23-årig ville vide, om hun kunne arve sin fars sygdom - nu har familien fået svar

Louise Elfrida Meyer har gradvist set sin fars hukommelse blive svækket. Derfor ville hun vide, om hun kunne risikere det samme.

Ville du vide, om du kunne arve en alvorlig sygdom, der alligevel ikke kunne helbredes?

23-√•rige Louise Elfrida Meyer har aldrig v√¶ret i tvivl om det sp√łrgsm√•l.

Hendes far er 67 år og har diagnosen Alzheimer - en uhelbredelig sygdom, der med tiden tærer hjernen op.

I dokumentaren 'Alt for ung' har TV 2 fulgt Louise Elfrida Meyer, der sammen med sin familie beslutter at få testet, om farens demenssygdom er arvelig. 

- Jeg kunne¬†ikke g√• rundt med¬†den uvished og vente p√•, om jeg fik sygdommen. Jeg ville gerne vide, om jeg skulle leve¬†i nuet og g√łre alt muligt, inden jeg blev ramt, siger¬†Louise Elfrida Meyer.

Og den indstilling er hun ikke alene med.

Hvad er demens?

Demens er en samlet betegnelse for en række symptomer, der viser sig, når hjernen bliver svækket af sygdom.

Flere end 200 forskellige sygdomme kan f√łre til demens.

Cirka 87.000 har demens herhjemme, heraf er knap 3000 under 65 år.

Hver dag får 20-25 personer i Danmark stillet en demensdiagnose.

Demens er den femte hyppigste d√łds√•rsag i Danmark. Hver tredje time d√łr en dansker af en demenssygdom.

Man ved ikke, hvorfor demens opstår, men det skyldes altid sygelige forandringer i hjernen.

TV 2 sætter i hele uge 36 fokus på demens med overskriften 'Husk livet'.

Flere lader sig teste 

Flere danskere lader sig genetisk udrede, hvis der er mistanke om, at en demenssygdom kan skyldes arvelige forhold. 

Louise Elfrida Meyer læser til sygeplejelske - og netop derfor tror hun også, at det har optaget hende ekstra meget, om hendes fars sygdom var arvelig.
Louise Elfrida Meyer læser til sygeplejelske - og netop derfor tror hun også, at det har optaget hende ekstra meget, om hendes fars sygdom var arvelig. Foto: Anton Bestle / TV 2

I 2017 blev der foretaget omkring 100 udredninger, viser nye tal fra Nationalt Videnscenter for Demens. Det er en fordobling siden 2010, og det kan handle om, at vi er blevet bedre til at tale om arvelighed.

Det forklarer Suzanne Granh√łj Lindquist, der er overl√¶ge og¬†ph.d. ved Hukommelsesklinikken p√• Rigshospitalet.

- Der er en generelt √łget bev√•genhed og bevidsthed i befolkningen om, at genetiske forhold kan spille ind p√• forskellige forhold. Derfor¬†tror jeg, at overvejelser i familier og bekymring vedr√łrende arvelighed oftere itales√¶ttes, og derfor bliver der ogs√• lavet flere unders√łgelser, siger Suzanne Granh√łj Lindquist.

Jeg er rigtig glad. Nu er det ikke noget, jeg skal spekulere på længere

Louise Elfrida Meyer

Svar på gentest gav ro i maven

Det er to år siden, at Louises far, Kurt Meyer, fik konstateret Alzheimer. Dengang var han 65 år gammel, og siden er hans hukommelse gradvist blevet svækket.

Man kan ikke umiddelbart se, at han er syg, men oftere og oftere glemmer han ting, de har talt om eller aftalt. Derfor ved Louise Elfrida Meyers, at det handler om at lave ting sammen nu, mens de stadig kan.

Kun to-tre procent af alle tilf√¶lde af Alzheimer¬†skyldes arvelige forhold. Risikoen er¬†st√łrst, hvis sygdommen opst√•r, f√łr man fylder 65 √•r.

Selvom risikoen for at arve sygdommen er lille har det været vigtigt for Louise Elfrida Meyer at få vished. Og for blot en uge siden fik familien at vide, at testen var negativ.

Det vil sige, at faren¬†ikke har det arvelige gen for Alzheimer¬†og derfor ikke har givet¬†sygdommen videre til sine b√łrn.¬†

- Det er alle tiders, for så er det kun mig, der har det, siger Kurt Meyer, der bliver suppleret af sin datter:

- Jeg er rigtig glad. Nu er det ikke noget, jeg skal spekulere på længere. Selvom risikoen ikke var stor, så er det rart at vide. Jeg har fået ro i maven, siger Louise Elfrida Meyer.

Man skal kunne bruge svaret

Analyseinstituttet Megafon har i en ny unders√łgelse spurgt danskerne, om de ville lade sig teste, hvis de vidste, at der var en arvelig demenssygdom i familien.

Her svarer 49 procent ja, mens 29 procent svarer nej. 21 procent er i tvivl, og 1 procent er allerede blevet testet.

Afstemning

Overvejer man at lade sig teste, skal man dog g√łre op med sig selv, hvad man vil bruge testresultatet til, forklarer speciall√¶ge Suzanne Granh√łj Lindquist.

- Hvis man lader sig teste, har man chancen for at f√• beskeden,¬†at man ikke har arvet sygdommen, men det er¬†helt afg√łrende, at man har gjort sig klart, at man ogs√• kan leve med det modsatte resultat, siger¬†Suzanne Granh√łj Lindquist.

Netop det havde 23-√•rige¬†Louise Elfrida Meyer ogs√• gjort sig overvejelser omkring inden.¬†For hende har det is√¶r vejet tungt, at resultatet kunne bruges, n√•r hun p√• et tidspunkt skal¬†v√¶re gravid. Her ville l√¶gerne kunne g√• ind og modvirke, at sygdommen blev f√łrt videre til hendes b√łrn.

- Jeg er glad for, at vi valgte at teste det, fordi nu kan man strege det over. Heldigvis var det jo også et godt svar, siger Louise Elfrida Meyer.

Se dokumentarfilmen 'Alt for ung' allerede nu på TV 2 PLAY, eller når dokumentaren sendes på TV 2 torsdag den 6. september klokken 20.00.