Det skal du vide om det amerikanske midtvejsvalg

Midtvejsvalgets ABC

Forklar mig lige det hele på 62 ord

Amerikanerne stemmer tirsdag 6. november om flere tusinde politiske poster og emner overalt i det store land - populært omtalt som midtvejsvalget. Trump ser umiddelbart ud til at tabe magten i det ene af kongressens to kamre, og det vil begrænse præsidentens muligheder betydeligt. I værste fald for Trump kan midtvejsvalget åbne døren til en rigsretssag og afsløringer om hans formue og skattebetaling.

Hvornår er midtvejsvalget?

De første stemmesteder slog dørene op på den amerikanske østkyst tirsdag klokken 12.00 dansk tid og der er åbent i 18 timer. Valgresultaterne får vi løbende natten mellem tirsdag 6. november og onsdag 7. november.

Det vigtigste spørgsmål - bliver Trump svækket eller ej - kan vi formentlig svare på omkring klokken tre om natten. Måske klokken fire. Måske fem.

Hvad er det, amerikanerne skal stemme om?

De klart vigtigste valg er til de to kamre i Kongressen:​

• I Repræsentanternes Hus er alle 435 pladser i spil under valget.
• I Senatet er det 33 ud af 100 pladser, der bliver stemt om.

I 36 delstater skal de stemme om posten som guvernør, og dertil kommer ofte farverige valg til lokale delstatsparlamenter og til poster som statsanklager, til borgmester, til sherif, til landkommissær og en hel række andre politiske funktioner.

Flere steder skal man desuden stemme om lovliggørelse af marihuana, adgang til abort og minimumsløn.

I alt er der hundredvis af forskellige valg og afstemninger samlet under betegnelsen midtvejsvalg.

Kan magten skifte i Repræsentanternes Hus?

Dét er det centrale spørgsmål for hele valget. Og ja, det ser sandsynligt ud.

Demokraterne skal hente yderligere 23 sæder i forhold til deres nuværende antal kongresmedlemmer, så er flertallet deres - og så bliver Trumps muligheder for at styre landet svækket.

Omkring 75 distrikter bliver set som ’i spil’. Af dem sidder republikanerne på mindst 64. Det giver demokraterne rigtig mange veje til en samlet sejr.

Kan magten skifte i Senatet?

Alt er selvfølgelig muligt. Og især i amerikansk politik i disse dage… Men det er langt mindre sandsynligt end i Repræsentanternes Hus.

Demokraterne starter med at være bagud 51-49. De skal altså samle to ekstra pladser op for at vinde flertallet.

Men valgkortet er op ad bakke. Demokraterne skal forsvare ti sæder i delstater, som Trump vandt ved præsidentvalget i 2016. Af dem er især seks delstater i fokus: North Dakota, Indiana, Missouri, Montana, Florida og West Virginia. Sidstnævnte vandt Trump med jordskreds-sikre 68 procent mod Clintons 26 procent.

Demokraterne har blot fire realistiske muligheder for at vinde pladser, de ikke allerede sidder på: Nevada, Arizona, Tennessee og Texas. Og ingen af dem er i nærheden af at være i banken. I Texas skal vi tilbage til 1994 – det år, tv-serien 'Friends' havde premiere – for at finde den seneste demokratiske sejr på delstatsniveau.

Hvor mange stemmer egentlig til et midtvejsvalg?

Ja, det er markant færre end i Danmark. Men prøv selv at give et bud: Hvor mange procent stemte ved sidste midtvejsvalg i 2014?

Til sammenligning stemte 85,9 procent af alle stemmeberettigede danskere ved det seneste folketingsvalg - og 70,8 procent til kommunalvalget.

Både demokrater og republikanere tror, at stemmeprocenten i år vil være ekstra stor på grund af enten had eller kærlighed til præsident Trump. Og det skal de jo sige. Realistisk set vil der stadig være flere amerikanere i sofaerne end ved de omkring 115.000 forskellige stemmesteder.

Kan I ikke forklare det i en video?

Jo. Værsgo:

Præsident Trumps rolle

Hvad betyder midtvejsvalget for Trump?

Selvom Donald Trumps navn ikke står på nogen stemmeseddel, så har resultatet enorm betydning for hans præsidentskab.

Taber republikanerne enten Repræsentanternes Hus eller Senatet – eller begge to – kan Trump godt vinke farvel til de fleste af sine politiske prioriteter. Især den slags, der kræver offentlig finansiering.

Et demokratisk flertal i Repræsentanternes Hus betyder også, at Trump risikerer at stå over for en rigsretsproces. Det kræver blot et simpelt flertal, og flere demokrater har allerede luftet muligheden i forlængelse af Ruslands-undersøgelsen.

At vælte præsidenten ved en rigsret kræver dog to-tredjedels flertal i Senatet – mindst 67 stemmer – og den slags pladser kommer demokraterne ikke i nærheden af i denne omgang.

Men ingen kan jo stemme på ham?

Det betyder intet. Han farer landet rundt. Ti store valgmøder de sidste to uger – intet problem.

Han smider om sig med løfter og løgne. Han siger, at enhver, der overvejer at stemme demokratisk, "er skør". Og har givet flere interviews i slutspurten end på noget tidspunkt i sin tid som præsident.

Donald Trump gør sit for, at midtvejsvalget også handler om ham.

Hov. Sagde du også, at præsidenten lyver i valgkampen?

Ja.

Ikke som en anklage – bare et faktum.

Et par eksempler:

• Der findes ikke en "lov om åbne grænser", slet ikke en, som alle demokratiske senatorer støtter.
• United Steel har ikke åbnet seks nye stålværker, siden Trump blev præsident. De har heller ikke åbnet syv eller otte. De har investeret i at opgradere to eksisterende.
• Der kommer ikke en ti procents skattelettelse for middelklassen "i næste uge". Kongressen er slet ikke i session.
• Militærveteraner har ikke ventet 44 år på ’Veterans Choice’, inden Trump fik den gennemført. ’Veterans Choice’ blev vedtaget i 2014, under Obama – Trumps administration har justeret den eksisterende lov.
• USA har ikke et handelsunderskud med Kina på 500 milliarder dollar. Og har aldrig haft det – i 2017 var det på 337 milliarder dollar.
• Og nej, demokraterne vil ikke købe biler til alle illegale immigranter. Slet ikke en Rolls Royce. De står heller ikke bag karavanen af migranter på vej mod USA.

Okay, men hvad ville gøre Trump glad?

Meget enkelt: Behold flertallet i begge kongressens kamre, og Trump står med en kæmpe succes.

Gør republikanerne det, har præsidentens politik og ageren de to første år fået det gyldne stempel fra vælgerne. Og et ok til at fortsætte med strammere immigrationslovgivning (”Build the wall!”), flere skattelettelser og måske endnu et forsøg på at slette demokraternes største indenrigspolitiske sejr i årevis, Obamacare.

Hvad er det værste, der kan ske for Trump?

Nederlag i begge kongressens kamre vil gøre ondt på en præsident, der lovede sine vælgere, at de ville vinde så meget, at de ville blive trætte af alle sejrene.

Men det kan – hvis han har noget at skjule – blive meget værre for Trump: Hans skattepapirer kan komme i spil.

Hvis demokraterne vinder flertallet i Repræsentanternes Hus, har de nemlig i det stille forberedt sig på at bruge en 100 år gammel lov, der giver dem adgang til skatteoplysninger på en hvilken som helst amerikaner – inklusiv præsidenten.

Er der så ikke en gylden mellemvej?

Nej, det eksisterer ikke rigtig.

I Trumps normale logik er politik et nulsums-spil. Enten vinder man, ellers taber man.

Hold fast i flertallet i Kongressen = sejr.

Tab flertallet i en af Kongressens kamre = nederlag.

Det, Amerika snakker om

Hvad er de største emner i valgkampen?

Trump. Trump. Sundhed. Immigration. Fik vi sagt Trump?

Der er hundredvis af politiske uenigheder, men kun én præsident Trump. Og han engagerer vælgere i begge partier. Målinger viser, at vælgerentusiasmen i USA ikke har været højere i 50 år.

Her er en række andre emner:

• Sundhedsforsikring: Intet vælgermøde uden personlige historier fra folks oplevelser med det amerikanske sundhedssystem.
• Immigration: Hørt om karavanen af immigranter på vej igennem Mexico? Det håber republikanerne, du har – de misser ikke en chance for at nævne den.
• Andre store emner: Økonomien, dommerudnævnelser, uddannelse, våbenkontrol.
• Klima og miljø? Nope.

Hvilke stater er de vigtigste at holde øje med?

I Senatet er det Nevada, Arizona, Tennessee og Texas, som demokraterne håber, at de kan stjæle fra republikanerne.

Omvendt ser republikanerne gode muligheder for at vinde sæder i North Dakota, Missouri, Indiana, Montana og Florida.

I Repræsentanternes Hus står slaget lidt firkantet i forstæder med en Whole Foods (en økologisk, kvalitetsbevidst og temmelig dyr supermarkedskæde) – det vil sige omkring storbyer som Los Angeles, Philadelphia, Chicago, Richmond, St. Louis, Charlotte og så videre. Herude sådan 30-40 minutter fra centrum stemte man for to år siden mange steder republikansk, men især kvinder og moderate uafhængige vælgere har set sig sure på præsidenten.

Lidt fakta til at imponere vennerne

Skal de virkelig stemme om slaveri i Colorado?

Ja, det skal de. På en måde. 153 år efter slaveriet blev afskaffet på føderalt niveau efter den amerikanske borgerkrig, er slaveri stadig – teknisk set – i omkring 15 delstater en mulighed som straf for en kriminel handling.

I Colorado har man hidtil haft en passus i statens forfatning, der teknisk set – teknisk set! - åbner mulighed for slaveri.

Det hedder således: Der skal aldrig i denne stat være slaveri eller ufrivilligt arbejde, med undtagelse af straf for en kriminel handling, man er dømt for.

Den kursiverede del af sætningen er vigtig. For det er dén, juristerne nu vil have lavet om, så Colorado ikke længere ligner en stat, hvor en strafbar handling kan udløse slaveri.

Er der nogen andre spændende lokale afstemninger?

Ork ja, masser. Der er 155 såkaldte ’ballot measures’ – fordelt over 37 delstater.

Emnerne spænder fra obligatoriske skattelettelser og stop for øget skattetryk (blandt andet i North Carolina og Oregon) til øget skat for de rigeste (blandt andet i Colorado) henover klima- og energipolitik (blandt andet i Washington, Nevada og Arizona), legalisering af marihuana (i North Dakota og Michigan), offentlig finansiering af abort (Oregon), minimumsløn (Missouri), valgret til tidligere dømte (Florida) og automatisk vælgerregistrering (Nevada), og sådan fortsætter listen.

Ofte kan disse afstemninger have en større direkte påvirkning af folks liv end de langt mere hypede valg til Kongressen.

Hvad med skandaler – har der været nogen af dem?

Ja, her er et par stykker, der i dén grad er værd at følge:

• Der er republikaneren Chris Collins i New York, som er blevet tiltalt for insiderhandel, hvor han, ifølge myndighederne, solgte aktier for millioner – dagen før de blev værdiløse.

• Der er republikaneren Duncan Hunter i Californien, der er under anklage for at have misbrugt kampagnemidler til at betale for sin egen luksuriøse livsstil – inklusiv ferierejser, indkøb af computerspil og et flysæde til 600 dollars til familiens kælekanin.

• I Virginias 2. distrikt er en uafhængig kandidat blevet fjernet fra stemmesedlen, efter kampagnemedarbejdere for republikaneren Scott Taylor blev beskyldt for at forfalske underskrifter, så den uafhængige kandidat havde nok støtte til at komme på stemmesedlen.

• Endelig er der også stor national opmærksomhed omkring Arthur J. Jones, der i marts vandt det republikanske primærvalg i Illinois’ 3. distrikt. Arthur J. Jones er nazist, Holocaust-benægter, tidligere leder af det amerikanske nazistparti og har fejret Adolf Hitlers fødselsdag. Det republikanske parti i Illinois kæmper aktivt mod hans kandidatur – og han har da heller ikke en jordisk chance for at blive valgt. Det var i forvejen et stensikkert demokratisk distrikt.

Hvad med ham den nye demokratiske ‘superstjerne’ – var det ikke i Texas?

Korrekt!

Beto O’Rourke – den tidligere punkmusiker med skateboardet og livevideoerne på Facebook, som har samlet flere penge ind til en senatsvalgkamp end nogen kandidat før ham. Jo, det var Texas. Jo, han bliver sammenlignet med Obama.

Men han er stadig bagud i målingerne til Ted Cruz. Republikaneren, der var tættest på at slå Trump i primærvalget i 2016.

Texas er en rød stat, Ted Cruz er populær – så selv en nyudnævnt superstjerne har brug for et lille mirakel og enormt vælgerfremmøde fra især unge liberale kvinder og minoriteter for at bryde den 24 år lange republikanske stime i ’The Lone Star State'.

Hvilke kandidater kan skrive historie?

Der kan mange. Gør klar til en perlerække af ‘for første gang’.

• I Georgia kan Stacey Abrams (D) blive den første sorte kvinde til at blive guvernør i USA.

• Jared Polis (D) i Colorado kan blive den første åbent homoseksuelle mand valgt til guvernør.

• Rashida Tlaib (D) i Michigan og Ilhan Omar (D) i Minnesota kan blive de første kvindelige muslimer i Kongressen nogensinde.

• Deb Haaland (D) i New Mexico og Sharice Davids (D) i Kansas kan blive de første kvindelige kongresmedlemmer med indiansk afstamning. Sharice Davids er i øvrigt også advokat, tidligere MMA-fighter og lesbisk, hvilket vil gøre hende til den første åbent homoseksuelle politiker valgt til Kongressen fra det normalt dybt konservative Kansas.

• Marsha Blackburn (R) kan blive den første kvindelige senator fra Tennessee nogensinde.

• I Vermont kan Christine Hallquist (D) blive den første transkønnede guvernør nogensinde – intet parti har tidligere nomineret en transkønnet til en guvernørpost.

• I New York vil Alexandria Ocasio-Cortez (D) med stor sandsynlighed blive den yngste kvinde nogensinde til at blive valgt ind i Kongressen. Hun er 29.

• Andrew Gillum (D) kan blive den første sorte guvernør i Florida.

***