CO2-støvsugere, protein fra græs og varm salt - kan opfindelser redde verden fra klimakrisen?
Der findes allerede mange teknologier, der kan mindske udledningen af drivhusgasser. Men der mangler politisk vilje, mener flere forskere.
På toppen af et forbrændingsanlæg lidt uden for den schweiziske storby Zürich står en maskine og kæmper en lille kamp mod den globale opvarmning.
Med sine 18 ventilatorer ligner den mest af alt et stort køleanlæg. Men faktisk er der tale om en form for overdimensioneret støvsuger.
I virkeligheden støvsuger maskinen drivhusgassen CO2 ud af den schweiziske bjergluft.
Firmaet bag CO2-sugeren hedder Climeworks og er udviklet af to studiekammerater. De har store drømme for opfindelsen.
- Vores vision er, at denne CO2-opsamler skal masseproduceres, siger den ene opfinder og direktør, Christoph Gebald, da TV 2 møder ham ved anlægget.
Gylle og græs = færre drivhusgasser
Christoph Gebald og hans hold er ikke de eneste, der har ambitioner om at bremse udledningen af drivhusgasser.
Mange steder på kloden arbejder forskere på nye tiltag og teknologier i håbet om at være med til at mindske den faretruende temperaturstigning, der ifølge FN’s klimapanel (IPCC) kan blive problematisk i fremtiden.
Også i Danmark – som særligt inden for vindenergi har markeret sig internationalt – er der gang i mange forskellige projekter.
Et af de områder, der står for en relativt stor andel af drivhusgasudledningen i Danmark, er landbruget. Særligt produktionen af kød og mejeriprodukter er en udfordring, hvilket blandt andet skyldes køers og fårs produktion af gasser.
Det fortæller landbrugsfaglig rådgiver i Det Økologiske Råd, Leif Bach Jørgensen, der er leder af projektet ’Fremtidens Landbrug’.
Teknologisk handler det i kødindustrien blandt andet om at blive bedre til at begrænse udledningen af de kraftige drivhusgasser metan- og lattergas, fortæller han.
- For eksempel kigger vi på gylleforsuring – hvor gyllen tilsættes syre – som mindsker dannelsen af metan i gyllebeholderen og lattergas, når gylden spredes på markerne.
- Man laver også biogas af gyllen. Biogas består hovedsageligt af metangas. Ved afgasning af gyllen kan metanen erstatte fossile brændsler i energisektoren. Forbrændingen af metan er langt mindre skadelig end forbrænding af kul, siger Leif Bach Jørgensen.
I øjeblikket er der indenfor landbruget store forhåbninger til proteinudvinding af græs - en teknologi, der er under udvikling af danske forskere, blandt andet i Aarhus.
- Hvis det bliver en succes, vil det være muligt at reducere importen af soja til dyrefoder væsentligt, og vi kan dyrke græs i stedet for andre foderafgrøder. Det er også rigtig interessant, fordi græsset er en flerårig afgrøde, hvilket betyder, at man mindsker udslippet af CO2 ved færre pløjninger af markerne, siger Leif Bach Jørgensen.
Han henviser til de op mod 80 procent af de danske marker, der i dag bruges til at dyrke foder til dyr. Mange af disse pløjes hvert år, hvilket frigiver CO2 fra jorden.
Varme kan lagres i salt og sten
I energisektoren er der ligeledes store udledningsbesparelser at hente med de rette teknologier. Det fortæller institutdirektør ved DTU Energi, Søren Linderoth.
Han er optimistisk, når det kommer til fremtidsudsigterne for grøn energi og mener, at verden allerede er godt i gang med omstilling til energiproduktion med færre fossile brændstoffer som kul og olie.
Derfor bliver næste skridt at finde effektive måder at lagre energien på.
- Teknologisk er dette det vigtigste for fremtiden, siger Søren Linderoth og uddyber med et eksempel:
- Når det blæser, laver vi jo rigtig meget strøm fra vindmøller. Men når det som denne sommer ikke blæser særlig meget, så er det vigtigt, at vi kan trække på lagret strøm, der er produceret tidligere.
Lagring af energi kan have mange forskellige former, og institutdirektøren nævner blandt andet projekter, hvor man laver vindmøllestrøm om til brint eller naturgas, som kan gemmes i længere tid.
- Vi forsker også i at gemme varme i for eksempel sten og salte. Ved hjælp af forskellige processer, kan man heri lagre varmen og frigøre den, når man har brug for den, fortæller Søren Linderoth.
Bedre udnyttelse af restprodukter
Tilbage på forbrændingsanlægget i Schweiz bliver CO2’en suget ud af luften via en kemisk proces, der er forsynet med energi fra forbrændingsanlæggets overskudsvarme. Herefter ender gassen i en stor ballon, hvorfra det kan føres andre steder hen.
Det kunne blive lagret i jorden, men i Schweiz får et gartneri glæden af gassen.
Paul Ruser fra gartneriet Gebrüder Meier fortæller, at CO2 giver stærkere og stabile planter:
- Det giver os færre problemer med sygdomme, svampe og skadedyr.
Samme tankegang – at blive bedre til at bruge de overskydende materialer ved forskellige produktioner – er noget, der også arbejdes intensivt med i Danmark.
Det fortæller institutdirektør ved DTU Fødevareinstituttet, Christine Nellemann:
- Vi arbejder med forskellige projekter, der i højere grad anvender sidestrømme - det vi også kalder rest- eller affaldsprodukter – til at producere fødevareingredienser. Desuden kan småfisk, alger, græs og tang bruges til at udvinde bioaktive stoffer, blandt andet protein, der kan bruges i fødevarer.
- Vi skal kunne udnytte al den værdi, der er i restprodukterne, siger institutdirektør Christine Nellemann, og nævner som konkret eksempel, at proteinerne fra restprodukter kunne havne i kødlignende produkter.
- Det vil ikke være et udskåret stykke kød, men et produkt, der smager af kød og er tilsat proteiner, siger hun.
Hertil kommer, at man kan producere værdifulde fødevarestoffer i for eksempel bakterier, hvor Christine Nellemann og hendes kollegaer mener, det vil kunne være med til at skabe en mere bæredygtig fødevareproduktion.
Forskere: Det kræver politisk vilje
Men kan teknologien så alene redde verden fra temperaturstigningen? Delvist, mener eksperterne.
Søren Linderoth fra DTU Energi mener, at der allerede nu findes mange brugbare CO2-nedsættende teknologier, og at mange af verdens forskere og ingeniører er mere eller mindre klar til at skalere deres opfindelser op på et niveau, hvor de gør en forskel.
- Det dejlige er jo, at vi allerede kan gøre det. Der er ikke tale om skulle rejse til Mars. Vi har teknologier klar. Men vi skal bare have de rette betingelser for, at det kan blive attraktivt at gøre det. Og vi skal forske i og udvikle teknologierne, så de bliver effektive og billige - og opdage endnu bedre teknologier.
- Men det er rigtig meget i politikernes hænder, siger Søren Linderoth.
Landbrugsfaglig rådgiver Leif Bach Jørgensen er enig.
- Alle tiltag og teknologier er vigtige – men vi kommer ikke udenom strukturelle ændringer indenfor landbrug, transport og energi. For eksempel bør der tages sårbare jorder ud af drift, og husdyrproduktionen bør begrænses til hvad natur, miljø og klima kan tåle. Der skal politiske beslutninger til, siger han og pointerer:
- Vi har ikke noget valg. Vi skal have reduceret vores globale klimapåvirkning. Vores budskab er, at det sagtens kan lade sig gøre, hvis vi handler på det nu.
Fra Schweiz lyder et lignende budskab fra direktør Christoph Gebald. Hans opfindelse kan ikke bruges som den fulde løsning for at droppe en ansvarlig klimapolitik, mener han:
- Vi kan ikke, som vi gør nu, fortsætte med at bygge kulkraftværker, forbrænde fossile brændstoffer og så redde det hele med vores teknologi. Sådan fungerer det ikke.
Kigger man på tallene, viser det sig da også, at hvis blot én procent af verdens CO2-udledninger skal fjernes med CO2-sugerteknologien, vil kræve 250.000 anlæg magen til det i Schweiz.