Danmark igen.
Mens Helle gik et stykke væk, stoppede Uri kortvarigt op for at kigge nærmere på en af boderne. Ud af øjenkrogen kunne han se en mand nærme sig.
Manden smilede skævt til ham. Det tænkte Uri Løvevild Golman ikke videre over.
Det næste øjeblik trak manden en kniv. Spidsen ramte den danske fotograf lige i hjertet.
- To danskere såret i et knivangreb i Gabon
For 11 måneder siden blev det danske fotografpar Uri og Helle Løvevild Golman overfaldet på et marked i det vestafrikanske land Gabon.
Overfaldet blev tophistorie i flere både danske og udenlandske medier. Uri Løvevild Golman blev meldt i kritisk tilstand efter utallige knivstik, og Helle Løvevild Golman var såret, men uden for livsfare.
Parret arbejdede på et fotoprojekt, som TV 2 fulgte. Deres rejse var næsten slut, da ét menneske ændrede alt.
Onsdag aften sendes det første afsnit af programserien ‘Vores vilde verden’, der følger de to fotografers rejse til forskellige lande. En rejse drevet af deres fælles store kærlighed til naturen - og til hinanden.
Hvad man ikke ser i programmet, er den sidste del af rejsen i Gabon. Den del af historien har de nu valgt at fortælle.
De har nemlig et fælles mål, som de for alt i verden ikke vil opgive.
Du skal ikke dø
Uri og Helle havde været i Gabon flere gange tidligere. De havde fotograferet vilde mandriller i junglen, og nu skulle de dokumentere de truede elefanter ved landets kyststrækning.
Med fotoprojektet vil de minde os om alt det, vi mister, hvis vi ikke gør noget for at passe på det.
“What you love - you will protect” var og er stadig deres budskab. Billederne skal ende i en bog til alle verdens statsledere, som er dem, der i sidste ende kan gøre en forskel.
Det var i slutningen af den ekspedition, de tog på et kunstmarked i den afrikanske hovedstad Libreville. Et sted, de aldrig havde forbundet med fare. Tværtimod.
Helle gik tæt på udgangen af markedet, da hun pludselig så sin mand komme løbende mod sig. Han havde et blik i øjnene, hun aldrig havde set før.
Hun så Uri feje benene væk under en mand med en kniv. 20 års kampsport sad som reflekser i hans krop.
De to mænd kæmpede på jorden, mens folk omkring dem stod som forstenet.
Hun måtte have kniven væk.
Uden at tænke længere kastede Helle sig ind i kampen og stak fingrene direkte i øjnene på overfaldsmanden. Midt i kampen mærkede hun ikke den skarpe spids gå igennem sin højre hånd.
Sammen fik de vristet kniven fri og lagt overfaldsmanden ned. Han var stækket. Nu havde de chancen.
De måtte væk fra markedet for at overleve.
Sammen med den tv-fotograf, der havde fulgt dem på rejsen, løb de ud mod en bil, de havde parkeret foran markedet.
Uri blødte kraftigt flere steder, men der var ikke tid til at gå i panik. De var nødt til at tænke fattet.
Mens de sad på bagsædet af bilen, forsøgte Helle at stoppe blødningerne med sin egen skjorte. Hun kiggede sin mand i øjnene.
- Jeg elsker dig. Du skal ikke dø, sagde hun.
De havde stadig et mål, de skulle nå sammen. Ingen af dem var klar til at tage herfra endnu.
- Jeg elsker også dig. Jeg dør ikke, svarede Uri.
Kampen for at overleve
Hans tilstand var kritisk, da de ankom til det nærmeste hospital. Lægerne syede dem begge sammen, men hurtigt stod det klart, at det ikke var her, man kunne redde Uris liv.
Helle ringede til nogle kontakter i Gabon. Med deres hjælp blev Uri hentet i en ambulance og overflyttet til et militærhospital i nærheden. Det skulle gå stærkt - ellers ville han ikke overleve.
Uri havde mistet fire ud af seks liter blod i kroppen, viste det sig, da de ankom.
Han blev opereret og lagt i kunstig koma, men på det tidspunkt var der gået fire timer siden overfaldet på markedet.
Timer blev til dage. Uri svævede mellem liv og død på militærhospitialet. Uden for kontakt.
Ni dage efter overfaldet - 25. december 2017 - landede et tysk ambulancefly med en læge, en sygeplejerske og to piloter.
Uri og Helle blev fløjet hjem til Danmark og kørt direkte til Rigshospitalets intensivafdeling. I flere dage kæmpede lægerne med de skader, han havde fået i Gabon.
Ingen vidste, hvordan han ville være, når han vågnede.
- Det var hårdt, og det var svært. Man er i sine følelsers vold 24 timer i døgnet, men det, at jeg kunne se, at Uri var i live, gjorde, at jeg kunne stå på to ben, siger Helle Løvevild Golman.
Langsomt blev Uris tilstand mere stabil.
- Jeg skulle leve
I begyndelsen af januar åbnede han øjnene, men han kunne hverken tale, synke eller bevæge sig. Han lå med en slange i halsen, og hele kroppen var lammet.
Siden Gabon havde han ikke været ved bevidsthed. Nu så han for sig, hvilket liv han var vågnet til.
- Det var en mørk, mørk verden, hvor jeg ikke kunne forestille mig, at livet nogensinde ville blive godt igen, fortæller Uri Løvevild Golman.
Men en dag skete der noget med hans lammede krop. Det højre ben vågnede pludselig.
Langsomt fik han også lidt følelse i den højre arm. Så det venstre ben. Som dagene gik, begyndte hans tale også gradvist at komme tilbage. Og en dag, da hele hans familie var på hospitalsstuen, sagde han deres navne højt ét for ét.
- Der gik det op for mig, at jeg havde lyst til at leve igen. Jeg tænkte, at jeg skulle leve for mine elskede piger, for min familie og for Helle. Der fik jeg energien til at kæmpe, siger Uri Løvevild Golman.
Derfra gik det fremad.
Langsomt fik terapeuterne gang i resten af kroppen. Uri kom op at stå, og på et rehabiliteringscenter begyndte kampen for at komme til at gå igen.
Først gik han med støtte fra tre mennesker, der førte hans ben frem. Efter lidt tid stod der kun to personer. Senere kun én.
Skridt for skridt var han langsomt på vej mod det mål, han og Helle havde sat sammen.
En stærkere kærlighed
I dag er det 11 måneder siden, Uri og Helle Løvevild Golman blev overfaldet i Gabon.
Deres hverdag er på det rehabiliteringscenter, hvor Uri er i genoptræning. En proces, som kræver tid, tålmodighed og vilje, men som går den rigtige vej.
- Jeg vil vove at påstå, at det hele har været lige så hårdt for Helle som for mig. Tænk at miste den person, man har forestillet sig, man skulle dele hele livet sammen med, og lige pludselig virker han ikke, siger Uri Løvevild Golman.
Hans stemme er stadig ru og talen langsom. Men sproget er der, og det er kun ganske få ord, han har besvær med at udtale.
- Han virker heldigvis nu, siger Helle og smiler.
- Du er nået længere, end nogen ville have troet, tilføjer hun.
I oktober tog Uri de første skridt, uden nogen førte hans ben frem.
- Det var nok den største dag i nyere tid. Det har virkelig givet meget lykke, siger Uri Løvevild Golman.
Når han har lært at gå længere, bliver målet at løbe. Derefter skal han lære at bruge den venstre arm og få kontrol med overkroppen.
- Det kommer til at tage mange år, før jeg er helt på plads. Genoptræningen efter sådan en skade er livslang, siger han.
De har talt meget om det, der skete den dag på markedet. Hvorfor det skete, ved de ikke.
Overfaldsmanden blev anholdt af det lokale politi, men hvad hans motiv var, har de ikke kunnet få et klart svar på. I stedet har de valgt at fokusere på, at de overlevede.
- Vi var heldige at overleve, og når man er så heldig, skal man ikke bruge tiden på at være deprimeret. Så skal man være glad, siger Uri Løvevild Golman.
Det er vigtigt for ham at sige, at hvis det ikke var for Helle, så ville han ikke sidde her i dag. Hun har det på samme måde den anden vej rundt.
Ingen af dem er i dag i tvivl om, hvad der har drevet dem frem og har gjort det muligt at holde håbet oppe.
- Kærligheden er drivkraften. Den kærlighed, som vi har til hinanden og til vores familier. Det er den kærlighed, som vi også bruger, når vi fotograferer. Og den er kun blevet stærkere, siger Helle Løvevild Golman.
- Vi har stadig en mission
Derfor har de heller ikke opgivet at fuldføre den sidste af i alt 26 ekspeditioner, som skal med i deres projekt. De mangler at fotografere kænguruer, vombatter og dingoer i Australien. Og så vil de tilbage til Gabon.
- Vi har altid følt os trygge i Gabon, og myndighederne har også hjulpet os rigtig meget efter overfaldet. Derfor er det rigtig vigtigt for os at sige, at det ikke er et farligt sted, siger Helle Løvevild Golman
Hvornår de kommer afsted, og hvor meget hjælp de skal have med, afhænger af Uris udvikling. Lige nu bruger de derfor tiden på genoptræningen og på at starte en fond, som kan sikre projektet og deres fremtidige arbejde med naturbevarelse.
- Vores mål er at redde den sidste vilde natur. Og det tror vi på, at vi kan. For vores kærlighed har lært os, at ting godt kan lade sig gøre, hvis man tror på dem, siger Uri Løvevild Golman.
Det kom til udtryk den sidste lørdag i oktober 2018.
Her fejrede Eventyrernes Klub 80-årsjubilæum. En klub for globetrottere, der tager på vilde og ofte farefulde opdagelsesrejser til ukendte steder i verden.
Den fest havde Uri nogle måneder tidligere erklæret, at han ville gå ind til.
Sammen med Helle og fysioterapeut Maja Brinkmann trådte Uri den lørdag ind på Nationalmuseet, tog elevatoren op til første sal og gik hen til et bord. Mange af kammeraterne fra klubben stod op og klappede.
Samlet set gik han over 200 skridt.
- Det er det længste, jeg har gået. Til januar regner jeg med, at jeg går helt frit rundt igen. Det gør jeg, siger Uri Løvevild Golman.
Til den tid er det et år siden, han kom til bevidsthed igen.
Ved siden af ham sidder hans kone og nikker.
- Vi har jo en mission at fuldføre, siger hun og lægger hånden på sin mands skulder.
- Ja, vi skal ud på eventyr igen, tilføjer han.
Se det samlede interview med Uri og Helle, hvor de fortæller om overfaldet og tiden efter i videoen her:
Følg Helle og Uri på deres ekspedition til Canada i 'Vores vilde verden' allerede nu på TV 2 PLAY, eller når første afsnit af programserien har premiere onsdag 14. november klokken 20.00 på TV 2.