Nyheder

TV 2 LIVECENTER

TV 2 LIVECENTER

TV 2 Nyhederne giver dig i TV 2 LIVECENTER dagens historier først.  TV 2 LIVECENTER er opdateret alle dage fra klokken 05.00 – 00.00. TV 2 NEWS kan ses på TV 2 PLAY.

Advokat: Sigtet mand i svindelsag kan snart være i Danmark

Den mand, der er anholdt i sagen om millionsvindel i Socialstyrelsen, kan snart være i Danmark, mener hans advokat Henrik Dupont Jørgensen. Den sigtede blev ligesom den hovedmistænke, Anna Britta Troelsgaard Nielsen, anholdt i Sydafrika. Manden blev anholdt i tirsdags.

Belgiens Kong Albert skal aflevere DNA i faderskabssag

En belgisk domstol har besluttet, at Kong Albert II skal aflevere en DNA-prøve. Prøven skal bruges til at fastslå, om en kvinde ved navn Delphine Boel er kongens biologiske datter. Boel har gennem flere år påstået, at hun er den tidligere regents barn. Det skriver AP.

Politi afspærrer ejendom i Herlev

Københavns Vestegns Politi er lige nu til stede på en adresse i Herlev. Vagtchef Brian Holm fortæller. at politiet har afspærret en ejendom, og at de er i gang med efterforskning på stedet. Hvad efterforskningen drejer sig om, vil han ikke oplyse. Han fortæller dog, at der vil være mandskab på adressen hele natten.

New York-maraton sætter verdensrekord

Løberne krydser her Verrazzano Bridge under maratonløbet.

51.812 løbere gennemførte søndag New York City Marathon, og det er ny verdensrekord. Det skriver AP. Hidtil har det været New York-maratonløbet i 2016, der har haft rekorden med flest løbere, der har nået målstregen. Her gennemførte 51.394.

Meningsmåling: Briter ville stemme for at blive i EU

Ved en ny afsteming ville briterne i dag stemme for at blive i EU. Det viser en meningsmåling, som Channel 4 har fået udført af "Survation". Meningsmålingen viser, at 54 procent ville stemme for at blive i EU, mens 46 procent stadig ville stemme mod. Det skriver Reuters.

Russisk våbenskib passerede dansk farvand

Et russisk våbenskib passerede i weekenden dansk farvand. Det var først, da skibet havde passeret Skagen, at det blev oplyst, at skibets last var farlig. Det skriver Dagbladet Information.

S-tog kører igen efter planen

DSB oplyser på Twitter, at s-togene nu igen kører efter planen. S-togstrafikken har dagen igennem været præget af forsinkelser på næsten alle linjer. Forsinkelserne opstod som følge af faglige møder blandt lokomotivførerne, som fik sat s-togene helt i stå.

Kvinde dræbt i trafikulykke

En 80-årig kvinde mistede livet livet i en trafikulykke i Odder mandag eftermiddag. Kvinden var ved at krydse vejen, da hun blev ramt af en personbil. Hun blev erklæret død, da ambulancelægen ankom til stedet. Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Liberal Alliance vælger spidskandidat på Fyn

Politiker Carsten Bach er valgt som Liberal Alliances spidskandidat på Fyn. Det skriver partiet i en pressemeddelelse. Han afløser dermed undervisningsminister Merete Riisager som spidskandidat i storkredsen.

Trump udnævner ny FN-ambassadør i denne uge

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har oplyst, at han vil udnævne den nye amerikanske FN-ambassadør inden udgangen af denne uge. Det skriver AP. Den nye ambassadør skal afløse Nikki Haley, som i sidste måned offentliggjorde, at hun ville trække sig fra posten.

Tidligere privatskolelærer tiltalt for kvælertag på elever

En 40-årig tidligere lærer på en privatskole i Tønder har op til 35 gange taget halsgreb på seks mindreårige elever, så de havde besvær ved at trække vejret. Det er sket i perioden august 2016 til juni 2018, mener anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi ifølge anklageskriftet, som TV 2 har fået aktindsigt i.

Trumps møde med Putin i Paris vakler

Det er alligevel ikke sikkert, at Donald Trump vil mødes med Vladimir Putin i Paris den 11. november. Det fortalte præsidenten ifølge Reuters til journalister på flyvestation i Washington DC mandag. Han oplyste, at han i stedet regner med at mødes med den russiske leder på G20-topmødet den 30. november.

 

Tv-stationer nægter at vise Trump-reklame

De amerikanske tv-stationer NBC og Fox News vil ikke længere sendeen reklame fra Donald Trump, som beskyldtes for at være racistisk. Det skriver NBC News. I forvejen har CNN nægtet at bringe reklamen, som stationen kalder racistisk.

 

Advokat: Britta Nielsen havde omkring 300.000 kroner på sig

Ifølge Britta Nielsens sydafrikanske forsvarsadvokat Gerhard Landman beslaglagde sydafrikansk politi omkring 700.000 sydafrikanske rand - svarende til cirka 320.000 danske kroner - i forbindelse med anholdelsen. Det fortæller advokaten til TV 2.

Sygehusansatte demonstrerer mod fyringer

24 faglige organisationer demonstrerer i forbindelse med et regionsrådsmøde i Sorø. Organisationerne vil vise deres utilfredshed med de varslede besparelser på sygehuse i Region Sjælland. Det skriver TV ØST. Der bliver i morgen sat navn på de 198 ansatte, der står til at miste deres arbejde.

Grundstødt skib tilbageholdes nord for Bogense

Et containerskib stødte natten til mandag på grund ud for Bogense. Det skriver TV 2 FYN. Mandag eftermiddag tilbageholdes skibet stadig, da undersøgelser skal slå fast, om skibet har taget skade. Umiddelbart er der ifølge Forsvarets Operationscenter dog intet, der tyder på, at der er sket olieudslip.

Tryg får grønt lys til at købe Alka

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har nu godkendt Trygs køb af forsikringsselskabet Alka. Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen rejste ellers tidligere betænkeligheder over købet, da det kunne svække dynamikken på forsikringsmarkedet. 

 

DSB: Rejseplanen viser forkerte tider

Ifølge DSB viser Rejseplanen i øjeblikket ikke de korrekte afgangstider. Man kan derfor ikke bruge sidens tider til at orientere sig om de forsinkelser, der præger s-togene. Siden er ifølge DSB fejlmeldt.

 

Fejlagtige GPS-signaler førte til politiaktion i Espe

Politiet var massivt tilstede i sydfynske Espe fredag 28. og lørdag 29. september med kampklædte betjente og afspærringer.

Det var fejlagtige GPS-signaler, der førte til omfattende politiaktion i Espe i slutningen af september. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse. Ifølge politiet troede man, at en efterlyst Volvo var i byen, men det var forkerte oplysninger, som en defekt antenne på bilens tag var årsag til. Den defekte antenne har ifølge politiet påvirket bilens GPS-udstyr.